Opgaveværktøjer

I studieretningsforløbene arbejdes der med skriftlige opgaver, hvor eleven skal blive fortrolige med værktøjer til progression i en opgave, problemorienteret opgaveskrivning og innovative processer. Disse værktøjer introduceres gradvist i skolens studieretningsforløb.

Ordforklaringer til læreplanen for SRP

I læreplanen for studieretningsprojektet (SRP) optræder følgende opgavetekniske ord i formuleringen af læreplanens faglige mål

  • Problemformuleringen er det grundlæggende spørgsmål for elevens undersøgelse i et projektarbejde. Dette bygger på en undren, og undersøgelsen skal besvare og konkludere derpå undervejs
  • Problemstillingen er det, man vil undersøge i de indgående fag, og som uddyber problemformuleringen gennem underspørgsmål. Ofte formuleres problemstillingen som tre underspørgsmål. De første to vil typisk adressere det, som undersøges af fagene hver især (analyser). I den faglige undersøgelse anvendes viden, kundskab og metoder fra fagene. Det sidste vil typisk forbinde fagene (syntese/vurdering).
  • Opgaveformuleringen er den opgave, læreren stiller eleven. I SRP stiller læreren denne på baggrund af elevens problemformulering og problemstilling.
  • Hvad er forskellen på en problemformulering og en opgaveformulering? Den eneste grundlæggende forskel er afsenderen. Den første er eleven, mens den anden er læreren for at sikre eksamenssituationen. I praksis kan de være enslydende.

(Kilde: https://uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laereplaner-2017/stx-laereplaner-2017)

Planlægning af en problemorienteret opgave

Flyums 7-trinsmodel
Gennem alle studieretningsforløbene skal eleven lære at arbejde med problemorientering af en flerfaglig opgave. Hertil er  Flyums 7-trinsmodel et nyttigt redskab, der kan bruges til idéudvikling og udarbejdelse af en problemformulering. Det er vigtigt at følge alle 7 trin efter planen.
Modellen kan downloades her

Opgavens pentagon
Opgavens pentagon er en metode til at tænke elementerne i en problemorienteret besvarelse med. 

  1. Hvad spørger du om? (problemformulering)
  2. Hvorfor spørger du? (fagligt formål, hensigt, relevans)
  3. Hvilket materiale spørger du til? (Empiri, data, kilder, fænomener)
  4. Hvad er din synsvinkel? Hvilken faglig teori/metode spørger du med?
  5. Hvilken type tekst skriver du, og hvordan er din fremgangsmåde

(Kilde: Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave, Forlaget Samfundslitteratur, 2008)

Taksonomier

Enhver opgave skal strukturere sine niveauer af viden, for at der kan komme progression i teksten og behandlingen af emnet. Måden at tænke disse niveauer på kaldes en taksonomi.

Blooms taksonomi
Blooms taksonomi kan med fordel benyttes inden for især humaniora og samfundsvidenskab. Det er en model, der beskriver et hierarki af viden fra det kendt, givne og simple til det ukendte og komplekse.

SOLO-taksonomien

John Biggs’ SOLO-taksonomi anvendes særligt inden for de naturvidenskabelige fag og i nogle innovative processer. Ligesom Blooms taksonomi drejer SOLO sig om arbejdet med forståelsesniveauer fra et simpelt “præstrukturelt” til et komplekst “udvidet abstrakt” niveau, men det særlige er her det anvendelsesorienterede sigte. SOLO står for Structure of the Observed Learning Outcome.

Præstrukturel Unistrukturel Multistrukturel Relationel Udvidet abstrakt
Handling:

Ingen

Handling:

Definere

Navngive

Udføre simple procedurer

Handling:

Definere

Beskrive

Opliste

Kombinere

Udføre flertrins-

procedurer

Handling:

Sammenligne/

kontrastere

Årsagsforklare

Forbinde

Formulere spørgsmål

Handling:

Evaluere

Generalisere

Forudsige

Skabe

Opstille hypoteser

Reflektere

Perspektivere

Kompetencer:

Inkompetence

Kompetencer:

Kan arbejde med ét relevant aspekt

Kompetencer:

Kan arbejde med flere relevante aspekter

Kompetencer:

Kan sammenkoble til en helhed

Kompetencer:

Kan overføre til nye fagområder

  https://lh4.googleusercontent.com/_TssiFAuAsdcEzYNz0NygV4UpVMldkkjbOyIpD9icBUjNO9oWs4sMOZJyZH0rhcSQ5tmow6zx10uTMeZHCFJ75vKDVe35hug28d0AM7Zg-RNdonljpWTW1t9lSQmOLXJLeBGHGVW https://lh6.googleusercontent.com/dMtNZYdQ3abxMHslGKGdF6PY82PO3wjaeND7asyywLwKvrVYHm9JVUCXWcBCfkUf37bI3Q2k13pSHahdgAczJDPgDAUYpDExpwHdyqk_QJDL5jQKHsblDOEHss16B-tOcj3VKDxk https://lh4.googleusercontent.com/NaH8pIJjNdgfOV8a1u0mPhPOf4CSIkhCdmm3MeNNlL_2GDQG-w-ZRpvgGl6goV7P6thcAaQg_YtnE9tmImn_0iGAtfBi3Vd2MRZauwplxo1ziZWy1hJcZ5Fmb0NgkN_p9V9DxHk8 https://lh3.googleusercontent.com/smLezXzwddpStI8L78wl0VWnRaFb4QGcr2uovNY11mjlYsBfMAjt1f5OgP2a5VZuOdBQFjs5dv8TgAuueMXh-JYBe8WCdV6glYnRZ33E7pojgI2rYG2jgXFyosX8HBRiVwp8mKT7

Kilde: http://www.johnbiggs.com.au/academic/solo-taxonomy/

Innovation

Faser i en innovativ proces
Innovativt arbejde handler ifølge en bred definition om at skabe nyt af værdi for andre. Vi arbejder processuelt, kreativt og rettet mod at skabe et produkt, der både har solid faglig forankring i tradition og metode og kan finde en ny vinkel.

Når vi arbejder innovativt, er det godt at tilrettelægge sit arbejde ud fra en bevidsthed om faser. Der findes et mange modeller for innovationsprocessen. På Aurehøj har vi valgt denne, der består af seks faser. I hver fase er der nogle spilleregler, der kan hjælpe med til at kvalificere udbyttet af forløbet.

Man kan overordnet se faserne kronologisk som selve forløbets plan, fordi de rummer nogle måder at tænke på, men nogle gange overlapper faserne med hinanden. Eksempelvis kan det være nødvendigt at evaluere sine idéer i den kreative fase for at kunne se de nye koblinger i den innovative fase. Eller det kan være nødvendigt at vende tilbage til nogle af grebene i den kreative fase.

1 Vidensfasen Vi lærer det faglige felt at kende. Tradition. Faglig forankring og dybde. Hvad er  udfordringen?
2 Den kreative fase Divergent tænkning. Idéudvikling. Leg med frie associationer og drømme.
3 Den innovative fase Konvergent tænkning. Nye koblinger mellem tradition og den ny idé. Plan udarbejdes.
4 Iværksætterfasen/ den entreprenante fase Prototype tager form. Idé sættes i værk. Implementering af planen. Målgruppeorientering.
5 Præsentationsfasen Visning for modtager/aftager.
6 Refleksionsfasen/evalueringsfasen Hvad gjorde vi i forhold til fag, metode, tradition, teori etc.? Hvad lykkedes godt? Hvad kan forbedres?

Innovations-workshop med fokus på den kreative og innovative fase
Når man kender den udfordring, man skal finde en innovativ løsning på, kan man benytte en række trin til udviklingen af den innovative løsning. Man kan enten benytte alle trin herunder i rækkefølge eller vælge nogle ud.
Gå sammen i grupper à f.eks. 4 personer. I skal bruge to stykker karton i A2-format, som I hænger op på væggen som plancher (det ene bruges i punkt 1-6, det andet i punkt 8-9), samt en eller to blokke post-its og tuscher.
Udpeg en, der holder styr på tiden. Alle intervaller er cirkatider.

1.Skyd løs! (15 min.)
Uden at snakke sammen skriver gruppen 25 idéer på hver sin post-it, hvert gruppemedlem fem-syv idéer. Hæng dem op på jeres karton.
Prøv derefter at gruppere ideerne i fællesskab.
Vælg de fire-fem bedste ideer ud.

2. Idéstafet (15 min.)
Tag hver en post-it med en af idéerne, og hæng den over på det andet stykke karton. Hvad kan idéen bruges til? Skriv løs på en ny post-it, som du hænger under idéen.
Når alle er færdige med deres egen idé, roterer man rundt i gruppen og skriver videre på den næstes idé på en ny post-it og hænger denne under. Bliv ved, til I er nået helt rundt i gruppen.
Undgå at tale om det til bagefter.
Overvej i fællesskab mulighederne i hver idé.

3. Tænk modsat (10 min.)
Overvej, hvordan man ville se på idéen med det modsatte formål, den modsatte løsning, den modsatte modtager.

4. Den varme stol (30 min.)
Tag nu hver sin af de udvalgte idéer – gerne en andens idé. I skal nu på skift begrunde en idé. De andre interviewer ud fra alle de spørgsmål, man kan finde på, eksempelvis:

  • Beskriv kort ideen…
  • Hvorfor er det en god løsning på problemet?
  • Hvem kan bruge løsningen?
  • Skal der involveres andre end jer selv?
  • Hvordan skal den implementeres?
  • Kunne det ikke være et problem at…?
  • Hvilke etiske problemer indebærer løsningen?
  • Hvad koster den?

5. Vælg den bedst idé ud (5 min.)
Skriv i fællesskab begrundelserne pro et contra for den valgte idé ned på et stykke A4-papir. Tag udgangspunkt i udbyttet af interviewene fra den varme stol.

6. Walk and talk (20 min)
Vælg endeligt den bedste idé. Gå en tur i ca. 15 minutter. På turen skal I overveje, hvordan jeres idé ville se ud, hvis den skulle tegnes som en bygning eller anden form for arkitektur. Når I kommer tilbage, tegner I idéen på det andet stykke karton.

7. Storyboard (25 min)
Udarbejd et storyboard! Dette er opsamlingen på idéudviklingen. Det giver overblik over forskellige aspekter af projektet (efter model af Dorte Fensteen og Kirsten Lauta)

Målgruppens behov:

(udfyld)

 

Fagligt stof:

(udfyld)

 

Koncept:

(udfyld)

 

Forandring:

(udfyld)