Bands

Aurehøj Big Band
er et tilbud til alle nodekyndige blæsere (saxer og messing) og rytmegruppefolk. Vi spiller overvejende fejende swingmusik, men også mere funk-, blues- og rockprægede numre. I løbet af skoleåret spiller bigbandet både på skolen og ude i byen. I årenes løb er det også blevet til adskillige turnéer rundt om i Europa. Aurehøj Big Band indspiller hvert år en cd sammen med Keepi Lefti.

Keepi Lefti
Keepi Lefti (betyder rundkørsel på swahili) spiller rytmisk musik med udgangspunkt i de mere »tropiske« genrer som f.eks. reggae og salsa.Ud over en standardbesætning bestående af sangere,bas, guitar, keyboard og trommer har vi en udvidet percussiongruppe samt blæsere med. I efteråret bygges formen op, og i løbet af foråret intensiveres koncerterne både på og uden for skolen. Vi afslutter året med en cd-indspilning af nogle af årets »hits«.