Aurehøj elev vinder matematikkonkurrence

Jonathan Schmidt Højlev, 3x har vundet Georg Mohrs matematikkonkurrence 2018 og en stolt rektor Anders Krogsøe ønsker stort tillykke med den fornemme pris.

Jonathan skal sammen med de øvrige 40 vindere på et 3 dages vinderseminar på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø i marts, som omfatter fagligt og socialt samvær, foredrag og opgaveløsning samt præmieoverrækkelse.

Georg Mohr-Konkurrencen er en matematikkonkurrence der henvender sig til matematikinteresserede elever i gymnasiale uddannelser.

Formålet med Georg Mohr-Konkurrencen er at stimulere interessen for matematik ved at udfordre de dygtigste elever med opgaver der i sværhedsgrad ligger ud over det de møder i den daglige undervisning.