Fejring af huerne

Kære kommende studenter
Traditionen tro kommer familien og venner for at fejre jer og se huen
komme på efter sidste eksamen. Alle skal være meget velkomne, men HUSK at vise hensyn til de elever, der stadig sidder til eksamen. Derfor beder vi jer fejre begivenheden i skolegården, hvor vi har sat ekstra borde og bænke op. Hvis vejret ikke er til det, er I velkomne til at benytte lokalet Carl Nielsen i stueetagen.

Når huen er på plads, skal du komme op på kontoret og hente adgangsbilletter til translokationen. Du  kan få 4 billetter til familie/venner, og selv kommer du ind på huen.

Med venlig hilsen
Kontoret