Opgaveskrivning og formalia

Opgaveskrivning og formalia
Det er en vigtig del af uddannelsesforløbet at kunne skrive opgaver, både i gymnasiet og på de videregående uddannelser. Derfor skal du kende de regler, der er for opgaveskrivning i det hele taget. I gymnasiet skal du skrive tre større skriftlige opgaver: dansk- og historieopgaven (DHO), studieretningsopgaven (SRO) og studieretningsprojektet (SRP).

Opgaver har selvfølgelig forskelligt indhold, afhængigt af fag og emne, men selve opskriften og reglerne, der ligger bag, er fælles. Et vigtigt formål med gymnasieforløbets tre større skriftlige opgaver er at træne dig i opgaveskrivningen som håndværk. Hvis du kan håndværket, bliver der mere overskud til indholdet.

Progression i opgaven
I en større skriftlig opgave skal du gerne vise, at du kan bevæge dig på disse tre overordnede niveauer: redegørelse, analyse og vurdering. Dette gælder uanset hvilke fag du skriver i.

Det er en tredeling, som går igen mange steder i uddannelsessystemet, og som det er vigtigt at være bevidst om. Det er altså ikke nok at referere en viden du har opnået. Ved hjælp af fagets begreber og teorier skal du demonstrere, hvordan et materiale eller en tekst kan analyseres og formidle dine resultater til læseren. Dernæst skal du kunne vurdere resultatet gennem f.eks. en perspektivering og/eller diskussion.

De tre niveauer følger naturligt efter hinanden i en større skriftlig opgave. Generelt kræves det af opgaven, at den indeholder en indledning, hvor du præsenterer din problemformulering med underspørgsmål, der er rettet mod niveauerne i det, opgaven undersøger. Dernæst følger selve opgavebesvarelsen, dvs. en argumentation i en række afsnit, hvor der netop redegøres, analyseres og vurderes, således at der er sammenhæng i argumentationen. Til sidst kommer det samlede svar i en konklusion. I den egentlige hoveddel af opgaven skal du altså bygge din fremstilling op ved at bruge den viden, du har redegjort for, til din analyse og dernæst bruge den viden, du har analyseret dig frem til, til din vurdering. I den forbindelse må du ikke uden videre springe ét eller to niveauer over; det ene forudsætter det andet.

Der er et stort kvalitativt spring fra at skrive en rent vidensrefererende opgave, hvor du fortæller ’alt, hvad du ved’ om et emne, til en opgave hvor du undersøger/analyserer emnet ud fra en bestemt vinkel og derigennem bliver klogere på, hvilke dybder emnet rummer.

Opgaveudtryk
I din opgaveformulering kan som eksempel indgå følgende opgaveudtryk:

at redegøre at give en ordnet, forklarende fremstilling
at analysere                 at foretage en kritisk, metodisk undersøgelse
at fortolke at sammenfatte undersøgelsens iagttagelser til et helhedsbillede af teksten
at vurdere                    at afveje f.eks. et synspunkts holdbarhed
at argumentere at føre beviser for en påstand
at diskutere at sætte forskellige synspunkter over for hinanden
at tage stilling at fælde dom over et synspunkt eller et begivenhedsforløb, begrundet ud fra din opgave
at perspektivere at se problemet eller sagen i en større sammenhæng                                     

Formalia
Hver af opgavetyperne DHO, SRO og SRP har deres egne specifikke produktkrav, herunder også krav til omfanget. Derfor skal du huske at læse, hvad der står på siden for hver af opgavetyperne. Fælles for dem alle er en række formalia.

Opgaven rummer selve opgavebesvarelsen, dvs. fra og med indledning til og med konklusion. Forside, abstract, indholdsfortegnelse og litteraturliste tæller ikke med i sideantallet (selv om de har sidenummer). Bilag heller ikke.

Der er følgende formelle krav til opgavens udformning. Der skal være:

Titelblad Titelbladet indeholder opgavens fulde titel, dit og skolens navn, klasse og dato for aflevering
Abstract (resumé)  (kun SRO og SRP!) I SRO og SRP skal der være et abstract på engelsk, der i kort form gør rede for din problemformulering, undersøgelsens hovedfokus og din konklusion.
Indholdsfortegnelse I indholdsfortegnelsen skal alle kapitel- og afsnitsoverskrifter anføres. Meningen er, at man skal kunne overskue dispositionen og nemt kunne finde frem til bestemte afsnit i opgaven. Derfor skal der angives sidetal for, hvor noget begynder.

Husk derfor også at skrive sidenumre på de enkelte sider!

Indledning I indledningen introducerer du i kort form dit emne og din vinkel. Du kan her komme med overvejelser over emnet og dets relevans.

Dette baner vejen for, at du kan præsentere din problemformulering samt underspørgsmål, der skal være formuleret som spørgende sætninger.

Gør rede for, hvordan du agter at løse den stillede opgave. Skriv i løbende tekst, ikke i punktform.

Lad være med at bruge en side på at forklare, hvorfor du har valgt emnet.

Indledningen er ikke en opgaveformulering fra læreren!

Brødtekst, citat og henvisninger Her viser og dokumenterer du dit arbejde. Det er selve opgaven. Husk at dele den klart op i underafsnit. Giv overskrifter til underafsnittene.

Vi skelner mellem brødtekst, som er afsnittene med vores egne formuleringer, og henvisninger, som er vores dokumentation for det, vi opdager i en tekst.

Når man arbejder med en tekst, skal man dokumentere med enten citat fra teksten eller tekstparafrase, hvor man formulerer sig om teksten med sine egne ord.

Et citat markeres med citationstegn omkring de citerede ord og med henvisningen til det citerede umiddelbart efter citatet, typisk i en note. Noter angives med tal, og de anbringes enten nederst på siden som fodnote eller til sidst i opgaven.

Afslutning/konklusion Når du når frem til dette punkt, skal du have besvaret problemformuleringen og underspørgsmålene, du præsenterede i indledningen. Du skal dermed have fundet en løsning på problemformuleringen. Konklusionen skal være fagligt baseret og skal med udgangspunkt i opgaveformuleringen fortælle læseren i kort form, hvad du er nået frem til som svar på de spørgsmål, du stillede i problemformuleringen med dens underspørgsmål.

Du må ikke bruge afsnittet til at underholde læseren med hvad du selv har fået ud af opgaven.

Litteraturliste/

kildefortegnelse

Det er et absolut krav, at din opgave er dokumenteret.

ALT benyttet materiale skal anføres i litteraturlisten med angivelse af forfatter, fuld titel, evt. udgave, udgivelsessted og årstal samt præcis webadresse (med besøgstidspunkt), hvis internettet er benyttet.

Hvis der er tale om materiale, som du benytter meget, kan det være en fordel at anføre en let gennemskuelig citationsforkortelse i litteraturlisten, som du anvender hver gang du henviser til værket i dine noter.

Litteraturlisten skal opstilles alfabetisk efter forfatternes efternavne.

Vær opmærksom på, at man i nogle fag skelner mellem primær og sekundær litteratur. Primærlitteraturen er den tekst, du behandler, f.eks. en roman; sekundærlitteraturen er tekster som nogen har skrevet OM denne roman.

Se et eksempel på en kilde- og litteraturliste under denne tabel.

Litteraturhenvisninger og andre noter Litteraturhenvisninger er oplysninger til læseren om, hvor du har din viden fra. Hver gang du refererer eller citerer en andens synspunkter, skal du lave en note.

Almindelige, almengyldige oplysninger behøver du ikke at dokumentere bid for bid; men når du citerer direkte fra din primærlitteratur eller refererer bestemte sider, skal du i en note med sidetalshenvisning vise hvor citatet eller referatet stammer fra, så læseren selv vil kunne finde stedet i teksten. Noter kan også indeholde uddybende kommentarer til det du selv eller andre har skrevet.

Brug notefunktionen (i Word: ”Indsæt” i øverste funktionslinie), og vælg om du vil anbringe noterne nederst på siden eller helt bagerst, efter teksten.

Evt. illustrationer Illustrationer kan være gode at have med, hvis de tjener et formål i opgaven. Husk også at kommentere dem. Illustrationer kan være fotokopierede billeder, egne tegninger, grafer og kort. Lad være med at overdrive. Det er uheldigt, hvis man synes, at der burde være brugt mere tid på indholdet og mindre på layout og illustrationer. Det er først og fremmest i teksten at arbejdet skal lægges.

Illustrationer tæller ikke med i opgaveomfanget.

Litteraturliste

Her kan du se et eksempel på en korrekt opstillet litteraturliste/kildefortegnelse, som der gives anvisninger til ovenfor i tabellen. Til højre angives genren, der alene markerer typen af referencer, man kan have i en opgave, men man skal kun have informationerne til venstre med i en endelig litteraturliste

Andersen, Anne Anthon: “Fake News”. I: Faktalink, 2017.
Internetadresse: https://faktalink.dk/falske-nyheder
Besøgt d. 27.10.2017
artikel
Boje, Thomas P. “Civilsamfund, medborgerskab og social kapital”. I: Klassisk og moderne samfundsteori. side 647-674. Redigeret af: Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen. 5. udg. Hans Reitzels Forlag, 2013.afsnit i bog/værk
Grütner, Mathias og Arvid Gregersen: Opgaveskrivning – eller kunsten at bygge en båd. 1. udg. Frydenlund, 2012.bog/værk
Historisk metode: Dansk/Historieopgave. Udgivet af Rysensteen Gymnasium. Internetadresse: https://historiskmetode.weebly.com/dho.html
Besøgt d. 27.10.2018
bog/værk
Rask, Karen: “Life of Pi – Brug af skønlitteratur i religion”. I: Religion nr. 2, 2014, s.
Internetadresse: http://www.emu.dk/sites/default/files/Religion%20nr.%202%202014%20.pdf

Besøgt d. 27.10.2018
artikel fra internettet