Interview med Aurehøjs nye bestyrelsesformand

Den nye formand for Aurehøjs bestyrelse hedder Troels Mylenberg. Han er født i 1970 og blev student fra Aurehøj i 1988. Han er uddannet journalist og har siden 2011 været ansvarshavende chefredaktør og direktør i Fynske Medier (nu Jysk Fynske Medier). Han er forfatter til en række bøger om politik, sport og medier. Privat er Troels gift med Lis, der er færgekaptajn. Han bor på Thurø ved Svendborg og har fire børn.

Vi bringer her et kort interview med Troels Mylenberg:

Hvorfor har du sagt ja til at blive bestyrelsesformand på Aurehøj?

Jeg blev faktisk lidt befippet, da jeg blev spurgt. Og beæret. Aurehøj har spillet en stor rolle i mit liv, så det bragte også en masse minder frem. Men først og fremmest ser jeg det som en vigtig opgave at være med til at sikre en stærk og solid drift af gymnasiet som dannelsesinstitution. Det giver sig selv, at gymnasiet skal have en stærk faglighed, men i mine øjne lever fagligheden kun i kraft af en stærk social kraft, som binder mennesker sammen. Her mener jeg både lærere og elever.

Aurehøj kan det hele, men det skal Aurehøj også blive ved med at kunne. Og jeg bidrager gerne til at sikre det. Og udvikle det.

Hvad husker du fra din gymnasietid?

De tre år står meget stærkt i min hukommelse. En ting er det med, at gymnasietiden i høj grad repræsenterer indgangen til voksenlivet. Men for mig var det også meget mere. Musikken spillede en stor rolle. Kor, Bigband, og alt det vi lavede uden for skoletiden. Jeg husker det, som om vi nærmest boede på skolen i de tre år. Fordi vi følte os velkomne, og fordi vi fik vist tillid. Det var måske ikke altid, at vi levede op til den til fulde, men tilliden var der alligevel. Det gav et fantastisk rum at blive voksen i.

Fagligt var jeg ikke stærk, men jeg kan sagtens trække mange tråde tilbage til de tre år i meget af det, jeg laver i dag. Også fagligt, selv om jeg ikke kunne fornemme det dengang. Og vi er stadig mange, der holder sammen og ses, selv om det er 29 år siden, vi fik huerne på.

Hvad skal man have med sig fra Aurehøj og videre i livet?

Når jeg kommer på skolen, kigger jeg altid på det billede, der blev taget af strygekvartetten fra min årgang, som hænger som monument over nogle vilde uger i 1987. Det var dengang, vi rent faktisk bosatte skolen i to uger og kæmpede for dens overlevelse og lykkedes med det. Det er noget af det mest lærerige, jeg nogensinde har oplevet. De to uger, hvor vi arbejdede sammen, hvor vi tog sagen i egen hånd og viste, at demokratisk dannelse er noget, der sker i praksis.

Jeg kunne selvfølgelig ikke dengang se, at lige præcis det engagement og de initiativer også havde noget med det faglige at gøre, og jeg kan svært forbinde det direkte til historie og oldtidskundskabstimerne. Men alligevel. For det handler om den stemning, der skabes på en skole. Om det at kunne skabe et frugtbart rum, hvor man har lyst til at kaste sig over det svære, og ud på det dybe vand fagligt, socialt og i samfundet. Jeg oplevede, at Aurehøj dengang skabte mod og engagement hånd i hånd med konkrete kundskaber. Det er præcis, hvad en god skole skal kunne. Og gør den det, slipper man den aldrig. Mit mål vil være, at alle Aurehøj-elever føler sig hjemme på skolen hele deres liv og at de bærer skolen med i sig.

Du nævner flere gange begrebet ”dannelse”. Hvad forbinder du med dannelse?

For mig er dannelse det at besidde en særlig god evne til at navigere i sit liv og i sit samfund. For at leve nu og her og samtidig forberede sig til fremtiden kræves en stærk forståelse for og viden om, hvad der ligger bag os, og om hvordan vi er kommet her til.

Dannelse er viden og faglighed, men det er også evnen til at få nye idéer. For mig består de gode idéer af to ting. Viden plus nyt perspektiv. Altså skal man vide noget og evne at koble det til det nye perspektiv, som kun kommer, hvis man er åben for at se det.

Og så skal man evne at dele det hele med andre. For hvis viden skal blive andre end en selv til gavn, så skal den deles ud. Det har vi alle sammen et ansvar for at gøre. Det skal man også lære som en del af dannelsen som menneske.