Oldtidskundskab

– kulturfaget i gymnasiet

Fagets Identitet

Oldtidskundskab er bestemt som et kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger sig med antikke tekster og monumenter, hvori værdier, begreber og formsprog, der blev normgivende for europæisk kultur, kommer til udtryk. Undervisningen foregår udelukkende på dokumentarisk grundlag og anskuer dette i en historisk sammenhæng. Undervisningens grundlag og genstand er antikkens egne udsagn, dvs. oversatte antikke tekster og monumenter og tekster, hvori antikken har sat sig spor.

Formål

Gennem arbejdet med centrale tekster og monumenter fra antikken og med tekster og monumenter, der kan perspektivere dem, opnår eleverne en bred kulturhistorisk indsigt med vægt på evnen til at se lange linjer og forbindelser i europæisk kultur. Faget sætter eleverne i stand til at analysere og fortolke tekster og monumenter i en historisk kontekst og giver dem begreber til at forstå og reflektere over deres egen kultur og andre kulturer.

Faglige mål

– analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur

– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster

– vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur

– nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsning af antikke tekster

– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof

Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dermed angives, at denne periode skal være repræsenteret med mere end halvdelen af basisteksterne.

oversatte tekster fra den græske og romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå

arkitektur eller kunst fra den græsk-romerske oldtid

væsentlige sider af antikkens historie, filosofi, samfund og kultur

antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

Supplerende stof

Supplerende stof i oldtidskundskab er perspektiverende tekster og monumenter, antikke og efteran-tikke. Monumenter ud over de monumenter, der er behandlet som en del af monumentsøjlen, kan anvendes som perspektiverende materiale.

Fagets didaktiske principper

Undervisningen organiseres i 5 søjler, der alle omfatter kernestof og behandler dette i et større perspektiv. En tekstsøjle består af to typer af tekster, basistekster og perspektiverende tekster. En basistekst er en antik tekst, der altid læses også i sin egen ret, dvs. for den værdi, den har i sig selv.

En perspektiverende tekst er en antik eller en nyere tekst, der læses tematisk og ikke nødvendigvis i sin egen ret. Med nyere tekster menes efterantikke tekster, men bl.a. kravet om, at mindst en af søjlerne skal tage udgangspunkt i en moderne problemstilling, betyder, at der skal indgå nutidige tekster i faget.

Monumentgennemgang

Gennem studiet af græsk kunst og arkitektur opnår eleverne indsigt i sider af den græske kultur, som dels supplerer teksternes udsagn, dels på selvstændig vis har dannet udgangspunkt for europæisk kunst- og arkitekturhistorie. Gennem beskrivelse og analyse af monumenterne opnås fortrolighed med kunstens og arkitekturens indhold og udvikling fra arkaisk til romersk tid. Med denne indsigt bibringes eleverne et grundlag for at kunne analysere og vurdere senere europæisk kunst og arkitektur i deres mangeartede fremtrædelsesformer, der oftest rummer en afhængighed af eller reaktion mod den klassiske arv.

 

For yderligere information – se hjemmeside udarbejdet af fagets lærere.

samt:

http://uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF14/Vejledninger/stx/140630%20Stx%20Oldtidskundskab%20C.pdf