Skolens historie

Privatskolen 1. maj 1906

Privatskolen 1. maj 1906

I Hellerupområdet opstod der en mængde små privatskoler omkring år 1900, fordi det offentlige skolevæsen slet ikke kunne klare tilflytningen af de mange nye Gentofte-borgere, der strømmede til området i disse år. Kommunens sydøstlige hjørne var attraktivt på grund af gode trafikforbindelser og nærheden til skov og strand. Det blev i løbet af få år udbygget med etageejendomme langs Strandvejen og bagvedliggende villakvarterer. Den unge lærerinde Ingeborg Helms startede sin egen skole, som fik navn efter hende, i en villalejlighed på Gruts allé i Hellerup med to klasser, i alt 11 elever i 1906. Vi kender ikke den præcise dato, men eftertiden har fastsat den til 1. maj. Skolen var, som det var almindeligt på den tid, en ren pigeskole. Skolen fik hurtigt et godt ry, fik vokseværk og tog allerede eget skolehus i brug i 1908 på Gersonsvejs vestside ud mod jernbanens areal. I 1914 afholdtes realeksamen for første gang og i 1919 studentereksamen på matematisk linje. Det var således en fuldt udbygget skole med egne bygninger. Den tilbød et ubrudt skoleforløb i de 5 forberedelsesklasser, 4 mellemskoleklasser og enten en etårig realafdeling eller en 3 årig gymnasielinje.

Aurehøj bliver statsskole

I 1919 overgik mange af Gentoftes privatgymnasier til offentlig drift, og Ingeborg Helms´ skole blev statsskole. Man skiftede navn, tog navn efter en kæmpehøj. Aurehøjvej ligger stadigvæk i Hellerup og i en baghave ligger højen der selvfølgelig også.

Gentofte landsbys overdrev: Oren var de udyrkede græsfælleder ned mod Sundet og den statelige bronzealderhøj kaldtes fra gammel tid Orehøjen, et navn der senere udtaltes Aurehøj, måske med referece til morgenrødens gudinde Aurora.

Ved statsovertagelsen blev de 5 underskoleklasser skilt fra og samtidigt fik man dobbelt mellemskolerække. Gymnasiets inspectrice, den magtfulde Antoinette Dickmeiss blev udnævnt til rektor, og Ingeborg Helms måtte trække sig tilbage som skoleleder. Fra 1924 blev det også muligt at tage nysproglig studentereksamen.

Bygningen var trods udvidelser for lille og utidssvarende, og man blev i stigende grad generet af larm fra kyst- og nordbanetog. Så i mange år arbejdede man med flytteplaner, skolens eksistens var i virkeligheden truet. Nybyggeri og udflytning var en nødvendighed.

aurhist31

Skolebygningen i Gentofte

Gentofte landsby havde siden 1721 været sæde for danmarks første rytterskole. Den lå i sydenden af Gentofte Torv og var for længst blevet overhalet af udviklingen. Fra 1904 til 1906 byggedes et fremsynet skolehus under ledelse af kommunens bygningsinspektør arkitekt Andreas Thejll på en lille allé nær Baunegårdsvej, siden kaldet Skolevej, med 6 klasseværelser og en gymnastiksal. I 1919 udvidedes bygningen med yderligere 12 klasseværelser og faglokaler symmetrisk omkring sydfløjen. Den rige Gentofte kommune syntes, at bygningen var utidssvarende og byggede en ny aulaskole på Baunegårdsvej tæt ved. Den fattige stat øjnede nu muligheden for at løse Aurehøjs problemer og fra 1941-44 ombyggedes skolen med nye fløje med faglokaler og gymnastiksal omkring Grønnegård.
aurhist411

Aurehøj flytter til Gentofte

I sommeren 1944 marcherede skolens elever og lærere under ledelse af rektor Dickmeiss efter skolens fane fra det gamle skolehus til det nye domicil i Gentofte. De forlod for stedse det gamle skolehus i Hellerup. Bygningen blev senere overtaget af den private Gunnar Jørgensen Skole, senere af en arabisk skole og blev nedrevet sommeren 1997.

I Gentofte fik skolen nye muligheder, og skolen blev fællesskole., dvs at der nu også kom drenge i klasserne. Skolen udviklede sig støt og roligt i takt med tidens ånd og de pædagogiske strømninger. Antoinette Dickmeiss, der havde været lærer på skolen siden 1911 og ledet den fra 1919 gik af i 1956 og blev afløst af mandlige rektorer. Hun satte sig en mindeplade, se den ved nordre trappe. Hun afløstes af mandlige rektorer og pigeskoleånden forvandt efterhånden.

Rektor Thure Hastrup virkede på skolen 1956-64, han var klassisk filolog og moderniserede skolens fagudbud med klassisksproglig linje og med musikspeciale for de nysproglige.

Rektor Erik Bruun ledede skolen fra 1964-75, hvor grendelingen blev indført, her blev der plads til den naturfaglige gren med biologi og senere til musikmatematikere. Endvidere indførtes faget russisk som alternativ til fransk i denne periode. Først afvikledes mellemskolen, senere realafdelingen således at Aurehøj nu fra at være en skole for piger fra 6-19 år nu var en blandet skole med 16-19 årige.

Aurehøjs profil i lokalsamfundet har vel altid været blandt de mere stabile gymnasier, hvor solide kundskaber og dannelsesidealer har været i højsædet. Musikken blev et kendemærke for skolen og den tiltrak elever med bopæl langt fra næroplandet.

Rektor Søren Brogaard trådte til i 1975, han demokratiserede skolens liv og fik i løbet af få år elevtallet til at vokse fra 12 til 18 klasser. Musikken udvikledes, så Aurehøj blev et af Danmarks stærkeste musikgymnasier med mange kor og orkestre. Det har vist sig, at et rigt musikliv giver en selvforstærkende effekt.

Amtsgymnasium fra 1986

I 1986 blev Aurehøj overtaget af Københavns amt, pudsigt nok efter at bygningen har været 40 år i kommunens tjeneste og 40 år i statens: som en konsekvens heraf skiftede man navn til Aurehøj Amtsgymnasium.

Grengymnasiet afløstes af et valggymnasium med friere valg, bl.a. blev det muligt at læse kemi på højt niveau og en række nye mellemniveaufag som drama, idræt, filosofi, psykologi og senere astronomi indførtes.

I 1993 fik Aurehøj efter 37 år med mandlige rektorer atter en kvindelig rektor, idet Marianne Zibrandtsen tiltrådte posten og førte skolens linje ind i det nye årtusinde. Fra 2005 startede studieretningsgymnasiet, hvor eleverne vælger en studieretning ved optagelsen og efterfølgende har foreholdsvis få valg. Hermed bliver det umuligt at videreføre de klassiske sprog græsk/latin og russisk.

Selvejende institution

Fra nytår 2007 blev amterne nedlagt og gymnasierne blev selvejende institutioner. Søgningen er god, elevtallet er vokset og der er nu syv spor fordelt på de udbudte studieretninger.

Aurehøjs klassiske bygninger, gode faglokaler og den udefinerlige ånd, der svæver over skolen har været med til at give skolen medvind i dens over 100-årige historie, og skolen hedder igen Aurehøj Gymnasium.

100 års jubilæum

I 2007 fejrede vi vores 100 års jubilæum, hvor den udvidede store sal rigtigt viste sin berettigelse. I den anledning lavede vi jubilæumsbogen: “Aurehøj gennem 100 år“.

Niels Ulrik Kampmann Hansen

Lektor ansat siden 1977