Sådan søger du Aurehøj

Kære ansøger til gymnasiet

Ansøgningsfristen for optagelse til gymnasiet er d. 1. marts 2019. Du søger gennem optagelse.dk, og hvis du søger Aurehøj Gymnasium, skal du oplyse, hvilket 2. fremmedsprog og kunstnerisk fag, du ønsker.

Søger du Aurehøj Gymnasium som førsteprioritet, vil du modtage en kvittering for vores modtagelse af din ansøgning d.12.marts. Den 30. marts får du besked fra os, hvis vi har reserveret en plads til dig. Reservationen er gældende indtil d. 1. september. I den mellemliggende periode kan du kvalificere dig til optagelse enten via uddannelsesparathed og karakterer eller ved at gå til optagelsesprøve og samtale på gymnasiet.

Det er afstandskriteriet, der afgør, om ansøgere får reserveret plads på et gymnasium, men da Aurehøj Gymnasium har en særlig musikprofil, kan ansøgere med relevante musikkompetencer blive optaget på gymnasiet, selvom de bor længere fra skolen end afstandskriteriet tilskriver. Disse kompetencer skal dokumenteres ved udtalelser skrevet af fx musikskolelærere, og dokumenterne vedhæftes ansøgningen. Du må også gerne skrive i ansøgningen, hvilke af Aurehøjs musikensembler mv., du kunne tænke dig at indgå i. Hvis du ikke bliver optaget på musikprofilen, vil din ansøgning blive behandlet ud fra afstandskriteriet.

Aurehøj Gymnasium indstiller til Fordelingsudvalget, hvilke musikelever, der vurderes kvalificerede til optagelse på profilen, og derefter fordeles alle andre ansøgere efter afstandskriteriet. Ansøgere, der optages via musikprofilen, kan vælge frit imellem alle studieretninger efter grundforløbet, men de er forpligtet til at have musik som kunstnerisk fag i 1g.

Hvis du efter optagelse beslutter dig for at søge orlov, skal du kontakte skolen, så den kan tage stilling til din ansøgning.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os enten på telefonnr. 3965 4545 eller via mail: kontakt@aurehoej.dk