AT 2016/17

Om 3.g synopsisopgave og eksamen 2017

Den afsluttende prøve i almen studieforberedelse (AT) er en mundtlig prøve med skriftligt oplæg. 23. januar udmelder Undervisningsministeriet emne(r), overordnede problemstillinger og rammer for de fagkombinationer som er udgangspunktet for skoleårets afsluttende prøve.

Samtidig offentliggjorde ministeriet et elektronisk resurserum med idéer og materiale der kan danne udgangspunkt for dit arbejde med emnet.

Årets emne er: Menneskets forhold til naturen

Du skal vælge opgave A eller opgave B.

Opgave A
Du skal undersøge en sag, der rummer et problem, hvor menneskets forhold til naturen er centralt. Du skal udarbejde og vurdere et forslag til en innovativ løsning af problemet.
Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.

Opgave B
Du skal undersøge og diskutere en sag, hvor menneskets forhold til naturen er centralt.
Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.

Resurserummet, som du får udleveret, består af:

  • et antal artikler, kronikker, essays eller lignende sammenhængende tekster der belyser emne og opgaveformulering fra forskellige vinkler
  • materialer (tekster, billeder, film, lyd…) præsenteret i kort form, med links eller andre henvisninger
  • henvisning til litteratur, leksika, portaler og andre informationsmuligheder

Tidsplan

Mandag den 23.januar: Undervisningsministeriet offentliggør eksamensopgave & resurserum her. Kodeordet kan oplyses af dine lærere.

Tirs den 31. januar: Valg af fag- og emne på Lectio. Husk at tale med dine lærere inden fagvalg – vær i god tid! Sørg for at begge dine to faglærere har godkendt dit fagvalg.

Straks efter tildeler skolen vejledere og indmelder til ministeriets eksamensafdeling. Ministeriet lægger plan for censur og eksamen.

Uge 8, 10, 11: Skolen skemalægger to 15 minutters møder hvor du kan træffe og få vejledning af begge dine lærere.

I uge 10 bliver der forelæsninger, med frivillig deltagelse, inden for de tre fakulteter og histories videnskabsteori og metode.
Se besked og skema på Lectio for tidspunkt og sted

Mandag den 20. marts – torsdag den 23. marts kl. 18.00 har du undervisningsfri til synopsisskrivning.

Det er muligt – efter aftale med dine lærere – at få vejledning i skrivedagene.

Torsdag den 23. marts kl. 18.00: Du afleverer synopsen på Lectio. Efter afleveringen er der ikke mere mulighed for vejledning.

Arbejdet med synopsen er dog langtfra slut. Du skal blive klogere på dit stof og område i perioden mellem synopsisaflevering og eksamen.

Maj/juni: Du skal op til mundtlig prøve med synopsen som udgangspunkt. AT er det eneste fag du er sikker på at komme til mundtlig eksamen i.

Om synopsens opbygning og indhold

Synopsen skal indeholde følgende elementer, dog ikke nødvendigvis i den angivne rækkefølge:

1.) Titel på emnet og angivelse af fagkombination

2.) Problemformulering

En problemformulering er kort og fortæller præcist og afgrænset hvad opgaven drejer sig om. Den kan bestå af

  • –  en eller flere sammenhængende spørgsmål
  • –  en kort beskrivelse af sammenhængende fænomener eller udsagn du ønsker at redegørefor/beskrive, klassificere, analysere og fortolke, diskutere, integrere, vurdere
  • –  en påstand du vil argumentere for.Problemformuleringen behøver ikke at være skrevet som deciderede spørgsmål, men en god problemformulering vil oftest kunne omdannes til spørgsmål.Synopsens punktform er ikke obligatorisk. For eksempel kan problemformulering og hovedkonklusion med fordel stå ved siden af hinanden.3.) Præsentation af de problemstillinger, der er arbejdet medDette punkt kunne hedde ”præsentation og kort behandling af de problemstillinger der er arbejdet med”.
    For at kunne besvare din problemformulering stiller du en række underspørgsmål. De benævnes i læreplanen problemstillinger. Ved delkonklusioner forstås besvarelsen af underspørgsmål.4.) Delkonklusioner; på arbejdet med de enkelte problemstillinger5.) Diskussion af relevante materialer, metoder og teorier i arbejdet med problemstillingerneRefleksioner over metode og teori behøver ikke nødvendigvis at optræde i et selvstændigt afsnit, men kan integreres i uddybelsen af problemstillingerne.Teori- og metodeovervejelserne kan gå enten på din egen fremgangsmåde eller på fremgangsmåden i det materiale du behandler (hvori teori/metode som oftest er implicit).
  • Materiale (eller empiri) er data som indgår i eller er genstand for undersøgelsen.
  • Metode defineres som en systematisk måde at behandle materiale og data på.
  • Teori betegner hér et system af læresætninger, antagelser, begreber eller modeller.Det vigtige er ikke at nævne eller sætte etiket på metoder – som fx ”hermeneutisk cirkel”, men at du har et bevidst forhold til hvordan du selv og den litteratur du bruger, undersøger materialet.6.) En sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse7.) Litteraturliste
    8.) En perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten.

9.) Evt. bilag

Det er en god idé at vedlægge bilag hvor af det fremgår hvordan du har arbejdet med din empiri. Det er med andre ord vigtigt at dine konklusioner ikke svæver i den blå luft, men at du kan argumentere for dem hvis du bliver bedt om det.

Studierapporten skal foreligge ved eksaminationerne og kan inddrages af elev, eksaminator eller censor.
Ved angivelse af fagkombinationen anføres niveauer og hovedområder for de indgående fag.

Om talepapiret

En disposition eller et talepapir kan tjene til at holde den røde tråd og bør være udformet så den støtter en fri præsentation uden egentlig oplæsning. (Derfor skal du undgå at skrive helsætninger i talepapiret da det vil give det en karakter af skriftsprog.)
Dispositionen eller talepapiret bør kunne rummes på én A4-side og kan indeholde:

− En indledning hvor du præsenterer emnet og problemformuleringen. Det er vigtigt for sammenhængen i fremlæggelsen at undersøgelsens hovedresultater præsenteres allerede hér

− En punktopstilling med hoved- og underpunkter om de problemstillinger fra synopsen som du vil forklare og uddybe ved eksamen.
Det er her og/eller under næste punkt at du kan behandle konkrete aspekter ved din empiri

− En kort redegørelse for hvordan du har anvendt fagenes metoder, og for hvorledes det faglige samspil har givet en indsigt som hvert fag for sig ikke kunne give

− En gennemgang af evt. nyt stof der er kommet til siden synopsen blev skrevet
− En udvidet perspektivering eller en revideret konklusion på baggrund af evt. nyt stof

− En kobling til elementer fra studierapporten. Undervejs kan du give forslag til emner for den efterfølgende dialog, fx konsekvenser, metodeproblemer, perspektiver

Når du udarbejder talepapiret, bør du samtidig overveje hvordan og med hvilke hjælpemidler det skal præsenteres.

Om prøven

Prøven i almen studieforberedelse er anderledes end de fleste afsluttende prøver du har kendt

hidtil. Der er tre elementer i den afsluttende prøve:

  1. synopsis – som er et skriftligt oplæg (til mundtlig prøve)
  2. den mundtlige fremlæggelse med udgangspunkt i synopsen (evt. via talepapir). Ikke mereend 10 minutter.
  3. dialog (du kan spille ud) De tre elementer er hver for sig vigtige, og derfor er det af storbetydning at du foretager præcise valg: Hvilke elementer i min undersøgelse præsenterer jeg hvor? Denne del varer normalt 14 minutter eller lidt mere.

Fremlæggelsen og dialogen behøver ikke at være klart adskilte, men det er dig som har udspillet. Skriv ind i synopsen hvad der præsenteres mundtligt. Placér gerne det mest interessante stof dér.