Synopsis og talepapir

 

Om opbygning og indhold af en synopsis.

En synopsis er ikke en skriftlig opgave, men en kort fremstilling (3-5 sider) af en konkret sag (det kunne f.eks. være et bestemt partis valgkampagne).
Synopsen danner udgangspunkt for en mundtlig fremlægning.

 

1) Titel og angivelse af fagkombination.

 

2) Problemformulering

En problemformulering er kort og fortæller præcist og afgrænset, hvad opgaven drejer sig om; hvad du søger svar på. Den kan bestå af enten

  • et overordnet (eller flere sammenhængende) spørgsmål , rettet mod den konkrete sag
  • en kort beskrivelse af sammenhængende fænomener eller udsagn, du ønsker at redegørefor/beskrive, klassificere, analysere og fortolke, diskutere, integrere, vurdere
  • en påstand, du vil argumentere for.

Problemformuleringen behøver ikke at være skrevet som et decideret spørgsmål, men en god problemformulering vil i reglen kunne omdannes til spørgsmål.

 

3) Præsentation af de underspørgsmål der er arbejdet med

Dette punkt kunne hedde ”præsentation og kort behandling af de underspørgsmål, der er arbejdet med. For at kunne besvare din problemformulering stiller du en række underspørgsmål. (Disse benævnes i AT- håndbogen: problemstillinger.) Ved delkonklusioner forstås besvarelsen af underspørgsmål.

 

4) Diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene
Refleksioner over metode og teori behøver ikke nødvendigvis at optræde i et selvstændigt afsnit, men kan integreres i uddybelsen af underspørgsmålene. Teori- og metodeovervejelserne kan gå enten på din egen fremgangsmåde eller på fremgangsmåden i det materiale du behandler (hvori teori/metode som oftest er implicit).

  • Materiale (eller empiri) er data, som indgår i eller er genstand for undersøgelsen.
  • Metode defineres som en systematisk måde at behandle materiale og data på. Her et det vigtigt at du kan vurdere muligheder og begrænsninger i de metoder, som du anvender i forhold til din konkrete sag.
  • Teori betegner hér et system af læresætninger, antagelser, begreber eller modeller. Det vigtigste er ikke, at du kan sætte en etiket på metoder, som fx hermeneutik, men at du har et bevidst forhold til hvordan du selv og den litteratur du bruger, undersøger materialet.

 

5) Delkonklusioner, på arbejdet med de enkelte underspørgsmål (det er her, hvor du besvarer underspørgsmålene).

 

6) En sammenfattende konklusion som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse.

 

7) Perspektivering til problemstillinger fra studierapporten

Sammenhold emnet med et eller flere af de andre emner og/eller metoder din klasse har arbejdet med i almen studieforberedelse (AT).

 

8) Litteraturliste

Opstilles efter de gængse regler. Litteraturlisten er med til at fortælle hvordan du har arbejdet med emnet.

 

9) Bilag

… hvoraf det fremgår hvordan du har arbejdet med din empiri. Det er vigtigt at dine konklusioner ikke svæver i den blå luft, men at du kan argumentere for dem hvis du bliver bedt om det. I din mundtlige fremlægning/på dit talepapir vil det være naturligt med et punkt hvor du netop kommer ind på aspekter af denne empiri.

 

Om talepapiret

 

En disposition eller et talepapir kan tjene til at holde den røde tråd og bør være udformet, så den støtter en fri præsentation uden egentlig oplæsning. Dispositionen eller talepapiret bør kunne rummes på én A4-side, og kan indeholde:

  • en indledning, hvor du præsenterer emnet og problemformuleringen. Det er vigtigt for sammenhængen i fremlæggelsen, at undersøgelsens hovedresultater præsenteres i denne første fase.
  • en punktopstilling med hoved- og underpunkter om de problemstillinger fra synopsen, som du har nævnt vil blive forklaret og uddybet ved eksamen. Undgå at skrive helsætninger i talepapiret, da det vil få karakter af skriftsprog og kan forlede dig til oplæsning
  • uddybning af dele af empirien
  • en gennemgang af evt. nyt stof, der er kommet til, siden synopsen blev skrevet
  • en redegørelse for, hvordan fagenes metoder er blevet anvendt, og for hvorledes det faglige samspil har givet en indsigt, som fagene hver for sig ikke kunne give
  • en udvidet perspektivering eller en revideret konklusion på baggrund af evt. nyt stof
  • en kobling til elementer fra studierapporten. Undervejs kan der gives forslag til emner for den efterfølgende dialog, fx konsekvenser, metodeproblemer, perspektiver.

I udarbejdelsen af talepapiret bør du samtidig overveje, hvordan og med hvilke hjælpemidler det skal præsenteres.