Filosofi

Fagets Identitet

Faget filosofi beskæftiger sig med filosofiske problemer og filosofisk argumentation. Filosofi behandler spørgsmål, som er grundlæggende for den menneskelige tilværelse og for alle fag og videnskaber. På tværs af de faglige grænser stiller vi i filosofi stadig dybere spørgsmål og reflekterer kritisk over mulige svar og argumenter.

Man beskæftiger sig f.eks. med sprog og kommunikation i mange fag, men i filosofi kan man finde på at spørge: Hvad er sprog overhovedet? Hvordan er forholdet mellem sprog og virkelighed – og mellem sprog og bevidsthed? Hvad er det, der giver et sprogligt udtryk dets mening?

Nogle af fagets discipliner – og nogle af deres spørgsmål

I erkendelsesteorien: Findes der viden, jeg kan være sikker på?

I politisk filosofi: Hvordan indretter man den mest retfærdige stat?

I moralfilosofi: Er den gode handling den, der skaber mest nytte og lykke?

Filosofisk antropologi: Hvad er mennesket dybest set?

Formål

I filosofi skal eleverne lære at identificere, behandle og diskutere filosofiske problemstillinger og teorier, der er grundlæggende for vores kultur. Vi læser om og diskuterer filosofiske positioner, argumenter, metoder og teorier og undersøger hvor, hvornår og i hvilken sammenhæng de optrådte første gang.

Stammer viden fra vores sansninger (empirisme) eller fra vores tænkning (rationalisme), eller lidt af hvert eller ingen af delene, og hvem hævdede det ene og det andet på den mest overbevisende og slagkraftige måde?

Det er helt oplagt, at arbejdet med disse helt grundlæggende metoder, begreber, argumenter og teorier, der udgør væsentlige grundsten i den europæiske idéhistorie, styrker og støtter og udvider de kompetencer, man arbejder med i AT.

Vi synes imidlertid også, at det er et meget væsentligt formål med filosofi-faget, at eleverne får lejlighed til at prøve at tænke selv, så der ikke bare bliver tale om at sidde og reproducere tanker, andre har formuleret for en.

Kernestof

Kernestoffet i filosofi udgøres af:

– væsentlige problemstillinger inden for teoretisk filosofi (f.eks. videnskabsfilosofi og erkendelsesfilosofi)

– væsentlige problemstillinger inden for praktisk filosofi (f.eks. moralfilosofi, politisk filosofi og æstetik)

– elementær argumentationsteori

– en filosofi- og idéhistorisk oversigt over de væsentligste perioder

 

Supplerende stof

For at perspektivere og nuancere kernestoffet arbejdes der med supplerende stof, som også kan være med til at aktualisere problemstillingerne og vise, at de stadig er til stede i dag i samme eller ændret form.

Man kan se en film og lede efter moralske dilemmaer i den. Man kan sammenligne kunstværker og spørge, på hvilken måde naturbegrebet har ændret sig fra romantikken til i dag. Man kan læse digte og undersøge, om Nietzsche har været en inspirationskilde. Man kan læse en kronik og undersøge, hvad en moderne præst mener om Kierkegaard.

Fagets materiale

En af de store fordele ved faget er, at man her finder tid til at læse og arbejde med filosofiske primærtekster, hvor man i andre fag tit må tage til takke med leksikonartikler, hvori andre hævder, hvad en gammel tænker cirka har tænkt.

Desuden læser vi i filosofi sekundærlitteratur og oversigtslitteratur og – som nævnt – andet supplerende materiale med filosofisk indhold (noveller/film/udsendelser/artikler/kunstværker/digte/musik).

…og metoder

Filosofi er en humanistisk aktivitet, der beskæftiger sig med menneskets tænkning og forholden sig til verden. Der er ikke nogen specifik metode, men der er hele tiden en eftertænksom spørgen, argumentation og argumentationsanalyse samt begrebsanalyse.

I dette grænseoverskridende fag studerer og tænker man over dagliglivets og videnskabernes mest fundamentale elementer og begreber, og faget er derfor i sin natur tværfagligt og metafagligt.

Klik videre til bekendtgørelsen her.