Matematik

Matematik indgår som obligatorisk fag på mindst C-niveau i alle studieretninger. Som studieretningsfag indgår matematik sammen med fag som fysik, kemi, musik, biologi, biotek og samfundsfag.

C-niveauet afsluttes efter 1.g.

Matematik på B-niveau indgår som studieretningsfag i studieretninger med samfundsfag. B-niveauet afsluttes efter 2.g.

Matematik på A-niveau er 3-årigt og indgår i studieretninger sammen med fysik, kemi, musik, samfundsfag og biotek.

Det er muligt at supplere C-niveau til B-niveau ved at vælge matematik som et 1-årigt valgfag. Det er også muligt at supplere B-niveau til A-niveau ved at vælge matematik som 1-årigt valgfag. Denne mulighed afhænger dog af, om der er tilstrækkelig tilslutning.

Tekniske hjælpemidler:

På C-niveauet anvendes lommeregner og enkelte computerprogrammer (PC og/ eller MAC). Læreren vil vejlede om det.

PÅ B- og A-niveauet anvendes ligeledes lommeregner og forskellige computerprogrammer, herunder programmerne NSpire  og Maple  (PC og/eller MAC).  Også her vil læreren vejlede, så vent med anskaffelser, til du har mødt din lærer.

Fagets Identitet

Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik er uundværlig i mange erhverv, i naturvidenskab og teknologi, i medicin og økologi, i økonomi og samfundsvidenskab, og som grundlag for politisk beslutningstagen. Matematik er samtidig væsentlig i dagligdagen. Den udbredte anvendelse af matematik bunder i fagets abstrakte natur og afspejler den erfaring, at mange vidt forskellige fænomener opfører sig ensartet. Når hypoteser og teorier formuleres i matematikkens sprog, vindes der ofte herved ny indsigt. Matematik har ledsaget kulturens udvikling fra de tidligste civilisationer og menneskenes første overvejelser om tal og form. Videnskabsfaget matematik har udviklet sig i en stadig vekselvirkning mellem anvendelser og opbygning af teori.

Matematikfaget indgår i samspil andre fag.

Formål

Gennem undervisningen skal eleverne opnå kendskab til vigtige sider af matematikkens vekselvirkning med kultur, videnskab og teknologi. Endvidere skal de opnå indsigt i, hvorledes matematik kan bidrage til at forstå, formulere og behandle problemer inden for forskellige fagområder, såvel som indsigt i matematisk ræsonnement. Herved skal eleverne blive i stand til bedre at kunne forholde sig til andres brug af matematik samt opnå tilstrækkelige kompetencer til at kunne gennemføre en uddannelse, hvori matematik indgår på et grundlæggende niveau.

Faglige mål

De faglige mål afhænger naturligvis af niveauet. For C-niveauet er læreplanens mål formuleret således:

Eleverne skal kunne:

– håndtere simple formler, herunder oversætte mellem symbolholdigt og naturligt sprog og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse simple problemer med matematisk indhold

– anvende simple statistiske modeller til beskrivelse af et givet datamateriale, kunne stille spørgsmål ud fra modellen, have blik for, hvilke svar der kan forventes, og være i stand til at formulere konklusioner i et klart sprog

– anvende variabelsammenhænge i modellering af givne data, kunne foretage fremskrivninger og forholde sig reflekterende til disse samt til rækkevidde af modellerne

– redegøre for foreliggende geometriske modeller og løse geometriske problemer

– gennemføre simple matematiske ræsonnementer

– demonstrere viden om matematiske metoder, matematikanvendelse samt eksempler på matematikkens samspil med den øvrige videnskabelige og kulturhistoriske udvikling

– anvende it-værktøjer til løsning af givne matematiske problemer.

For de øvrige niveauer øges forventningerne til elevernes abstraktionsevne og evne til at overskue og anvende de metoder de tidligere har mødt.

Kernestof

Matematik C:

regningsarternes hierarki, ligningsløsning med grafiske og simple analytiske metoder, procent- og rentesregning,– formeludtryk til beskrivelse af forskellige sammenhænge

-simple statistiske metoder til håndtering af et datamateriale,

– xy -plot af datamateriale samt karakteristiske egenskaber ved lineære sammenhænge, eksponentielle sammenhænge og potenssammenhænge, anvendelse af regression.

-trigonometri (trekantsberegning)

Matematik B:Kernestoffet fra C-niveauet suppleres med bl.a. differential- og integralregning.

Matematik A: kernestoffet fra B-niveauet suppleres med flere detaljer og metoder fra differential-og integralregning, differentialligninger, samt vektorregning i 2 og 3 dimensioner.

Supplerende stof

Supplerende stof kan f.eks.være:

– ræsonnement og bevisførelse inden for udvalgte emner

– bearbejdning af autentisk talmateriale

– matematik-historiske forløb

–matematiske modellering

Herudover indgår matematik i tværfaglige samarbejder, herunder i At-faget.

Fagets didaktiske principper.

Vi tilrettelægger undervisningen med varierende arbejdsformer.  Undertiden arbejder vi med en eksperimenterende tilgang, hvor vores IT-redskaber gør det muligt at afprøve sammenhænge, undertiden arbejder vi med matematikkens struktur, hvor teori og beviser er i fokus. Modellering af  problemer fra virkelighedens verden tages op, gerne i forbindelse med projektarbejder, hvor eleverne arbejder sammen .

For yderligere information –

http://www.uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-og-fag/Fag-paa-stx/Matematik-stx

——————————————————————————————-

Metode

 

 

Matematik er en aksiomatisk-deduktiv videnskab. I matematik søger man ud fra nogle

grundlæggende antagelser og  gennem logisk bevisførelse (deduktion) at få

indsigt i tallenes egenskaber, geometriske figurer og andre abstrakte strukturer.

 

I gymnasieundervisningen vil man meget sjældent skabe nye matematiske teorier og

metoder, men i stedet forsøge at anvende kendte teorier og redskaber på forskellige

problemer. Når man anvender matematik til at løse problemer fra virkeligheden, så anvender

man matematisk modellering.

 

Når man gør brug af matematisk modellering, tager man udgangspunkt i et problem fra

virkeligheden. Herefter foregår en cyklisk proces, hvor man først afgrænser og ordner det

problem, der skal skabes en model af. Man ”oversætter” så at sige problemet til et område af

matematikken. Dernæst skal man behandle de matematiske problemer, den opståede model

giver anledning til (måske skal man løse ligninger eller analysere funktioner). Her kan man

vælge mellem en række matematiske metoder, der kan bringe en frem til en matematisk

konklusion.

Til sidst bedømmer man modellens holdbarhed i forhold til modellens matematiske

egenskaber og i forhold til den situation, modellen omhandler (man ”validerer” den). Modellen

analyseres kritisk både i forhold til anvendelighed og i forhold til alternative modeller, og

processen startes eventuelt forfra.

 

Billede til hjemmesiden