Musik

Musikfaget har ikke radikalt ændret udseende efter reformen, men der er alligevel en del ændringer, bl.a. i forbindelse med at skriftlighed og digitalisering har fået en større plads i reformen. På alle niveauer  –  både A, B og C  –  har musikfaget stadig såvel en teoretisk som en praktisk del. Man lytter til musik, analyserer musik, lærer om musikkens parametre og får et fagsprog til at beskrive musikken med, og man spiller og synger, hele holdet sammen og i mindre grupper.

På musik A er den ændring, der springer mest i øjnene, sket inden for den skriftlige 1-timesprøve i almen musiklære. Harmonisering og hørelære er faldet bort til fordel for en prosaanalyse af harmonik og af et groove. 4-timersprøven i arrangement (noder) ligner sig selv, men der er nu kun tre discipliner, det enkelte hold kan vælge imellem: pop/rock-, jazz- og vokalarrangement. I alle tre arrangementstyper indgår der fremover flerstemmig sang, for pop/rocks og jazz’ vedkommende tilsat trommer og bas. Derudover kan A-niveau-hold efter reformen vælge at lade det ene af mindst to såkaldte musikemner  –  ”kasser” med musik, som man beskæftiger sig analytisk med  –  udgøre af et musikalsk produktionsprojekt.

På musik B laver man ikke skriftligt arrangementsarbejde, men beskæftiger sig i musikudøvelse ligesom på A-niveau med både solo- og gruppefremførelse. Eksamen på B-niveau prøver eleven i både kendt og ukendt musik inden for ét af mindst to emner, hvoraf det ene kan være et musikalsk produktionsprojekt.

På musik C vil eleverne fremover skulle beskæftige sig med et antal tematiske forløb, som hører ind under et overordnet emne. Det nye ved eksamen på C-niveau er, at eleven bliver prøvet i både kendt og ukendt stof inden for det overordnede emne.