Dansk/historie-opgaven 1.g

Klassernes opgaveformuleringer 2017:

1aDHO

1bDHO

1cDHO

1dDHO

1kDHO

1mDHO

1nDHO

1xDHO

1yDHO

 

Klassernes opgaveformuleringer 2016:

1b DHO Historie og Dansk 2016

1c DHO Historie og Dansk 201

1d DHO Historie og Dansk 2016

1k DHO Historie og Dansk 2016

1m DHO Historie og Dansk 2016

1n DHO Historie og Dansk 2016

1x DHO Historie og dansk 2016

1y DHO Historie og Dansk 2016

 

Om dansk/historie-opgaven i 1.g

At kunne skrive opgaver er en vigtig del af uddannelsesforløbet, både i gymnasiet og i de videregående uddannelser. Derfor skal du kende de regler der er for opgaveskrivning i det hele taget.

Opgaver har selvfølgelig forskelligt indhold, afhængigt af fag og emne, men selve opskriften og reglerne der ligger bag, er fælles. Et vigtigt formål med dansk-historieopgaven er at træne dig i det håndværk opgaveskrivningen er, og som du skal kunne, når de store opgaver skal skrives. Hvis du kan håndværket, bliver der mere overskud til indholdet. Derfor håber vi at du får lært rigtig meget af at arbejde med denne opgave.

 

Dine lærere giver dig (mindst) 3 opgaveformuleringer at vælge i mellem i henholdsvis dansk og historie. Lærerne kan også vælge at både dansk og historie indgår i opgaveformuleringerne – således at hvert fag indgår i mindst 3 opgaveformuleringer.

Opgaverne kan enten tage udgangspunkt i gennemførte undervisningsforløb eller dansk/ historie kronologi-forløbet.

 

Tidsplan

 

Uge Dato Hvad skal ske? Hvem gør?
8 se Lectio Dansk- og historielærere giver vejledning (herunder gennemgang af dette papir) om kravene til opgaven, som grundlag for elevens valg af opgaveformulering. Varighed: max. ½ modul Faglærer(e)
10 Mandag den 6. marts kl. 12.00 Du vælger opgaveformulering på Lectio. Du skal vælge 2 opgaveformuleringer, hvori både historie og dansk skal indgå (angiv 1. og 2. prioritet).Lærerne fordeler efterfølgende opgaverne i mellem fagene. Elev + faglærer(e)
10/11 se Lectio Biblioteksbesøg mhp. opgaveskrivningen. Varighed: ca. ½ modul bibliotekar + lærer
12 Mandag den 20. mats kl. 8.00 Opgaveskrivningen begynder. Du har 4 undervisningsfri dage til at skrive. Elev
12 Torsdag den 23. marts kl. 18.00  Du afleverer dansk/historie-opgaven på Lectio Elev
22 omkring 1. juni Opgaven er bedømt. Karakteren indgår i fagets årskarakter. Opgaven danner udgangspunkt for en mundtlig årsprøve i løbet af juni måned Faglærer(e)

 

 

Hvad er ’dansk’ i en opgave?

Det danskfaglige er anvendelsen af fagets grundlæggende metoder: en analyse og eventuelt en fortolkning af et konkret tekstmateriale og en perspektivering til materialets kulturelle og samfundsmæssige sammenhæng.

Tekstmaterialet kan vælges inden for såvel fiktive (fx lyrik, prosa og drama) som ikke-fiktive (fx medietekster) tekstgenrer. Også billeder og film kan inddrages.

Vær opmærksom på at et (tekst)materiale i dansk skal opfattes som en bevidst tilrettelæggelse af en persons – forfatterens – erfaringer eller subjektive betragtninger. Det vil være centralt danskfagligt at arbejde med hvordan denne personlige vinkel kommer til udtryk i en tekst.

Du kunne f.eks. vælge at skrive en opgave om en eller flere af Pontoppidans noveller; men det ville være uinteressant at bruge analysen til at konstatere at der eksisterede klasseforskelle ude på landet i 1880’erne. Det interessante ville være at undersøge hvordan teksten fungerer som kunstnerisk udtryk.

 

Hvad er ’historie’ i en opgave?

Historie drejer sig om alt mellem himmel og jord, hvor der indgår mennesker. Men for at et emne kan danne grundlag for en opgave, skal det ses i forhold til det (de) samfund det optræder i, eller det skal ses i forhold til et udviklingsperspektiv (før, nu, senere).

Disse kriterier vil f.eks. udelukke en opgave alene om Hitlers liv; derimod kan du godt lave en opgave der forsøger at forklare hvordan og hvorfor Hitler kom til magten i 1933. Men endnu en dimension skal med: den kritiske. Du skal forholde dig bevidst og kritisk til emnet og det materiale der anvendes. Det gælder både mht. kilder og fremstillinger. Historie er kort sagt menneske, samfund, udvikling og din fagligt kritiske bevidsthed.

I denne opgave skal du bygge på viden fra minimum to fremstillinger samt vise at du også kan analysere materiale på et kildekritisk grundlag (fx en tale, en erindring, et billede, et synspunkt).

 

Hvad er en tværfaglig opgave?

Hvis du vælger at skrive en tværfaglig opgave, er der meget få sider til hvert fag. Ogteorier og metoder fra begge fag skal indgå i opgaven. Det er altså ikke tilstrækkeligt hvis danskdelen f.eks. består af en temamæssig illustration af historiske begivenheder. Tekstmaterialet skal analyseres med danskfagets metoder. På samme måde må historiefaget ikke bare repræsenteres af redegørelse for historiske begivenheder. Analyse af kildemateriale eller materiale, der viser flere synsvinkler på emnet, skal indgå.

Derfor skal du hér være særlig omhyggelig i dit valg af emne.

Eksempelvis kunne man i en opgave om Apartheid i Sydafrika inddrage digte og sange og diskutere deres betydning i de sortes kamp for frihed. Her vil både danskfagets analyseredskaber og historiefagets fokus på udvikling og perspektiv være relevante. En anden mulighed kunne være en analyse af nogle af Nelson Mandelas taler, hvor man f.eks. kunne fokusere på de sproglige virkemidler han bruger for at fange sit konkrete publikum.

 

Progression i opgaven

I dansk- og/eller historieopgaven skal du gerne vise at du kan bevæge dig på alle tre taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og vurdering.

Det er en tredeling som går igen mange steder i uddannelsessystemet, og som det er vigtigt at være bevidst om. Det er altså ikke nok at referere en viden du har opnået. Ved hjælp af fagets begreber og teorier skal du demonstrere hvordan et materiale eller en tekst kan analyseres, og formidle dine resultater til læseren. Dernæst skal du kunne vurdere resultatet f.eks. gennem perspektivering og/eller diskussion.

De tre taksonomiske niveauer følger naturligt efter hinanden i en større skriftlig opgave. Generelt kræves det af opgaven at den indeholder en indledning hvor du præsenterer din undersøgelse. Denne munder ud i en egentlig opgaveformulering. Så følger argumentation i en række afsnit, hvor der netop redegøres, analyseres og vurderes, således at der er sammenhæng i argumentationen. Til sidst kommer det samlede svar i en konklusion. I den egentlige hoveddel af opgaven skal du altså bygge din fremstilling op ved at bruge den viden du har redegjort for, til analyse og dernæst bruge den viden du har analyseret dig frem til, til vurdering. I den forbindelse må du ikke uden videre springe ét eller to niveauer over; det ene forudsætter det andet.

Der er et stort kvalitativt spring fra at skrive en vidensrefererende opgave hvor du fortæller ”alt, hvad du ved” om et emne, til en opgave hvor du undersøger/analyserer emnet ud fra en bestemt vinkel.

 

Opgaveudtryk

I din opgaveformulering kan som eksempel indgå følgende opgaveudtryk:

at redegøre:                         at give en ordnet, forklarende fremstilling

at analysere:                       at foretage en kritisk, metodisk undersøgelse

at fortolke (dansk):           at sammenfatte undersøgelsens ”facts” til et helhedsbillede af teksten

at vurdere:                           at afveje f.eks. et synspunkts holdbarhed

at argumentere:                 at føre beviser for en påstand

at diskutere:                        at sætte forskellige synspunkter over for hinanden

at tage stilling:                   at fælde dom over et synspunkt eller et begivenhedsforløb, begrundet

ud fra din opgave

at perspektivere:                  at se problemet eller sagen i en større sammenhæng

 

Formalia

Opgavens omfang er ca. 8 sider – typisk med skriftstørrelse 12 og linjeafstand 1½.

De ca. 8 sider gælder selve opgavebesvarelsen, dvs. fra & med indledning til & med konklusion. Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste tæller ikke med (selv om de har sidenummer). Fod- og slutnoter tæller ikke med. Bilag heller ikke.

Der er følgende formelle krav til opgavens udformning. Der skal være

  • Titelblad

Titelbladet indeholder opgavens fulde titel, dit og skolens navn, klasse og dato for aflevering.

  • Indholdsfortegnelse

I indholdsfortegnelsen skal alle kapitel- og afsnitsoverskrifter anføres. Meningen er at man skal kunne overskue dispositionen og nemt kunne finde frem til bestemte afsnit i opgaven. Derfor skal der angives sidetal for hvor noget begynder.

Husk derfor også at skrive sidenumre på de enkelte sider!

  • Indledning/opgaveformulering

I indledningen introducerer du dit emne og den vinkel du har valgt, i kort form. Lad være med at bruge en side på at forklare hvorfor du har valgt emnet, men gør i stedet rede for hvordan du agter at løse den stillede opgave. Skriv i løbende tekst, ikke i punktform.

  • Brødtekst

Her viser og dokumenterer du dit arbejde. Det er selve opgaven. Husk at dele den klart op i underafsnit. Giv overskrifter til underafsnittene. Noter angives sådan her: 3 – idet du enten anbringer noterne nederst på siden som fodnote eller bag i opgaven på et eller flere separate ark (se nedenfor).

  • Afslutning/konklusion

Når du når dette punkt, skal de spørgsmål du rejste i indledningen, være besvaret. Du skal have fundet en “løsning” på din opgaveformulering. Konklusionen skal være fagligt baseret og skal med udgangspunkt i opgaveformuleringen fortælle læseren i kort(!) form, hvad du er nået frem til som svar på de spørgsmål du stillede.

Du må ikke bruge afsnittet til at underholde læseren med hvad du selv har fået ud af opgaven. Du skal heller ikke takke din mor for trøst og støtte. Giv hende hellere en buket blomster, og brug din begrænsede sideplads på det faglige.

  • Kilde- og litteraturliste.

Det er et absolut krav at din opgave er dokumenteret.

ALT benyttet materiale skal anføres i litteraturlisten med angivelse af forfatter, fuld titel, evt. udgave, udgivelsessted og årstal, og præcis adresse (og dato!) hvis internettet er benyttet.

Hvis der er tale om materiale som du benytter meget, kan det være en fordel at anføre en let gennemskuelig citationsforkortelse i litteraturlisten, som du anvender hver gang du henviser til værket i dine noter.

Eksempel:

Ole Hyldtoft, Helle Askgård, Niels Finn Christiansen:

Det industrielle Danmark 1840—1914, Herning 1981

(forkortet Hyldtoft).

Litteraturlisten skal opstilles alfabetisk efter forfatternes efternavne.

Vær opmærksom på at man i danskfaget skelner mellem primær og sekundær litteratur.

Primærlitteraturen er den tekst du behandler, f.eks. en roman; sekundærlitteraturen er tekster som nogen har skrevet OM denne roman.

  • Litteraturhenvisninger og andre noter

Litteraturhenvisninger er oplysninger til læseren om hvor du har din viden fra. Hver gang du refererer eller citerer en andens synspunkter, skal du lave en note.

Almindelige, almengyldige oplysninger behøver du ikke at dokumentere bid for bid; men når du citerer direkte fra din primærlitteratur eller refererer bestemte sider, skal du i en note med sidetalshenvisning vise hvor citatet eller referatet stammer fra, så læseren selv kunne finde stedet i teksten. Noter kan også indeholde uddybende kommentarer til det du selv eller andre har skrevet.

Brug notefunktionen (i Word: ”Indsæt” i øverste funktionslinie), og vælg om du vil anbringe noterne nederst på siden eller helt bagerst, efter teksten.

  • Evt. illustrationer

Illustrationer er en god ting; men sørg for at de har en funktion i opgaven. Og husk at kommentere dem. Illustrationer kan være fotokopierede billeder, egne tegninger, grafer og kort. Lad være med at overdrive. Det er uheldigt hvis man synes, at der burde være brugt mere tid på indholdet og mindre på layout og illustrationer. Det er først og fremmest i teksten at arbejdet skal lægges.

 

Evaluering

I bedømmelsen af opgaven lægges der vægt på:

• formidling, herunder den sproglige fremstilling

• kvaliteten af analyse, fortolkning, diskussion, vurdering osv.

• relevansen af den perspektiverende del af opgaven

• disposition og sammenhæng i opgaven (”den røde tråd”)

• kvaliteten af anvendelsen af det enkelte fags metoder

• i den tværfaglige opgave også samspillet mellem de to fag i forståelse for ligheder og forskelle mellem fagenes metoder

• den taksonomiske progression

• dokumentationsteknik (noter og citater)

• litteraturlistens korrekthed og overskuelighed

Faglærerne bedømmer opgaverne ud fra en faglig helhedsvurdering.

Der gives én karakter som indgår i fastlæggelsen af årskarakteren i fagene, og en faglig bedømmelse af opgaven.

 

 

God arbejdslyst med din opgave!