Vælg side

Fem fede (klima)dage

I uge 46 arrangerede Aurehøjs elever “Fem fede dage”, der i al sin enkelthed går ud på at skrue ekstra op for klimabevidstheden for at ‘nudge’ nye klimavenlige vaner. De fem dage bestod af: Mad-mandag, Tøj-bytte tirsdag, Oplysnings-onsdag, Transport-torsdag og Fælles-fredag. Alle dage med klimavenligt fokus, f.eks. at forsøge sig med vegetarisk mad en gang imellem, at cykle i skole så ofte som muligt eller at genbruge sit tøj ved at bytte med andre. Vi havde besøg af 9.klasser fra Tjørnegårdsskolen i Gentofte, der fik mulighed for at deltage ved tøjbyttedagen – og selvfølgelig til at lytte til varme rytmer fra verdensmusikorkestret Keepi Lefti.