Om Aurehøj

Privatskolen 1. maj 1906

I Hellerupområdet opstod der en mængde små privat skoler omkring år 1900, fordi det offentlige skolevæsen slet ikke kunne klare tilflytningen af de mange nye Gentofteborgere, der strømmede til området i disse år. Kommunens sydøstlige hjørne var attraktivt på grund af gode trafikforbindelser og nærheden til skov og strand. Det blev i løbet af få år udbygget med etageejendomme langs Strandvejen og bagvedliggende villakvarterer. Den unge lærerinde Ingeborg Helms startede sin egen skole, som fik navn efter hende, i en villalejlighed på Gruts allé i Hellerup med to klasser, i alt 11 elever i 1906. Vi kender ikke den præcise dato, men eftertiden har fastsat den til 1. maj. Skolen var, som det var almindeligt på den tid, en ren pigeskole. Skolen fik hurtigt et godt ry, fik vokseværk og tog allerede eget skolehus i brug i 1908 på Gersonsvejs vestside ud mod jernbanens areal. I 1914 afholdtes realeksamen for første gang og i 1919 studentereksamen på matematisk linje. Det var således en fuldt udbygget skole med egne bygninger. Den tilbød et ubrudt skoleforløb i de 5 forberedelsesklasser, 4 mellemskoleklasser og enten en etårig real afdeling eller en 3 årig gymnasielinje.

Aurehøj bliver statsskole

1919 overgik mange af Gentoftes privategymnasier til offentlig drift, og Ingeborg Helms´ skole blev statsskole. Man skiftede navn, tog navn efter en kæmpehøj. Aurehøjvej ligger stadigvæk i Hellerup og i en baghave ligger højen der selvfølgelig også.

Gentofte landsbys overdrev: Oren var de udyrkede græs fælleder ned mod Sundet og den statelig bronzealderhøj kaldtes fra gammel tid Orehøjen, et navn der senere udtaltes Aurehøj, måske med reference til morgenrødens gudinde Aurora.

Ved stats overtagelsen blev de 5 underskoleklasser skilt fra og samtidigt fik man dobbelt mellemskolerække. Gymnasiets inspektrice, den magtfulde Antoinette Dickmeiss blev udnævnt til rektor, og Ingeborg Helms måtte trække sig tilbage som skoleleder.

Fra 1924 blev det også muligt at tage en nysproglig studentereksamen.

Bygningen var trods udvidelser for lille og utidssvarende, og man blev i stigende grad generet af larm fra kyst- og nordbanetog. Så i mange år arbejdede man med flytteplaner, skolens eksistens var i virkeligheden truet. Nybyggeri og udflytning var en nødvendighed.

Skolebygningen i Gentofte

Gentofte landsby havde siden 1721 været sæde for danmarks første rytterskole. Den lå i sydenden af Gentofte Torv og var for længst blevet overhalet af udviklingen. Fra 1904 til 1906 byggedes et fremsynet skolehus under ledelse af kommunens bygningsinspektør arkitekt Andreas Thejll på en lille allé nær Baunegårdsvej, siden kaldet Skolevej, med 6 klasseværelser og en gymnastiksal. I 1919 udvidedes bygningen med yderligere 12 klasseværelser og faglokaler symmetrisk omkring syd fløjen. Den rige Gentofte kommune syntes, at bygningen var utidssvarende og byggede en ny aulaskole på Baunegårdsvej tæt ved. Den fattige stat øjnede nu muligheden for at løse Aurehøjs problemer, og fra 1941-44 ombyggedes skolen med nye fløje med faglokaler og gymnastiksal omkring Grønnegård.

Aurehøj flytter til Gentofte

I sommeren 1944 marcherede skolens elever og lærere under ledelse af rektor Dickmeiss efter skolens fane fra det gamle skolehus til det nye domicil i Gentofte. De forlod for stedse det gamle skolehus i Hellerup. Bygningen blev senere overtaget af den private Gunnar Jørgensen Skole, senere af en arabisk skole og blev nedrevet sommeren 1997.

I Gentofte fik skolen nye muligheder, og skolen blev fællesskole., dvs at der nu også kom drenge i klasserne. Skolen udviklede sig støt og roligt i takt med tidens ånd og de pædagogiske strømninger. Antoinette Dickmeiss, der havde været lærer på skolen siden 1911 og ledet den fra 1919 gik af i 1956 og blev afløst af mandlige rektorer. Hun satte sig en mindeplade,  og med tiden forsvandt pigeskoleånden. Se mindepladen ved nordre trappe.

Rektor Thure Hastrup ledede skolen fra 1956-64, han var klassisk filolog og moderniserede skolens fagudbud med klassisksproglig linje og med musikspeciale for de ny sproglige.

Rektor Erik Bruun ledede skolen fra 1964-75, hvor grendelingen blev indført. Her blev der plads til den naturfaglige gren med biologi og senere til musikmatematikere. Endvidere indførtes faget russisk som alternativ til fransk i denne periode. Først afvikledes mellemskolen senere real afdelingen således, at Aurehøj fra at være en skole for piger fra 6-19 år,  nu var en blandet skole med 16-19 årige.

Aurehøjs profil i lokalsamfundet har vel altid været blandt de mere stabile gymnasier, hvor solide kundskaber og dannelses idealer har været i højsædet. Musikken blev et kendemærke for skolen og den tiltrak elever med bopæl langt fra nær området.

Rektor Søren Brogaard tiltrådte i 1975. Han demokratiserede skolens liv og fik i løbet af få år elevtallet til at vokse fra 12 til 18 klasser. Musikken udvikledes, så Aurehøj blev et af Danmarks stærkeste musikgymnasier med mange kor og orkestre. Det har vist sig, at et rigt musikliv giver et stærkt og kreativt miljø blandt alle elever.

Amtsgymnasium fra 1986

I 1986 blev Aurehøj overtaget af Københavns amt lige efter, at bygningen har været 40 år i kommunens tjeneste og 40 år i statens: som en konsekvens heraf skiftede man navn til Aurehøj Amtsgymnasium.

Grengymnasiet afløstes af et valggymnasium med friere valg. Det blev blandt andet muligt at læse kemi på højt niveau, og en række nye mellemniveaufag som drama, idræt, filosofi, psykologi og senere astronomi indførtes.

I 1993 fik Aurehøj efter 37 år med mandlige rektorer atter en kvindelig rektor, idet Marianne Zibrandtsen tiltrådte posten og førte skolens linje ind i det nye årtusinde. Fra 2005 startede studieretninggymnasiet, hvor eleverne vælger en studieretning ved optagelsen og efterfølgende har forholdsvis få valg.

Selvejende institution

Fra nytår 2007 blev amterne nedlagt og gymnasierne blev selvejende institutioner. Søgningen er god, elevtallet er vokset og der er nu syv spor fordelt på de udbudte studieretninger.

Aurehøjs klassiske bygninger, gode faglokaler og den udefinerlige ånd, der svæver over skolen har været med til at give skolen medvind i dens over 100-årige historie, og skolen hedder igen Aurehøj Gymnasium.

100 års jubilæum

I 2007 fejrede vi vores 100 års jubilæum, hvor den udvidede store sal rigtigt viste sin berettigelse. I den anledning lavede vi jubilæums bogen: “Aurehøj gennem 100 år“.

Niels Ulrik Kampmann Hansen
Lektor 1977-2013

Styringsdokument for Aurehøj 2023/2024

Strategisk vil Aurehøj arbejde med følgende temaer det kommende skoleår:

Skolekultur:

Vi ønsker at fortsætte arbejdet med skole- og læringskultur på Aurehøj, da vi stadig oplever, at tidligere Corona-nedlukninger har trukket spor ind i elevernes trivsel og læringskultur. Vi vil gerne sikre vores høje faglighed og glæden ved at lære ved et generelt fokus på kulturen i klasseværelset, på lektielæsning, aflevering af opgaver og reduktion af fysisk og skriftligt fravær. Derudover udvider vi fokus det kommende år med et særligt fokus på den digitale dannelse og udvikling.

Vi skal arbejde med skolekultur som et hel-skole-projekt, hvor alle ansatte, elever og forældre involveres. Konkret vil der være følgende tiltag:

• Samlet indsats for at koordinere og udvide de mange forskellige indsatser der er i introforløbet. Der udarbejdes en årsplan, som forlænger og udvider indsatsen i stamklasserne.
• Særligt fokus fra ledelse og studievejledere på at nedbringe det fysiske fravær
• Arbejdsgruppe som arbejder med elevernes motivation og lysten til at lære
• Fokus på læringsmiljø frem for præstationsmiljø herunder arbejde med lektier, skriftlige opgaver og fastholdelse af faglighed og dannelse
• Implementering af ny model for samarbejde omkring klasserne og klassemøder
• Læsefordybelse fastholdes i det kommende skoleår for at træne læsefærdigheder og -hastighed
• Arbejde med at klæde eleverne på til at kunne fokusere på læring, så vi undgår plagiat, snyd og misbrug af kilder
• Pædagogisk dag med fokus på fremtidens klasseværelse med fokus på digitalisering
• Arbejde med håndtering af mobiltelefoner og digitale forstyrrelser

En bæredygtig og grøn skole:
Vi arbejder fortsat med bæredygtighed og for at Aurehøj skal være en grøn skole. I forlængelse af indsatser omkring biodiversitet og øvrige tværgående tiltag flyttes fokus ind i klasselokalet og i de enkelte fag, hvor det er relevant og giver mening:

• Aurehøj deltager i gymnasiernes nationale klimahandledag den 22. september 2023
• Solceller på idræts- og musikhustaget
• Uddannelse af lærere inden for bæredygtighed og grøn omstilling ved KU
• Fortsættelse af implementering af bæredygtighed i fagene fysik, biologi, samfundsfag, dansk og naturgeografi gennem Villumfondsprojekt
• Handlerum og bæredygtig omstilling – et innovativt projekt i samfundsfag finansieret af UVM
• Lokale udviklingsprojekter inden for bæredygtighed i filosofi-, samfundsfags-, og danskundervisningen
• Elevansvar i forhold til affaldssortering og bæredygtige tiltag på skolen

Musikmiljø

Aurehøjs lange tradition som musikgymnasium har skabt et engageret og kreativt musikmiljø. Et musikmiljø, som skal plejes og udvikles. Vi fortsætter arbejdet med den faglige udvikling af musik med fokus på bl.a. den digitale side af musikken. Dertil kommer udvikling af netværk, som knytter Aurehøjs musikprofil til det omkringliggende musikmiljø:

• Udvikling af kompetencer til undervisning i faget ”Musik og lydproduktion” som vil kunne fungere som et supplement, hvor de musikelever, der i særlig grad interesserer sig for fx produktion kunne have mulighed for at fordybe sig i dette. Dertil kommer investering i udstyr
• Arbejde med avantgardemusik gennem orkesterværk med hjemmebyggede instrumenter
• Udvikling og pleje af de daglige sociale fællesskaber i musikensemblerne
• Legatansøgning til nyt Steinway-flygel
• Undersøgelse om mulighed for akustikforbedring i Salen
• Samarbejde lokalt og med fødekædeskoler– div. musikskoler og efterskoler

Styredokument 2022/2023 – Afrapportering

Strategisk har Aurehøj arbejdet med følgende temaer i skoleåret 22/23:

En bæredygtig og grøn skole:
Vi arbejder med bæredygtighed og for at Aurehøj skal være en grøn skole. Både i forhold til bæredygtig dannelse af vores elever og med fokus på vores bygningsdrift. Affaldssortering udbygges og understøttes med mere fokus på elevadfærd.

Aurehøj gennemførte klimafolkemøde den 1. september 2022, hvor alle årgange blev involveret i de 25 forskellige workshops. 1g-eleverne mødte om eftermiddagen Sebastian Mernild, 2g drøftede bæredygtige studieture og 3g havde input til uddannelses- og karrierevalg. I september modtog Aurehøj Gentofte Kommunes klimapris for vores vedvarende arbejde med bæredygtighed og klima på skolen.

Affaldssortering er udvidet, og der har været happenings, hvor skolens elever blev sat i gang med at rydde op og sortere affald. Klima- og miljøudvalget har arbejdet ”Energi” herunder fokus på transport, el-forbrug, varme og vand.

I september var hele medarbejdergruppen på studierejse med fokus på verdensmål og bæredygtighed i Lübeck og Hamborg. Vi besøgte bl.a. en række skoler i Lübeck, som har haft fokus på forskellige tiltag for en bæredygtig skole.

Udvikling af undervisningsforløb i dansk og naturgeografi er opstartet i 22/23. Her er fokus på bæredygtighed ind i undervisningen i samarbejde med Middelfart og Alsund gymnasier, som derudover arbejder med fysik, biologi og samfundsfag. Projektet er finansieret af projektmidler fra Villumfonden. De øvrige fag afprøves på Aurehøj i efteråret 2023. 

Skolekultur:

Vi har i forlængelse af Corona-nedlukninger arbejdet en del med trivsel på skolen. I undervisningsåret 22/23 har vi sat fokus på skolekultur og dannelse. Vi har villet sikre vores høje faglighed ved et generelt fokus på lektielæsning, aflevering af opgaver, reduktion af fysisk og skriftligt fravær og kultur i klasseværelset såvel som på skolens øvrige arealer.

Skolekultur har været et hel-skole-projekt, hvor alle ansatte, elever og forældre har været involveret:

Der er udarbejdet en ny model med skemalagte klassemøder, hvor klassens lærere mødes 2-3 gange i løbet af skoleåret og koordinerer arbejdet omkring klassen. På alle møder er klassekultur et tema, og klassens lærere vælger skolekulturelle indsatsområder i de enkelte klasser.

I grundforløbets ’Netwerks’-arbejde har der været fokus på at klæde de nye 1g elever på i forhold til gymnasiet – forventninger til lektier, skriftlige afleveringer, noter osv. Ligeledes har en større gruppe arbejdet med at udbrede vores introplaner til at løbe igennem hele 1g, da vi oplever, at stamklasserne har brug for mere fokus.

Der er udarbejdet en ny plan for arbejdet med at nedbringe fravær. Ledelse, studievejledere og administrationen påbegynder den nye plan i efteråret 2023.

Læsefordybelse blev gennemført for 3. gang, hvor forfatteroplægget kom fra Benjamin Koppel. Eleverne havde i år et meget stort udvalg af bøger, som de kunne vælge imellem, som var kasserede bøger fra Gentofte Bibliotek.

Et tilbagevendende tema på PR-møderne har været med fokus på Aurehøjs skolekultur, herunder vejledning til SRP, brug af mobiltelefoner.

Rektor har udsendt kvartalsvise nyhedsbreve for at understøtte forældrekommunikation dertil kommer en forældreside på skolens hjemmeside

Eleverne har udarbejdet en plakat for ”god” adfærd i klasselokalerne – hvordan passer vi bedst på skolen, så her er rart at være? Den mangler blot at blive trykt.

En arbejdsgruppe bestående af fire elever, to lærere og to ledere har arbejdet med alkoholkultur ved at gennemgå skolens alkoholpolitik, samt en dialog om alkoholkultur blandt eleverne. Der er iværksat tiltag, som skal skabe rum for forskellige tilgange til at holde fest – både på skolen og til de private fester.

Skolens musikmiljø

Aurehøjs lange tradition som musikgymnasium har skabt et engageret og kreativt musikmiljø. Et musikmiljø, som skal plejes og udvikles. Vi fortsætter arbejdet med den faglige udvikling af musik med fokus på den digitale side af musikken. Dertil kommer udvikling af netværk, som knytter Aurehøjs musikprofil til det omkringliggende musikmiljø.

Udvikling af kompetencer til undervisning i faget ”Musik og lydproduktion” blev udsat, da den aktuelle medarbejder ikke blev optaget på uddannelsen. Den pågældende lærer begynder dog på uddannelsen i efteråret 2023.

Workshop med SULKA, som er en kvindelig dansk rapper, blev gennemført for en gruppe af Aurehøjs elever som et supplement til den frivillige musikundervisning

Der har det seneste år været fokus på samarbejdet med efterskoler.

September 2023 (AH)

Aurehøj Gymnasium,
Finansielle politik
januar 2021

AG’s finansielle strategi og risikopolitik
Økonomichefen revurderer årligt vores strategi og risikopolitik. Politikken bliver forelagt til og godkendt af bestyrelsen.

Formålet med den finansielle strategi og risikopolitik er at fastlægge rammer for den finansielle håndtering, hvorved risikoen overfor manglende betalingsevne og rente- og kursudsving samt kredit-/modpartsrisiko afgrænses og reduceres. 

Udviklingen på de finansielle markeder
Ovenpå finanskrisen, der kulminerede i efteråret 2008, har der generelt været faldende renter. Siden 2015 har der været negativ rente på en del indlån m.v.

Bemyndigelser
Økonomifunktionen sammen med rektor kan ifølge bemyndigelserne bl.a.:

• Omlægge lån under visse forudsætninger
• Placere likviditet ved aftaleindskud
• Optage kreditter med sikkerhed i bygninger
• Sikre at vi har adgang til den fornødne likviditet gennem en kassekredit hos Danske Bank.

Nærværende risikopolitik præciserer rammerne for styringen af vores finansielle risikopolitik.

Overordnet risikopolitik
AG skal drive uddannelses virksomhed og har ikke umiddelbart kompetencer til at drive spekulation, derfor skal alle handlinger være konservative i sin udførsel.

Likviditet
AG skal på et givet tidspunkt have adgang til likviditet på mindst 1,5 måneders omkostninger ca. 8,7 mio. kr.

Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller anbringes i obligationer. Vi vurderer imidlertid at have en relativt kort investeringshorisont, hvilket tilsiger en risikovillighed i den lave ende, for at undgå kurstab.

AG’s likviditetsstyring og finansielle placeringer håndteres i hovedtræk på følgende måde:

• På baggrund af løbende likviditetsprognoser sikres det, at der til enhver tid er tilstrækkelig likviditet til at dække de løbende udgifter, via indestående eller trækningsret på vores bankkonti.
• I længere perioder med overskudslikviditet kan midler placeres i realkreditobligationer, eller eventuelt afdrages på gælden.

Elementer i den finansielle politik
AG afdrager årligt på den langfristede gæld og optager ikke afdragsfrie lån.

Der optages kun yderligere gæld ved større anlægsopgaver, og kun i ekstraordinære tilfælde kan driften lånefinansieres. 

Styring af disponibel likviditet er væsentlig. Det skal sikres, at der til enhver tid er likvider nok til løbende at betale forfaldne renter samt afdrage på gælden og honorere øvrige kortsigtede forpligtelser.

Den finansielle politik skal ligeledes sikre, at der opnås tilfredsstillende regnskabsmæssige resultater. Her er forholdet mellem den faste og den variable rente essentiel. En højere fast rente i forhold til en variabel rente vil have en større negativ effekt på resultatet, men samtidig have en positiv effekt på budgetsikkerheden og den finansielle risiko generelt.

Som det fremgår ovenfor, er de tre elementer tæt forbundet. Det er derfor afgørende for den finansielle politik, at der ikke udelukkende fokuseres på et element, men at der til enhver tid er sammenhæng mellem budgetsikkerhed, likviditetsstyring og de regnskabsmæssige resultater.

Det gælder generelt, at langfristet gæld skal optages i danske kroner og i låne typer under realkredit.

Desuden gælder det, at maksimalt 50 % af gælden må være i variabel rente (variabel under et år). Dette gælder også ved låneomlægning.

Samlet realkreditgæld
AG har 1 kontantlån (1% lån), 1 CIBOR3 lån med kvartårlig rentetilpasning samt 1 rentetilpasningslån (F5).

Den samlede realkreditgæld var pr. 30 september 2020 på 41 mio. kr.

Finansielle instrumenter
I forbindelse med optagelse af CIBOR3 lånet i 2010 indgik AG i et renteloft, der sikrer at renten på de 3 CIBOR3 i hele løbetiden ikke kan stige til over 5% og på den måde begrænsede vores fremtidige risiko for rentestigninger. 

Ændringer i værdien på renteloftet bogføres over egenkapitalen og har derfor ingen likviditetsmæssige eller resultatmæssige konsekvenser.

Konverterings mulighed
AG kan til enhver tid ændre 1 eller flere af de 3 lån til andre låne typer indenfor realkreditten. Dog skal renteloftet betales løbende frem til 2040 eller indfries kontant.

Med den nuværende finansiering baseret på de 3 lån, er der skabt det bedst mulige grundlag for at reducere renteomkostningerne og dermed bidrage positivt til de regnskabsmæssige resultater.