Om Aurehøj

Privatskolen 1. maj 1906

I Hellerupområdet opstod der en mængde små privat skoler omkring år 1900, fordi det offentlige skolevæsen slet ikke kunne klare tilflytningen af de mange nye Gentofteborgere, der strømmede til området i disse år. Kommunens sydøstlige hjørne var attraktivt på grund af gode trafikforbindelser og nærheden til skov og strand. Det blev i løbet af få år udbygget med etageejendomme langs Strandvejen og bagvedliggende villakvarterer. Den unge lærerinde Ingeborg Helms startede sin egen skole, som fik navn efter hende, i en villalejlighed på Gruts allé i Hellerup med to klasser, i alt 11 elever i 1906. Vi kender ikke den præcise dato, men eftertiden har fastsat den til 1. maj. Skolen var, som det var almindeligt på den tid, en ren pigeskole. Skolen fik hurtigt et godt ry, fik vokseværk og tog allerede eget skolehus i brug i 1908 på Gersonsvejs vestside ud mod jernbanens areal. I 1914 afholdtes realeksamen for første gang og i 1919 studentereksamen på matematisk linje. Det var således en fuldt udbygget skole med egne bygninger. Den tilbød et ubrudt skoleforløb i de 5 forberedelsesklasser, 4 mellemskoleklasser og enten en etårig real afdeling eller en 3 årig gymnasielinje.

Aurehøj bliver statsskole

1919 overgik mange af Gentoftes privategymnasier til offentlig drift, og Ingeborg Helms´ skole blev statsskole. Man skiftede navn, tog navn efter en kæmpehøj. Aurehøjvej ligger stadigvæk i Hellerup og i en baghave ligger højen der selvfølgelig også.

Gentofte landsbys overdrev: Oren var de udyrkede græs fælleder ned mod Sundet og den statelig bronzealderhøj kaldtes fra gammel tid Orehøjen, et navn der senere udtaltes Aurehøj, måske med reference til morgenrødens gudinde Aurora.

Ved stats overtagelsen blev de 5 underskoleklasser skilt fra og samtidigt fik man dobbelt mellemskolerække. Gymnasiets inspektrice, den magtfulde Antoinette Dickmeiss blev udnævnt til rektor, og Ingeborg Helms måtte trække sig tilbage som skoleleder.

Fra 1924 blev det også muligt at tage en nysproglig studentereksamen.

Bygningen var trods udvidelser for lille og utidssvarende, og man blev i stigende grad generet af larm fra kyst- og nordbanetog. Så i mange år arbejdede man med flytteplaner, skolens eksistens var i virkeligheden truet. Nybyggeri og udflytning var en nødvendighed.

Skolebygningen i Gentofte

Gentofte landsby havde siden 1721 været sæde for danmarks første rytterskole. Den lå i sydenden af Gentofte Torv og var for længst blevet overhalet af udviklingen. Fra 1904 til 1906 byggedes et fremsynet skolehus under ledelse af kommunens bygningsinspektør arkitekt Andreas Thejll på en lille allé nær Baunegårdsvej, siden kaldet Skolevej, med 6 klasseværelser og en gymnastiksal. I 1919 udvidedes bygningen med yderligere 12 klasseværelser og faglokaler symmetrisk omkring syd fløjen. Den rige Gentofte kommune syntes, at bygningen var utidssvarende og byggede en ny aulaskole på Baunegårdsvej tæt ved. Den fattige stat øjnede nu muligheden for at løse Aurehøjs problemer, og fra 1941-44 ombyggedes skolen med nye fløje med faglokaler og gymnastiksal omkring Grønnegård.

Aurehøj flytter til Gentofte

I sommeren 1944 marcherede skolens elever og lærere under ledelse af rektor Dickmeiss efter skolens fane fra det gamle skolehus til det nye domicil i Gentofte. De forlod for stedse det gamle skolehus i Hellerup. Bygningen blev senere overtaget af den private Gunnar Jørgensen Skole, senere af en arabisk skole og blev nedrevet sommeren 1997.

I Gentofte fik skolen nye muligheder, og skolen blev fællesskole., dvs at der nu også kom drenge i klasserne. Skolen udviklede sig støt og roligt i takt med tidens ånd og de pædagogiske strømninger. Antoinette Dickmeiss, der havde været lærer på skolen siden 1911 og ledet den fra 1919 gik af i 1956 og blev afløst af mandlige rektorer. Hun satte sig en mindeplade, og med tiden forsvandt pigeskoleånden. Se mindepladen ved nordre trappe.

Rektor Thure Hastrup ledede skolen fra 1956-64, han var klassisk filolog og moderniserede skolens fagudbud med klassisksproglig linje og med musikspeciale for de ny sproglige.

Rektor Erik Bruun ledede skolen fra 1964-75, hvor grendelingen blev indført. Her blev der plads til den naturfaglige gren med biologi og senere til musikmatematikere. Endvidere indførtes faget russisk som alternativ til fransk i denne periode. Først afvikledes mellemskolen senere real afdelingen således, at Aurehøj fra at være en skole for piger fra 6-19 år, nu var en blandet skole med 16-19 årige.

Aurehøjs profil i lokalsamfundet har vel altid været blandt de mere stabile gymnasier, hvor solide kundskaber og dannelses idealer har været i højsædet. Musikken blev et kendemærke for skolen og den tiltrak elever med bopæl langt fra nær området.

Rektor Søren Brogaard tiltrådte i 1975. Han demokratiserede skolens liv og fik i løbet af få år elevtallet til at vokse fra 12 til 18 klasser. Musikken udvikledes, så Aurehøj blev et af Danmarks stærkeste musikgymnasier med mange kor og orkestre. Det har vist sig, at et rigt musikliv giver et stærkt og kreativt miljø blandt alle elever.

Amtsgymnasium fra 1986

I 1986 blev Aurehøj overtaget af Københavns amt lige efter, at bygningen har været 40 år i kommunens tjeneste og 40 år i statens: som en konsekvens heraf skiftede man navn til Aurehøj Amtsgymnasium.

Grengymnasiet afløstes af et valggymnasium med friere valg. Det blev blandt andet muligt at læse kemi på højt niveau, og en række nye mellemniveaufag som drama, idræt, filosofi, psykologi og senere astronomi indførtes.

I 1993 fik Aurehøj efter 37 år med mandlige rektorer atter en kvindelig rektor, idet Marianne Zibrandtsen tiltrådte posten og førte skolens linje ind i det nye årtusinde. Fra 2005 startede studieretninggymnasiet, hvor eleverne vælger en studieretning ved optagelsen og efterfølgende har forholdsvis få valg.

Selvejende institution

Fra nytår 2007 blev amterne nedlagt og gymnasierne blev selvejende institutioner. Søgningen er god, elevtallet er vokset og der er nu syv spor fordelt på de udbudte studieretninger.

Aurehøjs klassiske bygninger, gode faglokaler og den udefinerlige ånd, der svæver over skolen har været med til at give skolen medvind i dens over 100-årige historie, og skolen hedder igen Aurehøj Gymnasium.

100 års jubilæum

I 2007 fejrede vi vores 100 års jubilæum, hvor den udvidede store sal rigtigt viste sin berettigelse. I den anledning lavede vi jubilæums bogen: “Aurehøj gennem 100 år“.

Niels Ulrik Kampmann Hansen
Lektor 1977-2013

Aurehøj Gymnasium skal videreudvikle sin stærke musikprofil med respekt for skolens traditioner. Musikken skal fortsat være en central del af skolens identitet og samtidig udvikles løbende, så den opleves relevant for nuværende og kommende elever.

Musikprofilen er en væsentlig del af Aurehøjs identitet og skal derfor både fastholdes og fornyes. Skolen skal styrke de musikalske fællesskaber gennem undervisning, den frivillige musik og arrangementer og koncerter på tværs af klasser og årgange både i og udenfor skoletiden. De musikalske genrer og fællesskaber skal i højere grad bringes i spil på tværs, så de udfordrer, inspirerer og beriger hinanden. Musikken skal være en ramme om både høj faglighed, kreativ udfoldelse og stærke sociale fællesskaber.

Samtidig skal de organisatoriske og praktiske rammer om musiklivet styrkes. Det skal være lettere for eleverne at engagere sig i bands, arrangementer og større fællesprojekter som for eksempel Aurehøjs musical, og de skal møde tydelig støtte og kvalificeret vejledning. Derudover skal der nedsættes et Musikprofiludvalg, som både skal fungere som udviklingsforum og som koordinerende organ på skolen. Udvalget skal være med til at styrke musikudbud internt og skabe forbindelser til omverdenen gennem udvikling og kommunikation.

Aurehøj Gymnasium skal styrke elevernes forståelse af medborgerskab, demokrati og dannelse i både et lokalt, nationalt og globalt perspektiv. Skolen skal skabe rammer, hvor eleverne møder forskellige kulturer, perspektiver og samfundsforhold og samtidig oplever, at medbestemmelse og ansvar er en naturlig del af deres uddannelse.

Dannelse, demokratisk forståelse og aktiv deltagelse i samfundet er en væsentlig del af Aurehøj Gymnasiums opgave. Skolen skal derfor arbejde målrettet med at styrke elevernes forståelse af, hvad det vil sige at være medborger i en kompleks og foranderlig verden. Eleverne skal møde perspektiver, der udvider deres forståelse af både dem selv, hinanden og det samfund, de er en del af.

Det kræver, at skolen skaber muligheder for kulturmøder og for at arbejde med demokratiske, sociale og globale spørgsmål både i Danmark og i udlandet. Gennem undervisning, fælles aktiviteter og mødet med andre kulturer skal eleverne udvikle deres videnskabelige dannelse og blive bedre rustet til at forholde sig undersøgende, reflekteret og ansvarligt til verden omkring dem. Dette skal blandt andet understøttes gennem møder med europæisk kultur gennem udvekslingsrejser.

Samtidig skal eleverne opleve, at de har reel medbestemmelse i deres skolehverdag, og at medindflydelse følges af ansvar.

Konkret vil det ske gennem en videreudvikling af det nordiske samarbejde, herunder samarbejder med Grønland, kulturmøder i Danmark og Norden, studieture der understøtter medborgerskab, demokrati og dannelse samt en udvidelse af Klimahandledagen til en samlet Klima- og medborgerskabsdag. På den måde skal Aurehøj styrke en skolekultur, hvor eleverne ikke blot uddannes fagligt, men også udvikler sig som ansvarlige, nysgerrige og deltagende medborgere, der evner at ”se op og se ud”.

Aurehøj Gymnasium skal have et kontinuerligt fokus på at skabe tid og rum til faglig fordybelse og nysgerrighed i undervisningen. Skolen skal styrke rammerne for læring gennem udvikling af nye didaktiske og pædagogiske tilgange, der giver plads til fagligt og tværfagligt samarbejde.

Høj faglighed er helt central for Aurehøj Gymnasium og skolen skal fortsat være kendetegnet ved sit engagement og lyst til læring. Skolen skal derfor arbejde målrettet med at skabe undervisnings- og læringsformer, der giver eleverne bedre muligheder for at fordybe sig og undersøge faglige problemstillinger i dybden. Det kræver rammer, der understøtter sammenhængende læringsforløb gennem blokdage, fagdage og dobbeltmoduler samt opmærksomhed på, hvordan skemastrukturen bedst understøtter elevernes læring gennem variation og fordybelse. Der skal skabes stærkere faglige fællesskaber på tværs af klasser, årgange, fag og faggrupper, hvor eleverne kan lære med og af hinanden.

Der skal desuden sættes fokus på digital dannelse og på, hvordan AI anvendes ansvarligt og meningsfuldt som en del af elevernes læring. I den forbindelse skal der løbende være opmærksomhed på balancen mellem det analoge og det digitale læringsmiljø.

Der skal være fokus på at udvikle en kultur, hvor fordybelse også understøttes uden for undervisningstiden; blandt andet gennem strukturerede rammer for lektielæsning.

Endelig skal skolen styrke en formativ feedbackkultur, der understøtter elevernes faglige udvikling, refleksion og mod på læring.

Aurehøj Gymnasium vil sætte fokus på og styrke inkluderende fællesskaber på tværs af klasser, årgange og studieretninger. Skolen skal skabe rammerne for elevernes møder om fælles interesser og aktiviteter drevet af engagement, deltagelse og fællesskabsfølelse.

Stærke fællesskaber er en vigtig del af Aurehøj Gymnasiums identitet og kultur og skal fortsat være det. På den måde sikrer skolen, at Aurehøj er et sted, hvor eleverne oplever engagement og tilhørsforhold. Skolen skal derfor arbejde målrettet med både de store fællesskaber, hvor flere elever får mulighed for at deltage aktivt og indgå i meningsfulde relationer på tværs af klasser, årgange og studieretninger, og de små grupper – som for eksempel bands og udvalg.

Skolen skal styrke disse fællesskaber gennem blandt andet blokdage, temadage, idrætsdage og andre aktiviteter, hvor det sociale og det fælles engagement er i centrum. Musikken skal fortsat være en grundsten i fællesskaberne på skolen og være med til at få skolens mange initiativer til at hænge bedre sammen og blive synlige for alle.

Konkret kan dette blandt andet ske gennem en styrkelse af strukturen for morgensamlingerne, hvor klasserne på skift vil være ansvarlige for planlægning og afvikling. Der udvikles ”søjledage”, hvor søsterklasserne mødes både fagligt og socialt og endelig etableres et Fællesskabsudvalg, der understøtter skolens mange elevdrevne udvalg. På den måde skal Aurehøj styrke en skolekultur, hvor fællesskab, engagement og deltagelse går hånd i hånd.

Aurehøj Gymnasium vil støtte op om elevernes kreativitet, skaberkraft og mod gennem arbejde med kultur i et bredere perspektiv end musik alene. Skolen skal udvikle en tydelig kunst- og kulturprofil, hvor eleverne får mulighed for at udfolde sig i forskellige æstetiske og kreative sammenhænge. Samtidig skal skolen understøtte elevernes mod til at tænke selvstændigt, tvivle og handle.

Kreativitet og skaberkraft skal være en tydelig del af Aurehøj Gymnasiums identitet og hverdag. Skolen skal skabe rammer, hvor eleverne oplever, at kreative processer, kunstneriske udtryk og nye idéer har værdi på tværs af fag, interesser og studieretninger. Kultur skal forstås bredt og give plads til både kunstneriske, litterære, naturvidenskabelige og innovative måder at undersøge og forme verden på.

Eleverne skal møde et miljø, hvor det er naturligt både at prøve noget af, stille spørgsmål, tvivle, tage stilling og sætte ord på egne tanker – mundtligt såvel som gennem skriftlige skriveprocesser, hvor elevernes indre stemmer styrkes.

Gennem initiativer som Kunst på Højen, der understøtter og synliggør elevernes kunstneriske og kreative produktioner samt videreudvikling af Frivillig Science som et kreativt og undersøgende supplement til den naturvidenskabelige undervisning, skal skolen skabe synlige platforme for kreativitet.

Endelig skal der sættes fokus på en udvikling af skolens fysiske rammer, så skolegården i højere grad vil invitere til ophold og udendørs undervisning. På den måde vil Aurehøj understøtte en skolekultur, hvor kreativitet, mod og skaberkraft bliver en naturlig del af både undervisningen og livet på skolen.