Om Aurehøj

Privatskolen 1. maj 1906

I Hellerupområdet opstod der en mængde små privat skoler omkring år 1900, fordi det offentlige skolevæsen slet ikke kunne klare tilflytningen af de mange nye Gentofteborgere, der strømmede til området i disse år. Kommunens sydøstlige hjørne var attraktivt på grund af gode trafikforbindelser og nærheden til skov og strand. Det blev i løbet af få år udbygget med etageejendomme langs Strandvejen og bagvedliggende villakvarterer. Den unge lærerinde Ingeborg Helms startede sin egen skole, som fik navn efter hende, i en villalejlighed på Gruts allé i Hellerup med to klasser, i alt 11 elever i 1906. Vi kender ikke den præcise dato, men eftertiden har fastsat den til 1. maj. Skolen var, som det var almindeligt på den tid, en ren pigeskole. Skolen fik hurtigt et godt ry, fik vokseværk og tog allerede eget skolehus i brug i 1908 på Gersonsvejs vestside ud mod jernbanens areal. I 1914 afholdtes realeksamen for første gang og i 1919 studentereksamen på matematisk linje. Det var således en fuldt udbygget skole med egne bygninger. Den tilbød et ubrudt skoleforløb i de 5 forberedelsesklasser, 4 mellemskoleklasser og enten en etårig real afdeling eller en 3 årig gymnasielinje.

Aurehøj bliver statsskole

1919 overgik mange af Gentoftes privategymnasier til offentlig drift, og Ingeborg Helms´ skole blev statsskole. Man skiftede navn, tog navn efter en kæmpehøj. Aurehøjvej ligger stadigvæk i Hellerup og i en baghave ligger højen der selvfølgelig også.

Gentofte landsbys overdrev: Oren var de udyrkede græs fælleder ned mod Sundet og den statelig bronzealderhøj kaldtes fra gammel tid Orehøjen, et navn der senere udtaltes Aurehøj, måske med reference til morgenrødens gudinde Aurora.

Ved stats overtagelsen blev de 5 underskoleklasser skilt fra og samtidigt fik man dobbelt mellemskolerække. Gymnasiets inspektrice, den magtfulde Antoinette Dickmeiss blev udnævnt til rektor, og Ingeborg Helms måtte trække sig tilbage som skoleleder.

Fra 1924 blev det også muligt at tage en nysproglig studentereksamen.

Bygningen var trods udvidelser for lille og utidssvarende, og man blev i stigende grad generet af larm fra kyst- og nordbanetog. Så i mange år arbejdede man med flytteplaner, skolens eksistens var i virkeligheden truet. Nybyggeri og udflytning var en nødvendighed.

Skolebygningen i Gentofte

Gentofte landsby havde siden 1721 været sæde for danmarks første rytterskole. Den lå i sydenden af Gentofte Torv og var for længst blevet overhalet af udviklingen. Fra 1904 til 1906 byggedes et fremsynet skolehus under ledelse af kommunens bygningsinspektør arkitekt Andreas Thejll på en lille allé nær Baunegårdsvej, siden kaldet Skolevej, med 6 klasseværelser og en gymnastiksal. I 1919 udvidedes bygningen med yderligere 12 klasseværelser og faglokaler symmetrisk omkring syd fløjen. Den rige Gentofte kommune syntes, at bygningen var utidssvarende og byggede en ny aulaskole på Baunegårdsvej tæt ved. Den fattige stat øjnede nu muligheden for at løse Aurehøjs problemer, og fra 1941-44 ombyggedes skolen med nye fløje med faglokaler og gymnastiksal omkring Grønnegård.

Aurehøj flytter til Gentofte

I sommeren 1944 marcherede skolens elever og lærere under ledelse af rektor Dickmeiss efter skolens fane fra det gamle skolehus til det nye domicil i Gentofte. De forlod for stedse det gamle skolehus i Hellerup. Bygningen blev senere overtaget af den private Gunnar Jørgensen Skole, senere af en arabisk skole og blev nedrevet sommeren 1997.

I Gentofte fik skolen nye muligheder, og skolen blev fællesskole., dvs at der nu også kom drenge i klasserne. Skolen udviklede sig støt og roligt i takt med tidens ånd og de pædagogiske strømninger. Antoinette Dickmeiss, der havde været lærer på skolen siden 1911 og ledet den fra 1919 gik af i 1956 og blev afløst af mandlige rektorer. Hun satte sig en mindeplade,  og med tiden forsvandt pigeskoleånden. Se mindepladen ved nordre trappe.

Rektor Thure Hastrup ledede skolen fra 1956-64, han var klassisk filolog og moderniserede skolens fagudbud med klassisksproglig linje og med musikspeciale for de ny sproglige.

Rektor Erik Bruun ledede skolen fra 1964-75, hvor grendelingen blev indført. Her blev der plads til den naturfaglige gren med biologi og senere til musikmatematikere. Endvidere indførtes faget russisk som alternativ til fransk i denne periode. Først afvikledes mellemskolen senere real afdelingen således, at Aurehøj fra at være en skole for piger fra 6-19 år,  nu var en blandet skole med 16-19 årige.

Aurehøjs profil i lokalsamfundet har vel altid været blandt de mere stabile gymnasier, hvor solide kundskaber og dannelses idealer har været i højsædet. Musikken blev et kendemærke for skolen og den tiltrak elever med bopæl langt fra nær området.

Rektor Søren Brogaard tiltrådte i 1975. Han demokratiserede skolens liv og fik i løbet af få år elevtallet til at vokse fra 12 til 18 klasser. Musikken udvikledes, så Aurehøj blev et af Danmarks stærkeste musikgymnasier med mange kor og orkestre. Det har vist sig, at et rigt musikliv giver et stærkt og kreativt miljø blandt alle elever.

Amtsgymnasium fra 1986

I 1986 blev Aurehøj overtaget af Københavns amt lige efter, at bygningen har været 40 år i kommunens tjeneste og 40 år i statens: som en konsekvens heraf skiftede man navn til Aurehøj Amtsgymnasium.

Grengymnasiet afløstes af et valggymnasium med friere valg. Det blev blandt andet muligt at læse kemi på højt niveau, og en række nye mellemniveaufag som drama, idræt, filosofi, psykologi og senere astronomi indførtes.

I 1993 fik Aurehøj efter 37 år med mandlige rektorer atter en kvindelig rektor, idet Marianne Zibrandtsen tiltrådte posten og førte skolens linje ind i det nye årtusinde. Fra 2005 startede studieretninggymnasiet, hvor eleverne vælger en studieretning ved optagelsen og efterfølgende har forholdsvis få valg.

Selvejende institution

Fra nytår 2007 blev amterne nedlagt og gymnasierne blev selvejende institutioner. Søgningen er god, elevtallet er vokset og der er nu syv spor fordelt på de udbudte studieretninger.

Aurehøjs klassiske bygninger, gode faglokaler og den udefinerlige ånd, der svæver over skolen har været med til at give skolen medvind i dens over 100-årige historie, og skolen hedder igen Aurehøj Gymnasium.

100 års jubilæum

I 2007 fejrede vi vores 100 års jubilæum, hvor den udvidede store sal rigtigt viste sin berettigelse. I den anledning lavede vi jubilæums bogen: “Aurehøj gennem 100 år“.

Niels Ulrik Kampmann Hansen
Lektor 1977-2013

Styringsdokument for Aurehøj 2025/26

Strategisk vil Aurehøj arbejde med følgende temaer det kommende skoleår:

Skolekultur og faglig trivsel 

Vi ønsker at fortsætte arbejdet med skole- og læringskultur på Aurehøj, da vi gerne vil sikre vores høje faglighed og glæden ved at lære ved et generelt fokus på kulturen i klasseværelset, på lektielæsningen og afleveringen af opgaver. Derudover udvider vi fokus det kommende år med et særligt fokus på den digitale dannelse og udvikling.

Der arbejdes videre med skolekultur som et hel-skole-projekt, hvor alle ansatte, elever og forældre involveres. Konkret vil der være følgende tiltag:

• Fortsat fokus på ”Studiekompetencer i Grundforløbet” – der arbejdes målrettet i fagene i grundforløbet med studiekompetencer som planlægning, noteteknik, mappestruktur og basale IT-kompetencer.

• Ny fællesskabskoordinator skal arbejde med at koordinere og understøtte fællesskaber i klasserne herunder arbejde med at forankre model for samarbejde omkring klasserne og klassemøder, sådan at en øget grad af koordination omkring klasserne muliggøres.

• Indsats omkring ’Klassepiloter’ i 1g og arbejder typisk med forlængelse af fællesskabsfokus i 2g.

• Fokus på læringsmiljø frem for præstationsmiljø herunder i arbejdet med lektier, skriftlige opgaver og fastholdelse af faglighed og dannelse. Her sættes særligt fokus på mere ensartethed i lektiegivningen og mere tydelighed i forventningerne til eleverne i undervisningen.

• Fokus på relationskompetence gennem et arbejde med relationel praksis herunder oplæg for alle lærere med Louise Klinge

• Arbejde med faglig trivsel i forlængelse af Ane Qvortrups LUP-undersøgelse

Læring inden for digital dannelse og kultur:  
Det digitale område er i hastig udvikling i disse år og vi begynder at mærke konsekvenserne af den digitale omstilling. Den digitale dannelse handler om balancen mellem det digitale og det analoge, skærmbrug, digitale kompetencer, håndtering af snyd, digitale fodspor, AI og meget mere. I forlængelse af Aurehøjs Digitale Strategi, som er vedtaget i foråret 2024, ønsker vi at sætte særligt fokus på den digitale dannelse og kultur.

• Ny pædagogisk IT-vejleder med AI skal samle og udvikle skolens indsats for arbejdet med at integrere AI i undervisningen på en hensigtsmæssig måde.

• Fortsat arbejde med at klæde eleverne på til at kunne fokusere på læring, så vi mindsker plagiat, snyd og misbrug af kilder

• Fortsat fokus på balance mellem analoge og digitale læremidler
• Overgang fra Google-platform til Microsoft-platform for deling af dokumenter

Styredokument 2024/2025 – Afrapportering

Strategisk har Aurehøj arbejdet med følgende temaer det seneste skoleår:

Skolekultur
Vi fortsatte arbejdet med skole- og læringskultur på Aurehøj i skoleåret 2024/25. Vi havde et særligt fokus på den digitale dannelse og udvikling. Indsatsen omkring skolekultur er et hel-skole-projekt, hvor alle ansatte, elever og forældre involveres. Konkret gennemførte vi følgende tiltag:

Som noget nyt havde vi fokus på studiekompetencer i Grundforløbet, hvor en lang række fag arbejdede målrettet med studiekompetencer som planlægning, noteteknik, mappestruktur og basale IT-kompetencer.

Vi fortsatte den samlede indsats for at koordinere og udvide de mange forskellige aktiviteter, der er i introforløbet og i forlængelse af grundforløbet, således, at eleverne fik skabt sociale indsatser for stamklasserne. Projekt ’Klassepiloter’ blev udvidet til hele 1.g-årgangen og 2.g gennemførte fællesspisning i starten af skoleåret med sjove lege og medbragt mad.

Sammen med elevrådet blev der sat fokus på fællesskaber og læringsmiljø frem for præstationsmiljø og vi fik udviklet Aurehøjs nye ”Leveregler” i forlængelse af vores værdigrundlag.

Læsefordybelse blev gentaget fra uge 46 – uge 6 for at træne koncentration, fordybelse læsefærdigheder og læsehastighed.

På lærersiden blev vores mentorordning gennemgået, så nye lærere bliver modtaget og integreret grundigt på skolen.

Læring inden for digital dannelse og kultur
Det digitale område er i hastig udvikling i disse år og vi begynder at mærke konsekvenserne af den digitale omstilling. Den digitale dannelse handler om balancen mellem det digitale og det analoge, skærmbrug, digitale kompetencer, håndtering af snyd, digitale fodspor, AI og meget mere. I forlængelse af Aurehøjs Digitale Strategi, som blev vedtaget i foråret 2024, satte vi særligt fokus på den digitale dannelse og kultur.

Grundforløbet startede med kladdehæfter og et fysisk kompendium til de nye 1.g-elever for at flytte fokus væk fra computeren og mulige digitale forstyrrelser. Vi har arbejdet meget med en balance mellem det digitale og det analoge i klasseværelset.

I november 2024 afviklede vi vores ”MOL-dag”, hvor vi arbejdede med Motivation og Læring med elever fra alle årgange – helskoledag. Vi havde fokus på læring i en tid med AI – først med workshops der skulle skabe refleksion omkring, hvornår man bruger AI og hvordan man lærer. Herefter havde vi besøg af Vincent Hendrix, som kredsede omkring forholdet mellem menneskelig intelligens og erkendelse vs. den AI-genererede intelligens. Endeligt sluttede dagen med at anvende AI/Chat/Co-pilot i fagene. Hvordan tjekker man om maskinen hallucinerer, hvordan laver man et godt prompt osv. Formålet med dagen var at klæde eleverne på til at kunne fokusere på læring, så vi mindsker plagiat, snyd og misbrug af kilder.

Det nordiske i undervisningen
Vi har i en længere årrække haft Norden som fokusområde for internationale aktiviteter på skolen (studieture for hele lærerkollegiet til Norge, Island, Færøerne, danskfaggruppen til Stockholm, koncertrejser for elever til Oslo og Stockholm, flere Nordplus-projekter med nordiske lande). I forlængelse heraf ønskede vi at styrke et fokus på nordisk kultur, samhørighed og fælles forståelse i undervisningen. Vi har i 24/25 arbejdet for at styrke viden og indsigt om Grønland. Vores elever skulle opnå en forståelse for vores ansvar i forhold til Grønland, således, at der ikke kun blev arbejdet med Grønland ud fra et kolonialt perspektiv, men at eleverne blandt andet kunne opleve nutidig grønlandsk musik gennem workshops i 2.g og en koncert med en grønlandsk kunstner i Grønnegården.

Aurehøj har fortsat arbejdet med NordUng-projektet, som er et samarbejde med KU og SDU omkring udvikling af forløb i gymnasiet med et særligt nordisk perspektiv. Herunder har der været lærere involverede med fagene dansk og musik – eksempelvis med projekter om rinkebysvensk (etnolekt) og helt moderne norsk lyrik.

September 2025 (AH)

Aurehøj Gymnasium,
Finansielle politik
januar 2021

AG’s finansielle strategi og risikopolitik
Økonomichefen revurderer årligt vores strategi og risikopolitik. Politikken bliver forelagt til og godkendt af bestyrelsen.

Formålet med den finansielle strategi og risikopolitik er at fastlægge rammer for den finansielle håndtering, hvorved risikoen overfor manglende betalingsevne og rente- og kursudsving samt kredit-/modpartsrisiko afgrænses og reduceres. 

Udviklingen på de finansielle markeder
Ovenpå finanskrisen, der kulminerede i efteråret 2008, har der generelt været faldende renter. Siden 2015 har der været negativ rente på en del indlån m.v.

Bemyndigelser
Økonomifunktionen sammen med rektor kan ifølge bemyndigelserne bl.a.:

• Omlægge lån under visse forudsætninger
• Placere likviditet ved aftaleindskud
• Optage kreditter med sikkerhed i bygninger
• Sikre at vi har adgang til den fornødne likviditet gennem en kassekredit hos Danske Bank.

Nærværende risikopolitik præciserer rammerne for styringen af vores finansielle risikopolitik.

Overordnet risikopolitik
AG skal drive uddannelses virksomhed og har ikke umiddelbart kompetencer til at drive spekulation, derfor skal alle handlinger være konservative i sin udførsel.

Likviditet
AG skal på et givet tidspunkt have adgang til likviditet på mindst 1,5 måneders omkostninger ca. 8,7 mio. kr.

Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller anbringes i obligationer. Vi vurderer imidlertid at have en relativt kort investeringshorisont, hvilket tilsiger en risikovillighed i den lave ende, for at undgå kurstab.

AG’s likviditetsstyring og finansielle placeringer håndteres i hovedtræk på følgende måde:

• På baggrund af løbende likviditetsprognoser sikres det, at der til enhver tid er tilstrækkelig likviditet til at dække de løbende udgifter, via indestående eller trækningsret på vores bankkonti.
• I længere perioder med overskudslikviditet kan midler placeres i realkreditobligationer, eller eventuelt afdrages på gælden.

Elementer i den finansielle politik
AG afdrager årligt på den langfristede gæld og optager ikke afdragsfrie lån.

Der optages kun yderligere gæld ved større anlægsopgaver, og kun i ekstraordinære tilfælde kan driften lånefinansieres. 

Styring af disponibel likviditet er væsentlig. Det skal sikres, at der til enhver tid er likvider nok til løbende at betale forfaldne renter samt afdrage på gælden og honorere øvrige kortsigtede forpligtelser.

Den finansielle politik skal ligeledes sikre, at der opnås tilfredsstillende regnskabsmæssige resultater. Her er forholdet mellem den faste og den variable rente essentiel. En højere fast rente i forhold til en variabel rente vil have en større negativ effekt på resultatet, men samtidig have en positiv effekt på budgetsikkerheden og den finansielle risiko generelt.

Som det fremgår ovenfor, er de tre elementer tæt forbundet. Det er derfor afgørende for den finansielle politik, at der ikke udelukkende fokuseres på et element, men at der til enhver tid er sammenhæng mellem budgetsikkerhed, likviditetsstyring og de regnskabsmæssige resultater.

Det gælder generelt, at langfristet gæld skal optages i danske kroner og i låne typer under realkredit.

Desuden gælder det, at maksimalt 50 % af gælden må være i variabel rente (variabel under et år). Dette gælder også ved låneomlægning.

Samlet realkreditgæld
AG har 1 kontantlån (1% lån), 1 CIBOR3 lån med kvartårlig rentetilpasning samt 1 rentetilpasningslån (F5).

Den samlede realkreditgæld var pr. 30 september 2020 på 41 mio. kr.

Finansielle instrumenter
I forbindelse med optagelse af CIBOR3 lånet i 2010 indgik AG i et renteloft, der sikrer at renten på de 3 CIBOR3 i hele løbetiden ikke kan stige til over 5% og på den måde begrænsede vores fremtidige risiko for rentestigninger. 

Ændringer i værdien på renteloftet bogføres over egenkapitalen og har derfor ingen likviditetsmæssige eller resultatmæssige konsekvenser.

Konverterings mulighed
AG kan til enhver tid ændre 1 eller flere af de 3 lån til andre låne typer indenfor realkreditten. Dog skal renteloftet betales løbende frem til 2040 eller indfries kontant.

Med den nuværende finansiering baseret på de 3 lån, er der skabt det bedst mulige grundlag for at reducere renteomkostningerne og dermed bidrage positivt til de regnskabsmæssige resultater.