Vælg side

Noget ved musikken – Louise McClelland Jacobsen

26 maj 2020 | Musik

Hvad har du primært beskæftiget dig med siden, du blev student? Evt. hvad beskæftiger du dig med i øjeblikket?

“Jeg har studeret klassisk sang. Efter Aurehøj kom jeg via to år på MGK (et konservatorieforberedende kursus, red.) ind på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Jeg følte mig meget privilegeret. Nu går jeg på mit tredje år og er netop startet et udvekslingsophold i Hamborg på Hochschule für Musik und Theater. Jeg har derudover blandt andet modtaget undervisning af operasanger Bo Skovhus, forstander for Operaakademiet Anne Margrethe Dahl, operasanger og professor Carolyn Grace James og fra den prisvindende pianist og coach Helmut Deutsch.”

“Jeg har i de sidste mange år haft fornøjelsen af at være del af mange koncerter og produktioner. For eksempel som solist med DR Symfoniorkesteret i 2018, ved Det Danske Sangselskab og i en koncertrække med Pergolesis’ Stabat Mater og i Sverige med Jönköping Sinfonietta med Mendelssohn’s Elias. Af operaproduktioner har jeg deltaget ved uropførelsen af operaen Titanic skrevet af Matias Vestergård i rollen som Claire samt i Mostly Mozart som Barbarina og 1. Dreng i W. A. Mozarts operaer Le Nozze di Figaro og Die Zauberflöte – begge på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium under instruktion af den operainstruktør Natascha Metherell. Alt, hvad jeg har lavet siden gymnaiset, er faktisk musik – og jeg elsker det!”

Hvordan var du en del af skolens musikliv, mens du gik på skolen? Hvad mener du, at et musikgymnasium kan give eleverne?

“Jeg gik som sagt i en musikklasse og var derudover med i Aurehøjs Bigband som sanger i 14/15. Det var nogle superfede oplevelser – specielt med Big Bandet og forsangergruppen, Hot Lips Sisters. Alt fra de skønne prøver efter skoletid til de ture og koncerter vi lavede. Så var det også fantastisk at få lov til at indspille nogle sange med vores lærer, Kristian Larsen!”

“Jeg tror, at det unikke ved et musikgymnasium er, at alle har samme “get-away” fra den ellers stressfyldte gymnasietid med lektier, afleveringer og dage fra 8-16 på en skolebænk. Musik danner et fællesskab på tværs af niveau, stil og ambitioner. Jeg husker, at nogle fra mit tysk-hold elskede at synge i kor, men de kunne aldrig drømme om at forsøge at gøre det til en levevej. Så var der andre som mig, som brugte alle mine vågne timer på musik og lektier. Jeg sang i DR Pigekoret, som selvfølgeligt tog meget af min tid, men det gjorde også, at jeg fik et frirum fra skolen og dyrkede det, som jeg elskede mest – nemlig at synge. Der var stor forståelse på skolen for netop dette.”

Fortæl en historie om en begivenhed eller en episode, som du særligt mindes fra din tid på Aurehøj Gymnasium. Var denne begivenhed typisk for din tid på skolen?

“Jeg sang med i skolens operette, “Geld und Blut”, da jeg gik i 2.g. Jeg sang en af hovedrollerne, og jeg synes, det var SÅ sjovt! Der sad et lille kammerorkester nede i “graven”, og så var Aurehøj’s kor (Aurehøj Classic) også med. Vi fik både musikalsk indstudering og teaterundervisning og opsætningen blev en succes. Efter sidste fremførelse blev jeg for første gang “head-hunted” til et semi-professionelt voksenkor, hvilket jeg var ret stolt over. Med andre ord fik hele denne periode større betydning for mig, end det lige gik op for mig dengang. Hele prøveperioden var også superhyggelig, og det var skønt at opleve, hvordan ting langsomt begyndte at tage form, som vi kom tættere på forestillingerne.”

Hvad har du taget med dig fra din tid på Aurehøj og sidenhen i studielivet / arbejdslivet / livet generelt?

“Min tid på Aurehøj har haft stor betydning for mig. Jeg var en rigtig 12-tals-pige, og jeg blev SÅ skuffet, hvis alting ikke gik, som jeg havde forestillet mig. Jeg husker tydeligt, at min engelsklærer engang sagde til mig, at det jo nok ikke var verdens undergang, hvis jeg ikke lige fik lavet alle mine lektier til perfektion hver gang. Denne mentalitet har hjulpet mig til at slappe lidt af også den dag i dag. Sidst men ikke mindst fandt jeg min personlighed, da jeg gik på Aurehøj. Det lyder måske lidt besynderligt, men jeg havde haft en turbulent folkeskoletid med mange skoleskift. Derfor havde jeg haft svært ved at “slå rødder” i den tid. Da jeg kom på Aurehøj, havde jeg tre fantastiske år, hvor folk respekterede hinanden, havde forståelse og udviste “Aurehøj-kærlighed” på bedste vis.”

Mange skoler taler om et særligt fællesskab … var/er der noget særligt ved Aurehøjs fællesskab?

“Jeg synes, at Aurehøj’s fællesskab kan noget helt særligt! Folk var vidt forskellige i min klasse – og det var der heldigvis plads til. Jeg tror, at alle er indforstået med, at gymnasietiden er en personlig dannelsestid såvel som en faglig. Det gjorde også, at der blev plads til og forståelse for de personlige udfordringer, som folk hver især havde. Fx mærkede jeg en stor opbakning og forståelse, da mine forældre blev skilt i 1.g. Det var både fra lærere og elever.”

“Folk var heller ikke konkurrerende på en ondsindet måde. Selvfølgelig gik eleverne op i karakterer og eksamenspræstationer, da jeg gik i gymnasiet, men der var ingen rigtig eller forkert måde at se ud på, én bestemt musiksmag der var sejere end andre, et postnummer der var bedre osv.”

Efterlad et Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *