Feedback-blanket til DHO og SRO

Formål
“Dansk- og historieforløbet” er det andet i rækken af flerfaglige forløb, der peger frem mod studieretningsopgaven i 3.g. Det bygger videre på det forrige forløb. Her er det faglige samspil mellem fagene dansk og historie i fokus.

Formålet er at

• fordybe sig i et historisk emne, der giver overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark.
• arbejde med og introducere til fagenes identitet, metoder og samspil.
• introducere til de videnskabsteoretiske begreber synkron og diakron.
• introducere til metoder for opgaveskrivning med særligt henblik på Blooms taksonomi, opgavens Pentagon og Flyums 7-trinsmodel.
• skrive den første større og flerfaglige skriftlige opgave.
• fremlægge opgaven og indgå i en faglig dialog ved en mundtlig årsprøve

Eleverne skal kunne:

• demonstrere faglig indsigt og fordybelse.
• skriftligt formidle et fagligt område og beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, kildefortegnelse, omfang og layout.
• mundtligt formidle et fagligt arbejde og de væsentligste konklusioner samt indgå i en faglig dialog herom.

Særligt for dansk sættes der fokus på:

• tekstlæsning i en historisk kontekst
• faglig formidling.
• danskfagets identitet og metode

(jf. Læreplan Dansk A – stx 2017, § 3.2 og 3.4)

Særligt for historie sættes der fokus på:

• elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale.
• faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
• historiefagets identitet og metode

(jf. Læreplan Historie A – stx 2017, § 3.4)

Fællesfaglig tekst

Boserup Skov og Larsen: “Humanvidenskablig metode” Kap. 7, side 63-71: Gyldendal

Rangvid m.fl.: “2. Diakron og synkron”, i: Vidensmønstre (læreplan 2017), Systime

Introduktion til værktøjer til opgaveskrivning:

Forløbet udmunder i dansk- og historieopgaven (DHO). Dette er den første i rækken af større skriftlige opgaver, hvor du skal lære at arbejde med værktøjer til progression og problemorientering i din opgaveskrivning. I dette forløb introduceres der til følgende opgaveværktøjer, som du kan læse mere længere nede på denne hjemmesidedel (efter SR6) i afsnittet ‘Opgaveværktøjer og ordforklaringer til SR-forløb’

• Blooms taksonomi: Få blik for niveauer og progression i din opgave.
• Flyums 7-trinsmodel: Lav en problemformulering!
• Opgavens pentagon: Planlæg elementerne i din opgave! I dette forløb introduceres pentagonen med henblik på særligt at kunne arbejde med de første tre punkter.

Formalia
Du skal følge de gældende formalia for fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, litteraturliste/kildefortegnelse og layout. Læs mere om formalia længere nede på denne hjemmesidedel (efter SR6) i afsnittet ‘Opgaveskrivning og formalia’.

Produktkrav

• Du skal skrive en individuel tværfaglig opgave med udgangspunkt i fagene dansk og historie (DHO).
• Dine lærere udleverer 3 opgaveområder, du kan vælge imellem.
• På baggrund af det valgte opgaveområde skal du udarbejde en specifik problemformulering med ca. 3 underspørgsmål, som er grundlag for din besvarelse af opgaven.
• Opgavens omfang er 7-8 normalsider à 2400 tegn inklusive mellemrum, det vil sige maksimalt 19.200 tegn. Dertil kommer indholdsfortegnelse og litteraturliste.
• Du skal overholde gældende formalia for en større skriftlig opgave.
• Du skal forsvare opgaven ved en mundtlig årsprøve. Her skal du præsentere din opgavekonklusion samt overvejelse om valg af materiale, arbejdsproces samt metodiske forskelle og ligheder mellem fagene.
• Der gives en samlet karakter og fremadrettet mundtlig feedback for din besvarelse af opgaven og den mundtlige årsprøve.
• Under den mundtlige feedback skal du tage noter på en feedback-blanket, du får udleveret af dine lærere. Umiddelbart efter årsprøven skal du uploade blanketten på en opgaveside til formålet i Lectio. Feedbackblanketten er tilgængelig ved at trykke på den blå knap ovenfor beskrivelsen af SR-forløbene.

Formål
“Innovation og verdensborgerskab” er det tredje flerfaglige forløb, der peger frem mod studieretningsopgaven i 3.g. I dette forløb arbejdes der flerfagligt med den innovative proces med særligt henblik på emnet verdensborgerskab. Forløbet kan alternativt afvikles i form af en sprogrejse i fransk eller tysk med samme formål og produktkrav.

Formålet er at

• få inspiration til emnet ud fra forelæsninger på tværs af årgangen ved ressourcepersoner udefra
• introducere til innovation, herunder til arbejdet med faser i en innovativ proces og storyboard
• arbejde anvendelsesorienteret med fagenes metoder og videnskabsteori i fagligt samspil
• erkende problemer i en dannelsesmæssig sammenhæng, reflektere over og eventuelt løse disse

Eleverne skal kunne:

• demonstrere faglig indsigt og fordybelse
• udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder
• gøre sig metodiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling
• udvikle og vurdere innovative løsningsforslag.

Hvad er innovation i gymnasiet?
Innovation defineres bredt som nyt, der skaber værdi for andre. Innovation handler om at arbejde kreativt, nytænkende og løsningsorienteret til gavn for andre. Værdien, der skabes, kan vedrøre alt fra økonomi og samfund til kultur og bæredygtighed. I dette forløb arbejdes der innovativt med henblik på at træne de grundtrin, der senere kan bruges, hvis man vælger at skrive sin studieretningsopgave med innovativ vinkel.
Når vi er innovative, kan vi med fordel benytte viden om faser i et innovativt projektarbejde, om storyboard samt om andre opgave til idéudvikling. Forløbet introducerer til disse opgaveværktøjer, som du kan læse mere om nedenunder på denne hjemmesidedel (efter SR6) under afsnittet ‘Opgaveværktøjer og ordforklaringer til SR-forløb’

Hvad kræves for at vurdere om noget er innovativt?

• At man kan vurdere, om dette noget er nytænkende. Dette kræver viden om ‘den gamle verden’ og dens tænkemåder.
• At man kan vurdere, om dette noget er en forbedring. Dette kræver værdimålestokke og måleevner.
• Dertil bør man – for at begrunde relevans – kunne argumentere for, at den pågældende del af verden trænger til nytænkende forbedringer. Dette kræver indblik i “verdens aktuelle problemer og tænkning” og syn på ønskværdig verden.

Fællesfaglig tekst – læses og gennemgås

Læs om den innovative proces under afsnittet “Opgaveværktøjer og ordforklaringer til SR-forløb” herunder.

Skov og Larsen: ”Basal videnskabsteori”, Gyldendal, kap. 4 s. 33-41

Kristian Philipsen, Pia Petersen, Claus Holst Christensen: “Innovationsbogen C”, Systime, 2018, s.10-35 minus s. 19-22 og s. 36-41

 Evt. om bæredygtighed s. 42-55, ibid.

Produktkrav:
Du skal

• udarbejde et innovativt løsningsforslag, som du bliver stillet af din lærer i forbindelse med forløbet
• holde en mundtlig fremlæggelse om dit innovative produkt

Forløbet er en slags ’mini-SRP’, hvor eleverne træner at arbejde med problemstillinger, problemformuleringer og opgaveformuleringer. Der skal være udgangspunkt i tværfagligt samarbejde mellem et-to fag. På blokdagene skal der arbejdes med en sag eller et emne fag fagligt, men der skal også være metodemoduler, hvor der arbejdes med videnskabsteori og særligt med idégenerering i forbindelse med at lave problemformuleringer.

Rammer

Forløbet er inddelt i tre dele: to undervisningsdage i december, tre skrivedage i januar og en mundtlig individuel årsprøve, der ligger i februar eller marts.

De involverede lærere kan med fordel introducere noget af det faglige stof i forløb i deres normale undervisning inden SR4-forløbet, f.eks. fra uge 43 og frem.

Produktkrav

Eleverne skal i de to blokdage forsøge sig frem med at finde på forslag til opgave- og problemformuleringer. Lærerne er ansvarlige for de endelige opgaveformuleringer, der offentliggøres af lærerne umiddelbart inden skrivedagene i januar.

SRO-opgaven er en lille akademisk opgave på 7-8 normalsider sider (2400 tegn), hvortil der er afsat 15 fordybelsestimer. Opgaven skal besvare opgaveformuleringen og også indeholde et resumé, en indholdsfortegnelse og en litteraturliste.

Årsprøven

• Den mundtlige årsprøve skal præsentere de vigtigste delkonklusioner fra opgaven, men også uddybe det faglige stof og bidrage med videnskabsteoretiske og/eller metodiske overvejelser. Der gives en fremadrettet mundtlig feedback og en samlet karakter vedrørende sammenhængen mellem opgaven og den mundtlige årsprøve.
• Læreren udleverer under voteringen en feedback-blanket, hvorpå eleven skal notere sin formative feedback og overvejelser om sin læring. Feedback-blanketten afleveres indskrevet på den dertilhørende opgave i Lectio, der oprettes af ledelsen til alle elever i 2.g. I forbindelse med SRP-arbejdet i 3.g, kan eleven herefter genbesøge feedback-blanketten for at se, hvad der kunne forbedres fra SRO til SRP.

Værktøjer og tekster, der skal bruges i forløbet

• Videnskabsteori og metode: 4,5 timer af de 2 blokdage. (3 moduler, men inklusive arbejdet med problemformuleringer!)
• Fællesfaglig tekst: Skov og Larsen; ”Basal videnskabsteori”, Gyldendal, ”Kap. 6. Naturvidenskabelig metode”, GENLÆS/GENOPFRISK ”Kap. 7. Humanvidenskabelig metode” og ”Kap. 8. Samfundsvidenskabelig metode”
• På baggrund af klassens arbejde med problemformuleringer i forløbet skal de to dage munde ud i, at lærerne kan udlevere nogle opgaveformuleringer, som eleven kan, men ikke skal vælge at tage udgangspunkt i med lærerens godkendelse.

Formål
Forløbet handler om at fordybe sig i et emne eller en sag med særligt fokus på enten den kritiske udvælgelse af relevant litteratur og opstillingen af problemformulering og problemstillinger til et projekt.

Eleverne skal både have klasseundervisning om det fagfaglige indhold, men også have en større andel af tiden til selv at lede kritisk efter materiale (kilder, tekster, noder) til et projekt og til at opstille problemformulering/-stillinger. Forløbet afsluttes med mundtlige oplæg og præsentation af overvejelser om det faglige indhold og om kilder.

Rammer
Forløbet varer fire skoledage fra onsdag til og med mandag. Der er en høj grad af selvstændigt arbejde torsdag kl. 12 og fredag. Det er muligt at undgå weekendarbejde for eleverne, hvis de arbejder målrettet og struktureret på at blive færdige fredag eftermiddag. Der er mulighed for lærervejledning analogt eller digitalt indtil fredag kl. 15.00.

De to involverede lærere kan med fordel introducere noget af det faglige stof i forløb i deres normale undervisning inden SR5-forløbet, f.eks. fra uge 43 og frem, men det er ikke noget krav.

Produktkrav
Eleverne skal lave et oplæg baseret på en powerpoint, hvori problemformuleringen og den øvrige opgavebesvarelse formidles og evt. forsøges (overfladisk) besvaret. Kilder og kritisk litteratursøgning er et vigtigt fokuspunkt, men også fagfaglighed fra de deltagende fag.

Værktøjer og tekster, der skal bruges i forløbet:

• Flyums 7-trinsmodel eller anden model til at arbejde med problemformuleringer
• Tekster om videnskabsteori: Skov og Larsen; ”Basal videnskabsteori”, Gyldendal, Kap. 9 ”Videnskabsetik”, s.81-86 og Kap. 5 ”Findes der videnskabelig sandhed?”, s. 43-51
• ‘Opgaveværktøjer og ordforklaringer til SR-forløb’ som findes længere nede på denne hjemmeside og kan bruges som en hjælp – som et opslagsværk – ikke en lektietekst

Produktkrav – uddybet
Oplægget skal indeholde følgende elementer, der formidles i en powerpoint:

• En introduktion af sagen og problemformuleringen inkl. motivation
• En præsentation de væsentligste tekster/kilder/materialer med overvejelser, om hvordan de belyser sagen, og hvad materialet f.eks. ikke kan
• Fagfaglige delkonklusioner
• Metodeovervejelser: Hvilke metoder kan bruges fra fagene og mere overordnet fra det enkelte fakultet?
• En korrekt opstillet litteraturliste over relevant litteratur.

Form: Der arbejdes i grupper à ca. 3-4 personer

Oplæggets varighed: 10-15 minutter og 5-10 minutter til feedback

Formål
Forløbet rummer flere vejledningsdage og skal udmunde i dit studieretningsprojekt (SRP), som er kronen på værket af din indsats med SR-forløbene. Formålet er at planlægge og gennemføre studieretningsprojektet.

Faglige mål i læreplanen
I studieretningsprojektet arbejdes der med alle læreplanens mål, som på forskellig vis har været bragt i spil i de forrige fem SR-forløb. Du kan se en beskrivelse af alle SR-forløbene her eller se læreplanen for studieretningsprojektet.

Studieretningsprojektets rammer
Du skal udarbejde et individuelt studieretningsprojekt, hvor du fordyber dig i en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område. Projektet udmunder i et skriftligt produkt, der danner udgangspunkt for en mundtlig eksamination. Du skal som udgangspunkt skrive studieretningsprojektet i to fag. Heri skal indgå et studieretningsfag og mindst et af fagene skal være på A-niveau. Hvis du vælger at skrive i et studieretningsfag på A-niveau, så kan det andet fag være enten på B-niveau eller på C-niveau. Det kan både være et obligatorisk fag og et valgfag. Faget indgår altid på det højeste niveau, som du har eller har haft.

Studieretningsprojektet skrives inden for et område og en faglig problemstilling, der giver mulighed for fagligt samspil mellem de indgående fag. Bemærk, at projektets problemstilling ikke behøver at have lige stor vægt i fagene.

Studieretningsprojektet kan undtagelsesvist skrives i kun ét fag, men det skal godkendes af din vejleder. Hvis din vejleder godkender et enkeltfagligt projekt, skal dette formidles skriftligt og indeholde en begrundelse for, hvorfor valgte område og den faglige problemstilling særligt egner sig til at blive behandlet enkeltfagligt. Denne begrundelse sendes til LHS af din vejleder.

Forløbets indhold
Forløbets første del er vejledning, der kræves for at kunne gå i gang med at besvare et projekt i det/de fag, du har valgt samt to blokdage rettet mod repetition og udbygning af videnskabsteori, metode og  skrivekompetencer. Dette sker gennem følgende elementer på tværs af årgangen

1. Fagvalg inklusive hensigtserklæring om klassisk/innovativ opgavevalg (december) d. 11/12-23

2. Første individuelle vejledning i januar

3. To blokdage (19./2 og 20/2-24 februar)

4. Anden individuelle vejledning i februar

5. Ti skrive(hver)dage placeret i marts-april (To d. 14.-15/3-24 og otte d. 2.-11/4-24) 

Forelæsninger i:

• videnskabsteori og metoder generelt. Man skal følge forelæsning i to fakulteter, uanset om man skriver enkeltfagligt.
• evt. metode i den innovative SRP

2. Værkstedsundervisning i problemorientering og opgaveskrivning:

• Opgavens pentagon
• Flyums 7-punktsmodel
• Pitch din idé med problemformulering
• Skrivning af opgavesynopsis (Se under skriftlige produktkrav!). Denne uploades på opgavesiden i Lectio senest dagen før anden vejledning

3. Vejledning:

• Der vil være to individuelle vejledninger à 15 minutter med de to vejledere, du får tildelt til dine fagvalg. (januar og februar)
• Der indgår feedback i værkstedsmodulerne
• I skrivefasen vil der være skrivecafé med lærere tilknyttet

4. To skriftlige produkter

• En opgavesynopsis
• Studieretningsopgaven

5. Mundtlig eksamen

• Præsentation af og samtale om studieretningsprojektet

Fællesfaglige tekster i forløbet

• Sider om studieretningsforløbene på denne hjemmeside, som før er læst på skolens hjemmeside og anvendt i forbindelse med de forrige forløb:
• Værktøjer til opgaveskrivninger (se nedenfor på denne side): Ordforklaringer til læreplanen for SRP, planlægning af en problemorienteret opgave, taksonomier, innovation
• Formalia i opgaver
• De øvrige tekster til forelæsningerne, som lærerne lægger på modulerne som lektie.
• Til dit eget individuelle studieretningsprojekt skal du i øvrigt huske de tekster og andre dokumenter om videnskabsteori og metode, I har brugt i forbindelse med SR-forløb og den løbende undervisning i fagene, du har valgt.

Skriftlige produktkrav

Studieretningsprojekt 

Mundtlig eksamen

• Du skal forsvare dit studieretningsprojekt ved en mundtlig eksamen, der finder sted i eksamensperioden i maj-juni.
• Du skal starte med en fremlæggelse på 10 minutter, hvor du præsenterer projektets centrale problemstillinger og vigtigste konklusioner, herunder dokumentation af hvordan du er kommet frem til disse i det skriftlige produkt. Resten af tiden er en faglig samtale mellem dig og din lærer og censor ud fra dit oplæg. I fremlæggelsen og samtalen skal der indgå metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser, som er relevante for projektets gennemførelse.
• Eksaminationstiden er 30 minutter alt inklusive.
• Der gives en samlet karakter for din skriftlige besvarelse af opgaven og den mundtlige eksamen

Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål.

Ved det skriftlige produkt lægges vægt på:

• om opgaveformuleringen er besvaret
• relevant udvælgelse, anvendelse og kombination af viden og metoder fra indgående fag
• den faglige indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder – anvendelse af relevant materiale
• den faglige formidling og fremstillingsform.

Ved den mundtlige prøve lægges vægt på:

• den mundtlige præsentation af projektet og dets vigtigste konklusioner
• faglig indsigt og fordybelse i den faglige dialog samt kombination af viden fra indgående fag.
• eksaminandens evne til at foretage metodiske, tværfaglige og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med projekter og valg af indgående fag, herunder argumentation for eventuelt valg af ét fag.

Kilde: Læreplan for studieretningsprojektet

I studieretningsforløbene arbejdes der med skriftlige opgaver, hvor eleven skal blive fortrolige med værktøjer til progression i en opgave, problemorienteret opgaveskrivning og innovative processer. Disse værktøjer introduceres gradvist i skolens studieretningsforløb.

Ordforklaringer til læreplanen for SRP

I læreplanen for studieretningsprojektet (SRP) optræder følgende opgavetekniske ord i formuleringen af læreplanens faglige mål

• Problemformuleringen er det grundlæggende spørgsmål for elevens undersøgelse i et projektarbejde. Dette bygger på en undren, og undersøgelsen skal besvare og konkludere derpå undervejs

• Problemstillingen er det, man vil undersøge i de indgående fag, og som uddyber problemformuleringen gennem underspørgsmål. Ofte formuleres problemstillingen som tre underspørgsmål. De første to vil typisk adressere det, som undersøges af fagene hver især (analyser). I den faglige undersøgelse anvendes viden, kundskab og metoder fra fagene. Det sidste vil typisk forbinde fagene (syntese/vurdering)

• Opgaveformuleringen er den opgave, læreren stiller eleven. I SRP stiller læreren denne på baggrund af elevens problemformulering og problemstilling.

• Hvad er forskellen på en problemformulering og en opgaveformulering? Den eneste grundlæggende forskel er afsenderen. Den første er eleven, mens den anden er læreren for at sikre eksamenssituationen. I praksis kan de være enslydende.

(Kilde: https://uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laereplaner-2017/stx-laereplaner-2017)

Planlægning af en problemorienteret opgave

Flyums 7-trinsmodel
Gennem alle studieretningsforløbene skal eleven lære at arbejde med problemorientering af en flerfaglig opgave. Hertil er  Flyums 7-trinsmodel et nyttigt redskab, der kan bruges til idéudvikling og udarbejdelse af en problemformulering. Det er vigtigt at følge alle 7 trin efter planen.
Modellen kan downloades ovenover inden SR-forløbsbeskrivelserne eller nedenfor dette afsnit om opgaveværktøjer.

Opgavens pentagon
Opgavens pentagon er en metode til at tænke elementerne i en problemorienteret besvarelse med.

1. Hvad spørger du om? (problemformulering)
2. Hvorfor spørger du? (fagligt formål, hensigt, relevans)
3. Hvilket materiale spørger du til? (Empiri, data, kilder, fænomener)
4. Hvad er din synsvinkel? Hvilken faglig teori/metode spørger du med?
5. Hvilken type tekst skriver du, og hvordan er din fremgangsmåde

(Kilde: Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave, Forlaget Samfundslitteratur, 2008)

Taksonomier

Enhver opgave skal strukturere sine niveauer af viden, for at der kan komme progression i teksten og behandlingen af emnet. Måden at tænke disse niveauer på kaldes en taksonomi.

Blooms taksonomi
Blooms taksonomi kan med fordel benyttes inden for især humaniora og samfundsvidenskab. Det er en model, der beskriver et hierarki af viden fra det kendt, givne og simple til det ukendte og komplekse.

SOLO-taksonomien

Solo-taksonomien

John Biggs’ SOLO-taksonomi anvendes særligt inden for de naturvidenskabelige fag og i nogle innovative processer. Ligesom Blooms taksonomi drejer SOLO sig om arbejdet med forståelsesniveauer fra et simpelt “præstrukturelt” til et komplekst “udvidet abstrakt” niveau, men det særlige er her det anvendelsesorienterede sigte. SOLO står for Structure of the Observed Learning Outcome.

(Kilde: frit efter http://www.johnbiggs.com.au/academic/solo-taxonomy/ )

Innovation

Faser i en innovativ proces
Innovativt arbejde handler ifølge en bred definition om at skabe nyt af værdi for andre. Vi arbejder processuelt, kreativt og rettet mod at skabe et produkt, der både har solid faglig forankring i tradition og metode og kan finde en ny vinkel.

Når vi arbejder innovativt, er det godt at tilrettelægge sit arbejde ud fra en bevidsthed om faser. Der findes et mange modeller for innovationsprocessen. På Aurehøj har vi valgt denne, der består af seks faser. I hver fase er der nogle spilleregler, der kan hjælpe med til at kvalificere udbyttet af forløbet.

Man kan overordnet se faserne kronologisk som selve forløbets plan, fordi de rummer nogle måder at tænke på, men nogle gange overlapper faserne med hinanden. Eksempelvis kan det være nødvendigt at evaluere sine idéer i den kreative fase for at kunne se de nye koblinger i den innovative fase. Eller det kan være nødvendigt at vende tilbage til nogle af grebene i den kreative fase.

Innovations-workshop med fokus på den kreative og innovative fase
Når man kender den udfordring, man skal finde en innovativ løsning på, kan man benytte en række trin til udviklingen af den innovative løsning. Man kan enten benytte alle trin herunder i rækkefølge eller vælge nogle ud.
Gå sammen i grupper à f.eks. 4 personer. I skal bruge to stykker karton i A2-format, som I hænger op på væggen som plancher (det ene bruges i punkt 1-6, det andet i punkt 8-9), samt en eller to blokke post-its og tuscher.
Udpeg en, der holder styr på tiden. Alle intervaller er cirkatider.

1.Skyd løs! (15 min.)
Uden at snakke sammen skriver gruppen 25 idéer på hver sin post-it, hvert gruppemedlem fem-syv idéer. Hæng dem op på jeres karton.
Prøv derefter at gruppere ideerne i fællesskab.
Vælg de fire-fem bedste ideer ud.

2. Idéstafet (15 min.)
Tag hver en post-it med en af idéerne, og hæng den over på det andet stykke karton. Hvad kan idéen bruges til? Skriv løs på en ny post-it, som du hænger under idéen.
Når alle er færdige med deres egen idé, roterer man rundt i gruppen og skriver videre på den næstes idé på en ny post-it og hænger denne under. Bliv ved, til I er nået helt rundt i gruppen.
Undgå at tale om det til bagefter.
Overvej i fællesskab mulighederne i hver idé.

3. Tænk modsat (10 min.)
Overvej, hvordan man ville se på idéen med det modsatte formål, den modsatte løsning, den modsatte modtager.

4. Den varme stol (30 min.)
Tag nu hver sin af de udvalgte idéer – gerne en andens idé. I skal nu på skift begrunde en idé. De andre interviewer ud fra alle de spørgsmål, man kan finde på, eksempelvis:

• Beskriv kort ideen…
• Hvorfor er det en god løsning på problemet?
• Hvem kan bruge løsningen?
• Skal der involveres andre end jer selv?
• Hvordan skal den implementeres?
• Kunne det ikke være et problem at…?
• Hvilke etiske problemer indebærer løsningen?
• Hvad koster den?

5. Vælg den bedst idé ud (5 min.)
Skriv i fællesskab begrundelserne pro et contra for den valgte idé ned på et stykke A4-papir. Tag udgangspunkt i udbyttet af interviewene fra den varme stol.

6. Walk and talk (20 min)
Vælg endeligt den bedste idé. Gå en tur i ca. 15 minutter. På turen skal I overveje, hvordan jeres idé ville se ud, hvis den skulle tegnes som en bygning eller anden form for arkitektur. Når I kommer tilbage, tegner I idéen på det andet stykke karton.

7. Storyboard (25 min)
Udarbejd et storyboard! Dette er opsamlingen på idéudviklingen. Det giver overblik over forskellige aspekter af projektet (efter model af Dorte Fensteen og Kirsten Lauta)

Opgaveskrivning og formalia
Det er en vigtig del af uddannelsesforløbet at kunne skrive opgaver, både i gymnasiet og på de videregående uddannelser. Derfor skal du kende de regler, der er for opgaveskrivning i det hele taget. I gymnasiet skal du skrive tre større skriftlige opgaver: dansk- og historieopgaven (DHO), studieretningsopgaven (SRO) og studieretningsprojektet (SRP).

Opgaver har selvfølgelig forskelligt indhold, afhængigt af fag og emne, men selve opskriften og reglerne, der ligger bag, er fælles. Et vigtigt formål med gymnasieforløbets tre større skriftlige opgaver er at træne dig i opgaveskrivningen som håndværk. Hvis du kan håndværket, bliver der mere overskud til indholdet.

Skolens skriftlighedskoordinator, Mischa Sloth Carlsen, har udarbejdet en vejledning til formalia til større opgaver i gymnasiet som f.eks. SRP, SRO eller DHO. Den er inddelt i overskuelige afsnit med indholdsfortegnelse, og den kan downloades som pdf herunder: