Feedback-blanket til DHO og SRO

Formål
“Dansk- og historieforløbet” er det andet i rækken af flerfaglige forløb, der peger frem mod studieretningsopgaven i 3.g. Det bygger videre på det forrige forløb. Her er det faglige samspil mellem fagene dansk og historie i fokus.

Formålet er at

• fordybe sig i et historisk emne, der giver overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark.
• arbejde med og introducere til fagenes identitet, metoder og samspil.
• introducere til de videnskabsteoretiske begreber synkron og diakron.
• introducere til metoder for opgaveskrivning med særligt henblik på Blooms taksonomi, opgavens Pentagon og Flyums 7-trinsmodel.
• skrive den første større og flerfaglige skriftlige opgave.
• fremlægge opgaven og indgå i en faglig dialog ved en mundtlig årsprøve

Eleverne skal kunne:

• demonstrere faglig indsigt og fordybelse.
• skriftligt formidle et fagligt område og beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, kildefortegnelse, omfang og layout.
• mundtligt formidle et fagligt arbejde og de væsentligste konklusioner samt indgå i en faglig dialog herom.

 

Særligt for dansk sættes der fokus på:

• tekstlæsning i en historisk kontekst
• faglig formidling.
• danskfagets identitet og metode

(jf. Læreplan Dansk A – stx 2017, § 3.2 og 3.4)

Særligt for historie sættes der fokus på:

• elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale.
• faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
• historiefagets identitet og metode

(jf. Læreplan Historie A – stx 2017, § 3.4)

 

Fællesfaglig tekst

Boserup Skov og Larsen: “Humanvidenskablig metode” Kap. 7, side 63-71: Gyldendal

Rangvid m.fl.: “2. Diakron og synkron”, i: Vidensmønstre (læreplan 2017), Systime

Introduktion til værktøjer til opgaveskrivning:

Forløbet udmunder i dansk- og historieopgaven (DHO). Dette er den første i rækken af større skriftlige opgaver, hvor du skal lære at arbejde med værktøjer til progression og problemorientering i din opgaveskrivning. I dette forløb introduceres der til følgende opgaveværktøjer, som du kan læse mere længere nede på denne hjemmesidedel (efter SR6) i afsnittet ‘Opgaveværktøjer og ordforklaringer til SR-forløb’

• Blooms taksonomi: Få blik for niveauer og progression i din opgave.
• Flyums 7-trinsmodel: Lav en problemformulering!
• Opgavens pentagon: Planlæg elementerne i din opgave! I dette forløb introduceres pentagonen med henblik på særligt at kunne arbejde med de første tre punkter.

Formalia
Du skal følge de gældende formalia for fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, litteraturliste/kildefortegnelse og layout. Læs mere om formalia længere nede på denne hjemmesidedel (efter SR6) i afsnittet ‘Opgaveskrivning og formalia’.

Produktkrav

• Du skal skrive en individuel tværfaglig opgave med udgangspunkt i fagene dansk og historie (DHO).
• Dine lærere udleverer 3 opgaveområder, du kan vælge imellem.
• På baggrund af det valgte opgaveområde skal du udarbejde en specifik problemformulering med ca. 3 underspørgsmål, som er grundlag for din besvarelse af opgaven.
• Opgavens omfang er 7-8 normalsider à 2400 tegn inklusive mellemrum, det vil sige maksimalt 19.200 tegn. Dertil kommer indholdsfortegnelse og litteraturliste.
• Du skal overholde gældende formalia for en større skriftlig opgave.
• Du skal forsvare opgaven ved en mundtlig årsprøve. Her skal du præsentere din opgavekonklusion samt overvejelse om valg af materiale, arbejdsproces samt metodiske forskelle og ligheder mellem fagene.
• Der gives en samlet karakter og fremadrettet mundtlig feedback for din besvarelse af opgaven og den mundtlige årsprøve.
• Under den mundtlige feedback skal du tage noter på en feedback-blanket, du får udleveret af dine lærere. Umiddelbart efter årsprøven skal du uploade blanketten på en opgaveside til formålet i Lectio. Feedbackblanketten er tilgængelig ved at trykke på den blå knap ovenfor beskrivelsen af SR-forløbene.

Formål
“Innovation og verdensborgerskab” er det tredje flerfaglige forløb, der peger frem mod studieretningsopgaven i 3.g. I dette forløb arbejdes der flerfagligt med den innovative proces med særligt henblik på emnet verdensborgerskab. Forløbet kan alternativt afvikles i form af en sprogrejse i fransk eller tysk med samme formål og produktkrav.

Formålet er at

• få inspiration til emnet ud fra forelæsninger på tværs af årgangen ved ressourcepersoner udefra
• introducere til innovation, herunder til arbejdet med faser i en innovativ proces og storyboard
• arbejde anvendelsesorienteret med fagenes metoder og videnskabsteori i fagligt samspil
• erkende problemer i en dannelsesmæssig sammenhæng, reflektere over og eventuelt løse disse

Eleverne skal kunne:

• demonstrere faglig indsigt og fordybelse
• udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder
• gøre sig metodiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling
• udvikle og vurdere innovative løsningsforslag.

Hvad er innovation i gymnasiet?
Innovation defineres bredt som nyt, der skaber værdi for andre. Innovation handler om at arbejde kreativt, nytænkende og løsningsorienteret til gavn for andre. Værdien, der skabes, kan vedrøre alt fra økonomi og samfund til kultur og bæredygtighed. I dette forløb arbejdes der innovativt med henblik på at træne de grundtrin, der senere kan bruges, hvis man vælger at skrive sin studieretningsopgave med innovativ vinkel.
Når vi er innovative, kan vi med fordel benytte viden om faser i et innovativt projektarbejde, om storyboard samt om andre opgave til idéudvikling. Forløbet introducerer til disse opgaveværktøjer, som du kan læse mere om nedenunder på denne hjemmesidedel (efter SR6) under afsnittet ‘Opgaveværktøjer og ordforklaringer til SR-forløb’

Hvad kræves for at vurdere om noget er innovativt?

• At man kan vurdere, om dette noget er nytænkende. Dette kræver viden om ‘den gamle verden’ og dens tænkemåder.
• At man kan vurdere, om dette noget er en forbedring. Dette kræver værdimålestokke og måleevner.
• Dertil bør man – for at begrunde relevans – kunne argumentere for, at den pågældende del af verden trænger til nytænkende forbedringer. Dette kræver indblik i “verdens aktuelle problemer og tænkning” og syn på ønskværdig verden.

Fællesfaglig tekst – læses og gennemgås

Læs på skolens hjemmeside om den innovative proces: https://aurehoej.dk/uddannelsen/sr-forlob/)

Skov og Larsen: ”Basal videnskabsteori”, Gyldendal, kap. 4 s. 33-41

Kristian Philipsen, Pia Petersen, Claus Holst Christensen: “Innovationsbogen C”, Systime, 2018, s.10-35 minus s. 19-22 og s. 36-41

 Evt. om bæredygtighed s. 42-55, ibid.

Produktkrav:
Du skal

• udarbejde et innovativt løsningsforslag, som du bliver stillet af din lærer i forbindelse med forløbet
• holde en mundtlig fremlæggelse om dit innovative produkt

Formål
Forløbet er flerfagligt og kvalificerer arbejdet med “studieretningsopgaven” (SRO). Der undervises i et emne, der falder inden for de deltagende fag, og der inddrages relevant videnskabsteori og metode. Opgaven er et led i progressionen af større skriftlige opgaver, der begyndte med dansk- og historieopgaven i 1.g og fører frem til studieretningsprojektet i 3.g.

Formålet er at

• arbejde med idéudvikling og udarbejdelse af en problemformulering
• uddybe arbejdet med fagenes metoder og videnskabsteori
• uddybe arbejdet med de opgave-værktøjer, der blev introduceret i forbindelse med dansk- og historieopgaven
• udarbejde den anden større skriftlige opgave – i den forbindelse også et abstract
• fremlægge opgaven og indgå i en faglig dialog ved en mundtlig årsprøve

 

Eleverne skal kunne

• afgrænse, formulere og begrunde en problemformulering
• besvare en opgaveformulering stillet af læreren
• planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden, kundskaber og metoder fra indgående fag
• demonstrere faglig indsigt og fordybelse
• udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder
• udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale
• skriftligt formidle et fagligt område og beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, kildefortegnelse, omfang og layout

Fællesfaglig tekst

• Skov og Larsen; ”Basal videnskabsteori”, Gyldendal ”Naturvidenskabelig metode” Kap. 6, s. 53-61, GENLÆS/GENOPFRISK ”Humanvidenskabelig metode” Kap. 7, s. 63-71  og ”Samfundsvidenskabelig metode” Kap. 8, s. 73-79

Værktøjer til opgaveskrivning:
Forløbet udmunder i din studieretningsopgave (SRO). Dette er den anden i rækken af større skriftlige opgaver, hvor du skal lære mere om værktøjer til progression og problemorientering i din opgaveskrivning. I dette forløb repeteres og uddybes der med følgende opgave-værktøjer, som du kan læse mere om længere nede på denne hjemmesidedel (efter SR6) i afsnittet ‘Opgaveværktøjer og formalia’.

• Flyums 7-trinsmodel: Lav en problemformulering!
• Opgavens pentagon: Planlæg elementerne i din opgave! I dette forløb introduceres pentagonen med henblik på særligt at kunne arbejde med de første tre punkter.
• Blooms taksonomi: Få blik for niveauer og progression i din opgave.
• SOLO-taksonomien: Få blik for niveauer og progression i din opgave, hvis du er på en naturvidenskabelig studieretning.

Formalia
Du skal følge de gældende formalia for fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, litteraturliste/kildefortegnelse og layout. Læs mere om formalia længere nede på denne hjemmesidedel (efter SR6) i afsnittet ‘Opgaveskrivning og formalia’ 

Produktkrav

• Du skal skrive en individuel flerfaglig opgave med udgangspunkt i to af de fag, der indgår i forløbet. Heraf skal mindst det ene være et studieretningsfag.
• Dine lærere udleverer 1-5 opgaveformuleringer, du kan vælge at skrive ud fra. Disse bygger på klassens arbejde med problemformuleringer i forløbet.
• På baggrund af den valgte opgaveformulering skal du udarbejde din undersøgelse.
• Opgavens omfang er 7-8 normalsider à 2400 tegn inklusive mellemrum, det vil sige maksimalt 19.200 tegn. Dertil kommer resumé, indholdsfortegnelse og litteraturliste.
• Du skal overholde gældende formalia for en større skriftlig opgave.
• Du skal indgå i en faglig dialog om opgaven ved en mundtlig årsprøve i marts. Her skal du præsentere din opgave-konklusion, din måde at arbejde med materialet på samt metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser af relevans for din besvarelse.
• Der gives en samlet karakter og en fremadrettet mundtlig feedback for din besvarelse af opgaven og den mundtlige årsprøve.
• Under den mundtlige feedback skal du tage noter på en feedback-blanket, du får udleveret af dine lærere. Umiddelbart efter årsprøven skal du uploade blanketten på en opgaveside til formålet i Lectio, hvor feedback-blanketten også er tilgængelig i digital form. Klik på knappen ovenover SR-forløbsbeskrivelserne for at downloade feedback-blanketten.

 

2a

Samfundsfag-naturgeografi

Hvilke konsekvenser får højrepopulistisk klimafornægtelse for klimaet?

Redegør for højrepopulismen

Redegør for drivhuseffekten, samt IPCCs 5 SSP-klimascenarier samt hvordan menneskelig aktivitet kan føre til de forskellige scenarier, og hvilke konsekvenser de forskellige scenarier kan have. Brug evt. følgende links i din redegørelse:

https://videnskab.dk/naturvidenskab/fns-klimarapport-giver-5-bud-paa-fremtidens-klima-derfor-skal-du-ikke-stirre-dig

https://videnskab.dk/naturvidenskab/fns-klimarapport-5-grafer-afsloerer-hvor-langt-vi-er-paa-vejen-mod-at-bremse

Foretag en diskursanalyse af Donald Trumps tale ’Rolling Back Environmental Regulations’ https://www.rev.com/blog/transcripts/donald-trump-speech-transcript-on-rolling-back-environmental-regulations

Vurder de klimatiske konsekvenser af klimafornægtelse

 

 

Engelsk-naturgeografi

Hvordan kommer flodens udvikling og menneskets påvirkning heraf til udtryk i digtet “Gentle Now, Don’t Add to Heartache”.

Redegør for vandets kredsløb, samt de geofysiske processer i et vandløbs forløb og udvikling over tid. Inddrag evt. relevante forsøg*.

Analyser digtet ”Gentle Now, Don’t Add to Heartache” (Spahr) med særlig fokus på digtets komposition og lyriske virkemidler.

Diskuter Spahrs udlægning af menneskets påvirkning på vandets kredsløb i digtet.

* I kan vælge forsøg der er brug i forløbet ”Vand” i naturgeografi. Hvis I har misset et modul hvor et relevant forsøg er udført, eller hvis I ønsker at udføre et forsøge igen. Så er I velkommen til at komme ind på skolen og udføre forsøget. Dette sker efter aftale med naturgeografilæreren.

 

Samfundsfag-engelsk

Hvordan italesætter og argumenterer Donald Trump for USA’s klimastrategi – og hvorfor?

Redegør for højrepopulismen i USA

Foretag en diskursanalyse og en retorisk analyse af Donald Trumps klima-tale ’Rolling Back Environmental Regulations’ med særligt fokus argumentation og stilistik: https://www.rev.com/blog/transcripts/donald-trump-speech-transcript-on-rolling-back-environmental-regulations

Vurder årsagerne til Trumps klimapolitik med inddragelse af teori om højrepopulisme samt parti- og vælgeradfærdsteori

 

2b

 Italiensk- religion

Hvordan er forholdet mellem civilreligion og nationalisme i Italien i dag?Redegør kort for begreberne civilreligion og nationalisme.

Foretag en analyse af retorik og diskurs i Matteo Salvinis tale på domkirkepladsen i Milano, 18. maj, 2019.

Diskuter på baggrund af analyserne forholdet mellem civilreligion og nationalisme i dagens Italien.

Overvej i en perspektivering, hvordan Salvinis tale er præget af den tid, den afholdes i, idet du inddrager nedenstående citat af journalisten Iacopo Scaramuzzi:

”[N]egli ultimi anni a livello mondiale sono state le destre – da Salvini a Trump, da Putin a Bolsonaro – a sventolare croci e rosari, a invocare il Cuore Immacolato di Maria e a ostentare una religiosità molto spesso venata di finalità politiche.”

Iacopo Scaramuzzi, Dio? In fondo a destra. Perché I populismi sfruttano il cristianesimo, 2020

 

Engelsk – biologi 1

Hvilke muligheder findes der inden for genteknologien, og hvilke konsekvenser kan disse have for samfundet?

Redegør for en selvvalgt genmodificeringsteknik.

Belys ud fra en litterær analyse og fortolkning af T.C. Boyle’s novelle Are We Not Men? (2016) hvordan brugen af genmodificeringsteknik påvirker karaktererne i novellen.

Diskuter med udgangspunkt i Are We Not Men? de bioetiske aspekter af et samfund, hvor genteknologi er tilgængeligt for alle.

 

Engelsk – biologi 2

Hvilke konsekvenser har genmanipulation, og hvad kan det medføre, hvis man tillader genmodificering af børn?

Redegør for den naturlige selektionsproces og for, hvordan genpuljen ændres, når selvvalgte og bedre tilpassede individer/organismer introduceres i den eksisterende genpulje.

Belys ud fra en litterær analyse og fortolkning af T.C. Boyle’s novelle Are We Not Men? (2016) hvordan samfundets syn på genmodificerede børn over for “naturlige” børn fremstilles i novellen.

Diskuter mulige risici forbundet med brug af genteknologi, og vurder hvordan det vil påvirke biodiversiteten i dag.

 

2c

Samfundsfag – Matematik

 Hvor præcise er meningsmålinger, og hvilken betydning har de for dansk politik?

Redegør for matematikken bag binomialfordeling, binomialtest og konfidensintervaller.

Undersøg på baggrund af bilag 1 i hvor høj grad meningsmålingen fra Megafon var i stand til at forudsige resultatet af Folketingsvalget d. 5. juni 2019. Forklar matematisk, hvordan man beregner et 95%-konfidensinterval for den pågældende måling og præsentér resultatet af din undersøgelse i en tabel eller en figur.

Sammenlign 2-3 aktuelle meningsmålinger på baggrund af bilag 2. Forklar i forlængelser heraf, hvorfor to meningsmålinger sjældent er helt ens, selvom de er gennemført på samme tid. Kom herunder ind på metodiske udfordringer forbundet med en kvantitativ undersøgelse.

Diskutér i hvor høj grad meningsmålinger påvirker parti- og vælgeradfærd. Inddrag relevant teori. Diskutér i forlængelse heraf fordele og ulemper ved et forbud mod meningsmålinger op til et valg.

(bilag til opgaven har I fået af jeres lærere)

 

Samfundsfag – Idræt

Motion og sundhed – hvis ansvar?

Redegør kort for KRAM-faktorerne. Læg herunder vægt på den fysiske aktivitet og sammenhængen mellem kondital og sundhed.

Analysér ud fra eget eksperimentelt arbejde, hvordan unges kondital er sammenholdt med den resterende del af befolkningen.

Undersøg omfanget af ulighed i sundhed i Danmark samt hvilke faktorer, der ligger bag.

Diskuter, om ansvaret for den enkeltes sundhed ligger hos individet eller samfundet. Inddrag relevant samfundsfaglig teori, eks. begreberne aktør og struktur, sociologisk teori og/eller viden om ideologier. Opstil i forlængelse heraf ét eller flere konkrete forslag, hvorved man (individerne eller samfundet) kan forbedre den generelle sundhedstilstand.

 

Matematik – Idræt

Opgavens formål er at undersøge den optimale vinkel i et spydkast, og hvordan vi gennem træning kan påvirke udfaldet af kastet.

 Redegør for ”den ideelle spydkaster”. Giv herunder et bud på hvilke fysiologiske krav der stilles til en spydkaster (arbejdskravsanalyse, muskelfibertype mm).

Opstil en matematisk model for spyddets bane ved spydkast efter det er sluppet. Der kan ses bort fra vindmodstand ved kastet.

Undersøg, gennem eget eksperimentelt arbejde, forskellige faktorers indvirkning på længden af det skrå kast. Beskriv forsøget og vurdér herunder fejlkilder i forsøget.

Diskuter hvordan et optimalt spydkast kan afvikles, matematisk og med afsæt i eget eksperimentelle arbejde. Vurder i denne sammenhæng, hvilken type træning en spydkaster skal anvende, hvis ønsket er at optimere det skrå kast og dermed længden af kastet.

2j

Engelsk – Musik 1

Undersøg hvordan klimaproblematik fremstilles i moderne populærkultur.

I opgaven skal indgå en analyse, fortolkning og vurdering af dokumentarfilmen ’Before the flood’.

I opgaven skal indgå mindst 2 musikalske analyser. Her skal enten nummeret ’Before the flood’ eller ’A minute to breathe’ indgå, herudover vælges ét eller flere af nodeeksemplerne.

I analysen kan du fokusere på.

• Filmens iscenesættelse af forholdet mellem menneske og natur.
• Filmiske virkemidler, komposition og genretræk.
• Musikkens funktion, virkemidler og samspil med filmens narrativ/tematiske indhold.
• Afsender-/modtagerforhold.

 

Engelsk – Musik 2

Undersøg, hvordan klimaproblematik fremstilles i moderne populærkultur.

 

Du skal foretage en analyse og sammenligning af dokumentarfilmen ’Before the flood’ og musikvideoen ’All the good girls go to hell’ af Billie Eilish med fokus på deres fremstilling af klimaproblematikker.

I analysen kan du komme ind på:

• Filmiske virkemidler, genretræk og komposition.
• Harmonik, groove, klang, form eller andre relevante musikalske parametre.
• Musikkens funktion, virkemidler og samspil med tekst/det filmiske narrativ.

I opgaven skal du også komme ind på forskelle og ligheder mellem de to værker og komme ind på værkernes modtager-/afsender forhold.

 

Engelsk – Musik 3

Undersøg, hvordan klimaproblematik fremstilles i moderne populærkultur.

Du skal foretage en sammenlignende analyse og fortolkning af dokumentarfilmen ’Before the Flood’ og billeddigtet/spillefilmen ’Koyaanisqaatsi’.

I opgaven skal også indgå en kort redegørelse for minimalismen som kunstmusikalsk strømning i USA i 60’erne.

I opgaven skal indgå en næranalyse af mindst 2 scener/sekvenser, hvor partituret inddrages.

I analysen kan du fokusere på:

• Filmiske virkemidler, genretræk, komposition.
• Harmonik, melodik, instrumentation, melodik, form eller andre relevante musikalske parametre.
• Musikkens funktion og rolle i forhold til det filmiske narrativ.

Du skal i opgaven også vurdere, hvilke ligheder og forskelle, der er i synet på menneske og natur i de to film.

Matematik-dansk 1

Pladsoptimering

– Redegør kort for differentialregningens anvendelse i forhold til optimering generelt. Undersøg vha. differentialregningen, hvordan man kan lave pladsoptimering i pakningen af eksempelvis lastbiler eller containere enten ved at ændre på produktets form eller hvordan produkterne placeres.

– Anvend centrale dele af den matematiske redegørelse som grundlag for en populærvidenskabelig artikel, der sætter et matematisk fokus på pladsoptimering i forbindelse med emballage. Inddrag i artiklen f.eks. også overvejelser om pladsoptimering i forhold til klimaproblematik og overvejelser om optimering vs. nytte af produktet.

– Udvalgte formidlingsmæssige overvejelser ønskes gennemgået i en metatekst, der sætter fokus på den populærvidenskabelige artikel. Benyt danskfaglige begreber i gennemgangen.

 

Matematik-dansk 2

Emballageoptimering

– Redegør kort for differentialregningens anvendelse i forhold til optimering generelt. Undersøg vha. differentialregningen, hvordan man kan lave emballageoptimering på et mindre antal produkter med simple former såsom dåser og flasker.

– Anvend centrale dele af den matematiske redegørelse som grundlag for en populærvidenskabelig artikel, der sætter et matematisk fokus på emballageoptimering i forbindelse med emballageanvendelse. Inddrag i artiklen f.eks. også overvejelser om emballageoptimering i forhold til økonomi og overvejelser om optimering vs. nytte af produktet.

– Udvalgte formidlingsmæssige overvejelser ønskes gennemgået i en metatekst, der sætter fokus på den populærvidenskabelige artikel. Benyt danskfaglige begreber i gennemgangen.

2k

 Musik – Matematik

W.A. Mozart, wienerklassikken og det gyldne snit

Opgavens formål er at undersøge sammenhængen mellem det gyldne snit og W.A.Mozarts wienerklassiske sonater og datidens publikum.

På baggrund af en redegørelse for væsentlige stiltræk ved wienerklassikken ønskes en musikalsk analyse af henholdsvis W.A.Mozarts Klaversonate i G-dur K283, 1. sats og W.A.Mozarts Klaversonate i C-dur K545, 1.sats.

Der ønskes en redegørelse for det gyldne snit.

Diskutér i hvor høj grad det gyldne snit kan have været brugt som et æstetisk formprincip for at imødekomme det wienerklassiske publikum. Inddrag i denne diskussion dine analyseresultater, behandling af talmaterialet i tabel 4 samt artiklen “Er det gyldne snit udtryk for skønhed” fra Spørg Videnskaben.

Bilag 1: W.A.Mozarts Klaversonate K283 (node)

Bilag 2: W.A.Mozarts Klaversonate K545 (node)

Bilag 3: Kristensen, Bo Karl: ”Er det gyldne snit udtryk for skønhed?” (7.maj 2015)

Bilag 4: Tabel

Bilagene kan findes i denne mappe i drev: Mu-Ma mappe

Link til hovedmappe med flere materialer og opgaveværktøjer: Kommer her

I forbindelse med aflevering af opgaven skal der være tydelige links/bilag til al anvendt node, musik og videomateriale.

 

Musik – Religion 1

Dommens Dag

Opgavens formål er at undersøge hvilken funktion dødsmessen har haft i katolicismen, samt hvordan det afspejles musikalsk i Mozarts Requiem fra 1791?

På baggrund af en redegørelse af den katolske dødsmesse og for indholdet i et requiem ønskes en musikalsk og religionsfaglig analyse af satserne “Dies Irae” og “Lacrimosa” fra W.A.Mozarts Requiem (1791).

Diskutér sammenhængen mellem musik og tekst med fokus på, hvordan den katolske eskatologi kommer til udtryk gennem musikken.

Bilag: noder og musik til de udvalgte satser

Bilagene kan findes i denne mappe i drev: Mu-Re mappe

Link til hovedmappe med flere materialer og opgaveværktøjer: Kommer her

I forbindelse med aflevering af opgaven skal der være tydelige links/bilag til al anvendt node, musik og videomateriale.

Musik – Religion 2

Den Katolske Gud

Opgavens formål er at undersøge, hvordan det katolske gudssyn kommer til udtryk musikalsk i Mozarts Requiem fra 1791.

Der ønskes en redegørelse for Gudssynet i den katolske tro samt en præsentation af indholdet og formålet med et rekviem.

Der ønskes en religionsfaglig analyse af ”Hostias” og “Recordade“ samt en musikalsk analyse af “Hostias” fra W.A. Mozarts requiem (1791). Du må gerne komme ind på hvordan teksten formidles musikalsk i “Recordade” (her kan fokus ligge på forholdet mellem stemmerne samt på hvordan motiverne bearbejdes gennem satsen).

Diskutér sammenhængen mellem musik og tekst med fokus på Gud som frelser.

Bilag: noder og musik til de udvalgte satser

Bilagene kan findes i denne mappe i drev: Mu-Re mappe

Link til hovedmappe med flere materialer og opgaveværktøjer: Kommer her

I forbindelse med aflevering af opgaven skal der være tydelige links/bilag til al anvendt node, musik og videomateriale.

Musik – Religion 3

Skærsilden og Helvede

Opgavens formål er at undersøge den katolske opfattelse af Skærsilden og Helvede, samt hvordan det afspejles musikalsk i Mozarts Requiem fra 1791?

På baggrund af en kort præsentation af karakteristiske musikalske træk for wienerklassikken samt en præsentation af satserne ønskes en musikalsk analyse af primært “Confutatis” og sekundært “Domine Jesu” samt en religionsfaglig analyse af begge satser W.A.Mozarts Requiem (1791).

(I “Domine Jesu” kan det musikalske analysefokus ligge på forholdet mellem stemmerne i koret samt mellem kor og solister).

Diskutér sammenhængen mellem musik og tekst med fokus på, hvordan Skærsilden og Helvede kommer til udtryk gennem musikken og kommentér på typiske wienerklassiske træk i satserne.

Bilag: noder og musik til de udvalgte satser

Bilagene kan findes i denne mappe i drev: Mu-Re mappe

Link til hovedmappe med flere materialer og opgaveværktøjer: Kommer her

I forbindelse med aflevering af opgaven skal der være tydelige links/bilag til al anvendt node, musik og videomateriale.

2m

Engelsk – Fransk 1

Hvordan kommer ungdomsoprøret i 1960’erne i Frankrig og England til udtryk i de valgte sangtekster? / Hvordan afspejler ungdomsoprøret i 1960’erne i Frankrig og England sig i de valgte sangtekster?

Redegør kort for genren protestsange.

Foretag en nykritisk og en socialhistorisk analyse af teksten til en selvvalgt engelsk protestsang fra perioden 1960’erne – 1970’erne samt af én af de tre udleverede franske sangtekster. (Yderligere en af de udleverede franske sangtekster kan eventuelt inddrages).

Diskuter forskellene i udtryk i de to sangtekster.

De tre franske protestsange til tekstanalyse:Il est cinq heures (Jacques Dutronc – 1968)

La révolution (Evariste – 1969)

Camarade bourgeois (Renaud  – 1975)

Engelsk – Fransk 2

Hvordan kan sangteksterne ”Il est cinq heures, Paris s’éveille” af Jacques Dutronc (1968) og ”Mad Woman” af Taylor Swift (2020) defineres som protestsange, og hvordan afspejler disse sangtekster det samfund og den tid de er skrevet i?

Redegør kort for genren protestsange.

Foretag en nykritisk og en socialhistorisk analyse af teksterne til “Il est cinq heures, Paris s’éveille” og “Mad Woman”. (Yderligere en af de udleverede franske sangtekster kan eventuelt inddrages).

Diskuter forskelle og ligheder i de to sangteksters udtryk.

De tre franske protestsange til tekstanalyse:Il est cinq heures (Jacques Dutronc – 1968)

La révolution (Evariste – 1969)

Camarade bourgeois (Renaud  – 1975)

Engelsk – Fransk 3

Hvordan kommer Ungdomsoprøret og 1960’ernes syn på klassesamfundet i Frankrig og USA til udtryk i henholdsvis “Il est cinq heures, Paris s’éveille” af Jacques Dutronc (1968) og en selvvalgt sang af Bob Dylan.

 

Redegør kort for genren protestsange.

Foretag en nykritisk og en socialhistorisk analyse af teksterne til “Il est cinq heures, Paris s’éveille” og det udvalgte nummer af Bob Dylan. (Yderligere en af de udleverede franske sangtekster kan eventuelt inddrages).

Diskuter forskelle og ligheder i de to sangteksters udtryk.

 

Engelsk – Tysk 1

Hvordan kommer ungdomsoprøret i 1960’erne i Tyskland og England/USA til udtryk i de valgte tekster? / Hvordan afspejler ungdomsoprøret i 1960’erne i Tyskland og England/USA sig i de valgte tekster?

Redegør kort for genren protestsange/for forskelle og ligheder i ungdomsoprøret i Tyskland og England/USA..

Foretag en nykritisk og en socialhistorisk analyse af teksten til en selvvalgt engelsk protestsang/et digt/en tale fra perioden 1960’erne – 1970’erne samt af en selvvalgt tysk tekst (sang, tale, avisartikel), der kan relateres til sangen.

Diskuter, hvorfor ungdomsoprøret udviklede sig mere voldeligt i Tyskland end i UK/US.

 

Italiensk – Engelsk 1

Hvordan afspejler ungdomsoprøret i 1960’erne i Italien og England sig i de valgte sangtekster?

Redegør kort for genren protestsange.

Foretag en nykritisk og en socialhistorisk analyse af teksten til en selvvalgt engelsk protestsang fra perioden 1960’erne – 1970’erne samt af én af de tre udleverede italienske sangtekster af Luigi Tenco. (Yderligere en af de italienske sangtekster kan eventuelt inddrages).

Diskuter forskellene i udtryk i de to sangtekster.

 

Italiensk – Engelsk 2

​​Hvordan kommer den feministiske strømning i ungdomsoprøret i 1960’ernes Italien og England til udtryk i teksterne til henholdsvis Nancy Sinatra: “These Boots Are Made For Walking” (1966) og Luigi Tenco: “Se Tu Fossi Una Brava Ragazza” (1962)?

 

Redegør kort for genren protestsange.

Foretag en nykritisk og en socialhistorisk analyse af teksterne til “These Boots Are Made For Walking” og “Se Tu Fossi Una Brava Ragazza”. (Yderligere en af de udleverede italienske sangtekster kan eventuelt inddrages).

Diskuter forskelle og ligheder i de to sangteksters udtryk.

 

Italiensk – Engelsk 3

Hvordan kommer Ungdomsoprøret og 1960’ernes syn på klassesamfundet i USA og Italien til udtryk i henholdsvis Elvis Presley: “In the Ghetto” (1969) og Luigi Tenco: “Ognuno è libero” (1966).

 

Redegør kort for genren protestsange.

Foretag en nykritisk og en socialhistorisk analyse af teksterne til “In the Ghetto” og “Ognuno è libero”. (Yderligere en af de udleverede italienske sangtekster kan eventuelt inddrages).

Diskuter forskelle og ligheder i de to sangteksters udtryk.

 

Engelsk – Musik

Redegør kort for genren protestsange.

Foretag en nykritisk og en socialhistorisk analyse af teksten til en selvvalgt engelsk protestsang fra perioden 1960’erne – 1970’erne samt en musikintern analyse med fokus på instrumentation, form, harmonik, syngemåde og udtryk af en selvvalgt engelsk protestsang fra perioden 1960’erne – 1970’erne . (Yderligere kan eventuelt inddrages).

Diskuter samspillet mellem tekst og musik.

 

Fransk – Musik 1

Hvordan afspejler ungdomsoprøret i 60’ernes Frankrig sig i det valgte nummer af enten Jacques Dutronc eller Evariste, og hvordan er samspillet mellem tekst og musik?

Redegør kort for genren protestsange.

Foretag en nykritisk og en socialhistorisk analyse af teksten til en selvvalgt fransk protestsang fra perioden 1960’erne – 1970’erne samt en musikintern analyse med fokus på instrumentation, form, harmonik, syngemåde og udtryk af enten “Il est cinq heures” af Jacques Dutronc (1968) eller “La révolution” af Evariste (1969). (Yderligere en af de udleverede franske sangtekster kan eventuelt inddrages).

Diskuter samspillet mellem tekst og musik.

De tre franske protestsange til tekstanalyse:Il est cinq heures (Jacques Dutronc – 1968)

La révolution (Evariste – 1969)

Camarade bourgeois (Renaud  – 1975)

 

Fransk – Musik 2

Hvordan kommer ungdomsoprørets revolutionære strømning til udtryk i Evaristes sang “La Révolution”, og hvordan vises 1960’erne stemning og begivenheder i den udvalgte sang?

Redegør kort for genren protestsange.

Foretag en nykritisk og en socialhistorisk analyse af teksten til Evariste: “La Révolution” (1969) samt en musikintern analyse af nummeret med fokus på instrumentation, form, harmonik, syngemåde og udtryk. (Yderligere en selvvalgt tekstsang kan eventuelt inddrages).

Diskuter samspillet mellem tekst og musik.

De tre franske protestsange til tekstanalyse:Il est cinq heures (Jacques Dutronc – 1968)

La révolution (Evariste – 1969)

Camarade bourgeois (Renaud  – 1975)

 

Italiensk – Musik 1

Hvordan afspejler ungdomsoprøret i 60’ernes Italien sig i det valgte nummer af Luigi Tenco, og hvordan er samspillet mellem tekst og musik?

Redegør kort for genren protestsange.

Foretag en nykritisk og en socialhistorisk analyse af teksten til én af de tre udleverede sange af Luigi Tenco fra perioden 1960’erne – 1970’erne samt en musikintern analyse af nummeret med fokus på instrumentation, form, harmonik, syngemåde og udtryk. (Yderligere en af de udleverede tekster/sange af Tenco kan eventuelt inddrages).

Diskuter samspillet mellem tekst og musik.

 

Italiensk – Musik 2

Hvordan afspejler ungdomsoprørets feministiske strømning i 1960’ernes Italien sig i Luigi Tencos sang “Se tu fossi una brava ragazza”, og hvordan er samspillet mellem tekst og musik?

Redegør kort for genren protestsange.

Foretag en nykritisk og en socialhistorisk analyse af teksten til Luigi Tenco: “Se tu fossi una brava ragazza” (1962) samt en musikintern analyse af nummeret med fokus på instrumentation, form, harmonik, syngemåde og udtryk. (Yderligere en af de udleverede tekster/sange af Tenco kan eventuelt inddrages).

Diskuter samspillet mellem tekst og musik.

 

Tysk – Musik

Redegør kort for genren protestsange.

Foretag en nykritisk og en socialhistorisk analyse af teksten til en selvvalgt tysk protestsang fra perioden 1960’erne – 1970’erne samt en musikintern analyse med fokus på instrumentation, form, harmonik, syngemåde og udtryk af en selvvalgt tysk protestsang fra perioden 1960’erne – 1970’erne . (Yderligere kan eventuelt inddrages).

Diskuter samspillet mellem tekst og musik.

2n

Musik – Tysk 1

Hvorledes kan eventyret “Rotkäppchen” og sangen “Du riechst so gut” (Rammstein – 1995) fortolkes i lyset af Sigmund Freuds personlighedsmodel?

I den forbindelse ønskes en litterær fortolkning af eventyret og en musikalsk analyse og fortolkning af sangen (form, melodik, rytmik, harmonik, dynamik, instrumentation, tekst mv.). Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de to værker (musikvideoen kan inddrages)?

Musik – Tysk 2

Hvorledes kan sangen “Du riechst so gut” (Rammstein – 1995) fortolkes i lyset af den gotiske genre, og hvordan fremstilles kvinden i den sammenhæng? Der ønskes endvidere en litterær perspektivering til eventyret Rotkäppchen og en musikalsk analyse og fortolkning af sangen (form, melodik, rytmik, harmonik, dynamik, instrumentation, tekst mv.)

Musik – Tysk 3

Hvorledes genfortolkes det oprindelige digt “Erlkönig” (Johan Goethe – 1782) af Rammstein i sangen “Dalai Lama” (2003)? I den forbindelse ønskes en litterær fortolkning af digtet og en musikalsk analyse og fortolkning af sangen (form, melodik, rytmik, harmonik, dynamik, instrumentation, mv.). Gør rede for gotiske træk og hvorledes det kommer til udtryk i sangen.

Musik – Engelsk 1

Hvorledes kan sangen “Lullaby” (The Cure – 1989) fortolkes i lyset af den gotiske genre. I den forbindelse ønskes en litterær fortolkning af teksten og en musikalsk analyse og fortolkning af musikken (form, melodik, rytmik, harmonik, dynamik, instrumentation, mv.)? Til perspektivering ønskes endvidere en litterær fortolkning af teksten (ikke musikken) til “A Forest” (The Cure – 1980).

Musik – Engelsk 2

Hvorledes kan sangen “Where The Wild Roses Grow”” (Nick Cave – 1995) fortolkes i lyset af den gotiske genre? I den forbindelse ønskes en litterær fortolkning af teksten og en musikalsk analyse og fortolkning af musikken (form, melodik, rytmik, harmonik, dynamik, instrumentation, mv.). Diskuter desuden kort kvindesynet i sangen og i den gotiske genre.

Musik – Engelsk 3

Hvorledes kan sangen “Where The Wild Roses Grow”” (Nick Cave – 1995) fortolkes i lyset af den gotiske genre? I den forbindelse ønskes en litterær fortolkning af teksten og en musikalsk analyse og fortolkning af musikken (form, melodik, rytmik, harmonik, dynamik, instrumentation, mv.). Inddrag herunder videoen til diskussion af emnet.^[1]

Musik – Engelsk 4

Hvorledes kan sangen “Tears To Shed” (Danny Elfman) fra filmen “Corpse Bride” (2005) fortolkes i lyset af den gotiske genre? I den forbindelse ønskes en litterær fortolkning af teksten og en musikalsk analyse og fortolkning af musikken (form, melodik, rytmik, harmonik, dynamik, instrumentation, mv.). Inddrag herunder en diskussion af filmens karakterer og de gotiske genretræk.

Tysk – Engelsk 1

Hvordan fremstilles kvinden i selvvalgte tekster fra romantikken? I den forbindelse ønskes en litterær analyse af digtet Am Turme (Annette von Droste-Hülshoff – 1842) med særlig vægt på personkarakteristik og billedsprog. Endvidere ønskes en analyse af selvvalgte engelsksprogede digte fra perioden med fokus på fremstillingen af kvinden. Sammenlign kvindesynet i de forskellige tekster og inddrag kort Mädchen, pfeif auf den Prinzen (Josef Reding – 1974).

Tysk – Engelsk 2

Hvordan bruges dobbeltgængermotivet i litteraturen? Gør rede for typiske træk ved romantikken som litterær periode med særligt fokus på ’dobbeltgængermotivet’ som gotisk træk. Analyser Die Geschichte vom verlorenen Spiegelbilde (E.T.A. Hoffmann – 1815) med særlig vægt på en karakteristik af hovedpersonen, og analyser uddrag fra Frankenstein (Mary Shelley – 1818), med særligt henblik på dobbeltgængermotivet, og hvordan romanuddraget knytter an til den gotiske genre. Diskuter på hvilken måde dobbeltgængermotivet optræder i teksterne.

Tysk – Engelsk 3

Hvordan bruges dobbeltgængermotivet i litteraturen? Gør rede for ’dobbeltgængermotivet’ som gotisk træk. Analyser Die Geschichte vom verlorenen Spiegelbilde (E.T.A. Hoffmann – 1815) med særlig vægt på en karakteristik af hovedpersonen, og analyser uddrag fra The Picture of Dorian Gray (Oscar Wilde – 1890), med særligt henblik på dobbeltgængermotivet, og hvordan romanuddraget knytter an til den gotiske genre. Diskuter på hvilken måde dobbeltgængermotivet optræder i teksterne.

Tysk – Engelsk 4

Hvordan bruges dobbeltgængermotivet i litteraturen? Gør rede for ’dobbeltgængermotivet’ som gotisk træk. Analyser Die Geschichte vom verlorenen Spiegelbilde (E.T.A. Hoffmann – 1815) med særlig vægt på en karakteristik af hovedpersonen, og analyser en selvvalgt engelsk tekst med særligt henblik på dobbeltgængermotivet, og hvordan romanuddraget knytter an til den gotiske genre. Diskuter på hvilken måde dobbeltgængermotivet optræder i teksterne.

Tysk – Engelsk 5

Hvordan afspejler gotisk litteratur fra henholdsvis 1800-tallets Tyskland og 1900-tallets USA deres respektive samtid? Gør rede for typiske træk ved gotisk litteratur. Analyser Der Runenberg (Ludwig Thieck – 1804) med særlig vægt på en karakteristik af hovedpersonen. Analyser en selvvalgt tekst af Edgar Allan Poe med fokus på genretypiske træk. Diskuter teksterne som udtryk for deres samtid, og hvilke forskelle og ligheder, der er mellem værkerne.

^[1] https://www.youtube.com/watch?v=lDpnjE1LUvE

 

2x

Matematik – Kemi

Hvordan og hvorfor kontrollerer man indholdet af farvestof i fødevarer?

Gør kort rede for farvestoffer, herunder hvilke kemiske egenskaber mange farvestoffer er karakteriseret ved. Brug Brilliant Blue som eksempel, idet du tillige inddrager stoffets kemiske egenskaber og disses betydning for brugen af stoffet i fødevarer.

Forklar hvordan man ved hjælp af analysemetoden spektrofotometri kan bestemme koncentrationen af et farvestof i en opløsning.

Gør rede for lineær regression ved mindste kvadraters metode – herunder skal gives et bevis for bestemmelse af regressionskonstanterne (hældningskoefficient og konstantled).

Analyser data fra den gennemførte undersøgelse af indholdet af Brilliant Blue i en blå sodavand med mindste kvadraters metode, og undersøg om der er overensstemmelse mellem LoggerPros tendenskurve og dit resultat.

Vurder relevansen af kvantitativ analyse af fx farvestof i sodavand i forbindelse med regulering af fødevarers indhold af farvestoffer.

Matematik – Fysik

Hvordan kan man bestemme den indre resistans i et batteri, og hvilke konsekvenser har batteriets energitab?

Gør med udgangspunkt i et selvvalgt eksempel rede for opbygningen af et klassisk batteri.

Forklar hvordan man med udgangspunkt i en model for batteriet som en perfekt spændingskilde med en konstant indre resistans kan udlede formler for polspændingen og effekten afhængigt af den leverede strømstyrke.

Gør rede for lineær regression ved mindste kvadraters metode – herunder skal gives et bevis for bestemmelse af regressionskonstanterne (hældningskoefficient og konstantled).

Analyser data fra den gennemførte undersøgelse af polspændingens afhængighed af strømstyrken, og bestem den indre resistans og hvilespændingen for batteriet. Undersøg om der er overensstemmelse mellem LoggerPros tendenskurve og dit resultat.

Diskuter betydningen af den indre resistans i forhold til energitab i batteriet, samt hvilken betydning energitab generelt har for batteriers funktion og bæredygtighed.

 

Fysik – Kemi 1

Hvordan kan batterier indgå i en fremtid med bæredygtig energi?

Gør med udgangspunkt i et selvvalgt eksempel rede for opbygningen af et klassisk batteri. Kom herunder ind på de kemiske reaktioner, når batteriet leverer strøm.

Forklar hvordan man ved hjælp af Nernst’s ligning kan beregne hvilespændingen for et batteri, afhængigt af batteriets kemiske sammensætning.

Analyser hvorvidt de vedlagte data for hvilespænding af to forskellige simple batterier stemmer overens med teorien.

Diskuter hvilken rolle batterier kan tænkes at spille i forhold til en fremtidig grøn energiforsyning.

 

Fysik – Kemi 2

Hvordan kan genopladelige batterier bidrage til løsningen af fremtidens batteribehov?

Gør med udgangspunkt i et selvvalgt eksempel rede for opbygningen af et klassisk batteri. Kom herunder ind på de kemiske reaktioner, når batteriet leverer strøm.

Forklar hvordan man ved hjælp af Nernst’s ligning kan beregne hvilespændingen for et batteri, afhængigt af batteriets kemiske sammensætning.

Analyser hvorvidt de vedlagte data for hvilespænding af to forskellige simple batterier stemmer overens med teorien.

Forklar virkningen af de nuværende genopladelige batterier af typen Li-ion batteri, og diskuter hvilke udfordringer den nuværende teknologi står overfor i forhold til at løse fremtidens behov for batterier.

 

Bilag til opgave 3

Data fra forsøg med forskellige elementer

Forsøg 1:

• Halvcelle 1: Zn (s) i 1,0 M ZnSO₄ (aq)
• Halvcelle 2: Cu (s) i 1,0 M CuSO₄ (aq)
• Målt spænding: 1,075 V

 Forsøg 2:

• Halvcelle 1: Zn (s) i 1,0 M ZnSO₄ (aq)
• Halvcelle 2: Ag (s) i 0,050 M AgNO₃ (aq)
• Målt spænding: 1,465 V

Links og kilder til info om batterier

Disse links fører til hjemmesider, der har information, der kan være brugbart i opgaverne. Der er både links, der er fundet af os lærere, og links, som I selv har fundet i forbindelse med jeres arbejde med problemformuleringer.

Det er ikke et krav, at I inddrager dette materiale.

https://www.mn.uio.no/kjemi/forskning/tema/batterier/artikler/

https://batteryuniversity.com/articles

https://batteryuniversity.com/article/bu-204-how-do-lithium-batteries-work

https://phys.org/news/2021-08-irreversible-energy-loss-batteries.html

https://www.engineering.aau.dk/Cases/Svampebatteri/

Bogmaterialer:

Scan af relevante sider om standardelektrodepotentialer og Nernst’s lov ligger på lectio i mappen dokumenter > hold > 2x SR_forløb > SR4 materialer > FY-KE

2y

Bioteknologi – fysik

Hvordan fungerer metoden spektrofotometri og kan den bruges til at bestemme farvestoffer i fødevareindustrien. I hvilken grad er det forsvarligt at bruge farvestoffet Brilliant Blue til farvning af fødevarer?

Gør rede for udvikling af allergi overfor farvestoffer.

Præsenter farvestoffet Brilliant Blue herunder struktur, farve og absorbans.

Forklar de fysiske bølgefænomener med særlig vægt på diffraktion og interferens. Beskriv gitterligningen og forklar hvordan farverne af lyset har betydning for bølgernes interferens.

Vurder ud fra eksperimentelle data fra med grøn laser, hvordan grønt lys interfererer.

Diskuter brugen og mængden af farvestoffer i fødevarer ud fra den eksperimentelle bestemmelse af Brilliant Blue og vurder den tilsatte mængde i forhold til ADI.

 

Matematik – bioteknologi

Kan analysemetoden spektrofotometri bruges i fødevareindustrien og i hvilken grad er det forsvarligt at bruge farvestoffet Brilliant Blue til farvning af fødevarer? Hvordan bruges mindste kvadraters metode til at beskrive data fra analysemetoden.

Gør rede for udvikling af allergi under inddragelse af immunforsvarets opbygning.

Præsenter farvestoffet Brilliant Blue herunder struktur, polaritet, opløselighed og anvendelse.

Beskriv mindste kvadraters metode og den bagvedliggende teori.

Benyt mindste kvadraters metode til at finde sammenhæng mellem forsøgets variable.

Diskuter brugen af farvestoffer i fødevarer og vurder den tilsatte mængde i forhold til ADI.

Formål
Forløbet handler om at fordybe sig i et emne eller en sag med særligt fokus på enten den kritiske udvælgelse af relevant litteratur eller den innovative proces.

Formålet er at

• arbejde med et selvvalgt, flerfagligt emne/sag med deltagelse af to fag
• uddybe og anvende fagenes metoder og videnskabsteori
• uddybe arbejdet med opgave-værktøjer, herunder problemformulering
• træne problemorienteret, tværfaglig fordybelse i form af enten en klassisk, kritisk litteratursøgning eller en innovativ arbejdsproces.

Eleverne skal

• demonstrere faglig indsigt og fordybelse
• kunne udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder
• kunne gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser
• mundtligt kunne formidle et fagligt arbejde
• evt. kunne udvikle og vurdere innovative løsningsforslag.

I dette forløb repeteres og uddybes arbejdet med de opgaveværktøjer som ses længere nedenunder på denne hjemmesidedel (efter SR6) i afsnittet ‘Opgaveværktøjer og ordforklaringer til SR-forløb’

• Ordforklaringer til læreplanen for SRP, herunder problemformulering
• Taksonomier: Her vælges en eller begge afhængigt af fagene og forløbets karakter
• Klassisk forløb: Flyums 7-trinsmodel
• Innovativt forløb: Afsnittet om innovation anvendes mhp. at tydeliggøre bevidstheden om de seks innovative faser og innovationsværktøjerne.

Flerfaglig tekst

Alle læser: Skov og Larsen; ”Basal videnskabsteori”, Gyldendal, Kap. 9 ”Videnskabsetik”, s.81-86 og Kap. 5 ”Findes der videnskabelig sandhed?”, s. 43-51

Desuden: Flerfaglig tekst metodisk og videnskabsteoretisk tekstmateriale af relevans for emnet/sagen

og de deltagende fag. Dine lærere udvælger dette med henblik på at kunne understøtte arbejdet med metode og arbejdsproces samt refleksionen derover.

Rammer
Forløbet varer fire dage fra onsdag til og med mandag. Der er en høj grad af selvstændigt arbejde torsdag og fredag. Det er muligt at undgå weekendarbejde, hvis man i gruppen arbejder struktureret, koncentreret og målrettet. Der er mulighed for lærervejledning analogt eller digitalt indtil fredag kl. 15.30.

Produktkrav
Dine lærere har valgt for din klasse, om I har et klassisk eller innovativt forløb, og du skal derfor vælge det produktkrav, der passer dertil. Uanset om forløbet er klassisk eller innovativt, skal du udarbejde et oplæg ud fra en problemformulering. Oplægget suppleres af en powerpoint, hvori problemformuleringen og den øvrige opgavebesvarelse formidles.:

1. Klassisk forløb: Du skal arbejde med en selvvalgt problemformulering i tilgangen til en sag/et emne. Der er særligt fokus på kritisk litteratursøgning og på at holde et mundtligt oplæg
2. Innovativt forløb: Du skal arbejde med en selvvalgt problemformulering i tilgangen til en sag/et emne. Du skal udarbejde en innovativ løsning/produkt på et problem om en sag og i et mundtligt oplæg præsentere denne med en vurdering af og begrundelser for dine valg. Dette skal også dokumenteres i din logbog.

Kravene til de to produkttyper uddybes nedenfor.

 

Produktkrav til det klassiske forløb
Oplægget skal indeholde følgende elementer, der formidles i en powerpoint

• En indledning med en problemformulering, hvor I skitserer, hvad emnet/sagen handler om, og hvorfor jeres problemformulering kan kaste lys over dette/denne.
• Præsentation af en undersøgelse med brug af argumentation/analyse og dokumentation fra begge fag. Hvad kan fagene hver især bidrage med i forhold til at belyse sagen/emnet?
• En præsentation af problemorienteret litteratursøgning og læsning. Herunder:
  • Præsentere 3-5 tekster/kilder/materialer med overvejelser om:
    • Hvad handler det om, og hvordan belyser det emnet/sagen?
    • Hvad kan det bruges til? Som primærtekst(er) eller sekundærtekst(er)? Hvorfor er det relevant i forhold til jeres overordnede problemformulering og dertilhørende underspørgsmål?
    • Hvordan kan materialet bruges?
    • Hvad er materialets eventuelle begrænsninger?
• Metodeovervejelser: Hvilke metoder kan bruges fra fagene og mere overordnet fra det enkelte fakultet?
• En korrekt opstillet litteraturliste over relevant litteratur.

Form: Der arbejdes i grupper à ca. 3 personer.

Oplæggets varighed: 10-15 minutter og 5 minutter til feedback

Powerpointen lægges op på opgavesiden til forløbet.

 

 

Produktkrav til det innovative forløb

Det innovative produkt skal indeholde følgende elementer, som præsenteres i et oplæg og formidles i en powerpoint:   • En indledning med en problemformulering, hvor du skitserer hvad emnet/sagen handler om, og hvorfor din problemformulering kan kaste lys over dette/denne. • Hvad kan fagene hver især bidrage med i forhold til at finde en innovativ løsning • En præsentation af en innovativ løsning på et reelt problem fra ‘den virkelige verden’, herunder ◦ en grundig undersøgelse af den givne problemstilling, som for eksempel statistisk materiale, interviews, målinger, spørgeskemaer eller anden kvantitativ eller kvalitativ dokumentation. ◦ dokumentation og refleksion over det innovative metodearbejde med de forskellige faser i logbogen ◦ nytænkende problemløsning, der er gennemførlig og gennemtænkning af mulig plan for implementering. ◦ hvordan problemet løses og realiseres til gavn for andre • En korrekt opstillet litteraturliste over relevant litteratur. Form: Der arbejdes i grupper à 3-4 personer. Oplæggets varighed: 10-15 minutter og 5 minutter til feedback fra de øvrige grupper og lærerne. Powerpointen lægges op på opgavesiden til forløbet.

 

Formål
Forløbet rummer flere vejledningsdage og skal udmunde i dit studieretningsprojekt (SRP), som er kronen på værket af din indsats med SR-forløbene. Formålet er at planlægge og gennemføre studieretningsprojektet.

Faglige mål i læreplanen
I studieretningsprojektet arbejdes der med alle læreplanens mål, som på forskellig vis har været bragt i spil i de forrige fem SR-forløb. Du kan se en beskrivelse af alle SR-forløbene her eller se læreplanen for studieretningsprojektet.

Studieretningsprojektets rammer
Du skal udarbejde et individuelt studieretningsprojekt, hvor du fordyber dig i en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område. Projektet udmunder i et skriftligt produkt, der danner udgangspunkt for en mundtlig eksamination. Du skal som udgangspunkt skrive studieretningsprojektet i to fag. Heri skal indgå et studieretningsfag og mindst et af fagene skal være på A-niveau. Hvis du vælger at skrive i et studieretningsfag på A-niveau, så kan det andet fag være enten på B-niveau eller på C-niveau. Det kan både være et obligatorisk fag og et valgfag. Faget indgår altid på det højeste niveau, som du har eller har haft.

Studieretningsprojektet skrives inden for et område og en faglig problemstilling, der giver mulighed for fagligt samspil mellem de indgående fag. Bemærk, at projektets problemstilling ikke behøver at have lige stor vægt i fagene.

Studieretningsprojektet kan undtagelsesvist skrives i kun ét fag, men det skal godkendes af din vejleder. Hvis din vejleder godkender et enkeltfagligt projekt, skal dette formidles skriftligt og indeholde en begrundelse for, hvorfor valgte område og den faglige problemstilling særligt egner sig til at blive behandlet enkeltfagligt. Denne begrundelse sendes til SM og KR af din vejleder.

Forløbets indhold
Forløbets første del er vejledning, der kræves for at kunne gå i gang med at besvare et projekt i det/de fag, du har valgt samt to blokdage rettet mod repetition og udbygning af videnskabsteori, metode og  skrivekompetencer. Dette sker gennem følgende elementer på tværs af årgangen

1. Fagvalg inklusive hensigtserklæring om klassisk/innovativ opgavevalg (december)

2. To blokdage (januar):

Forelæsninger i:

• videnskabsteori og metoder generelt. Man skal følge forelæsning i to fakulteter, uanset om man skriver enkeltfagligt.
• evt. metode i den innovative SRP

2. Værkstedsundervisning i problemorientering og opgaveskrivning:

• Opgavens pentagon
• Flyums 7-punktsmodel
• Pitch din idé med problemformulering
• Skrivning af opgavesynopsis (Se under skriftlige produktkrav!). Denne uploades på opgavesiden i Lectio senest dagen før anden vejledning

3. Vejledning:

• Der vil være to individuelle vejledninger à 15 minutter med de to vejledere, du får tildelt til dine fagvalg. (januar og februar)
• Der indgår feedback i værkstedsmodulerne
• I skrivefasen vil der være skrivecafé med lærere tilknyttet

4. To skriftlige produkter

• En opgavesynopsis
• Studieretningsopgaven

5. Mundtlig eksamen

• Præsentation af og samtale om studieretningsprojektet

Fællesfaglige tekster i forløbet

• Sider om studieretningsforløbene på denne hjemmeside, som før er læst på skolens hjemmeside og anvendt i forbindelse med de forrige forløb:
• Værktøjer til opgaveskrivninger (se nedenfor på denne side): Ordforklaringer til læreplanen for SRP, planlægning af en problemorienteret opgave, taksonomier, innovation
• Formalia i opgaver
• De øvrige tekster til forelæsningerne, som lærerne lægger på modulerne som lektie.
• Til dit eget individuelle studieretningsprojekt skal du i øvrigt huske de tekster og andre dokumenter om videnskabsteori og metode, I har brugt i forbindelse med SR-forløb og den løbende undervisning i fagene, du har valgt.

Skriftlige produktkrav

• Opgavesynopsis ◦ Inden den 27.1.2023 kl. 13.00 skrives en opgavesynopsis på cirka 1 side, der kort og velbegrundet beskriver dit valg af disse punkter: område, problemstilling med udkast til problemformulering, materiale/empiri, metode og teori. Dette skal bruges til, at du i forbindelse med anden vejledning når frem til dit endelige bud på en problemformulering, som lærerne skal have af dig. ◦ Formålet er at blive fokuseret omkring dit projekt, så du har et godt afsæt for selve SRP’en. Du bliver ikke bedømt på synopsens længde eller kvalitet, men jo mere gennemarbejdet synopsen er, des bedre er du allerede stillet i dit afsæt. ◦ Synopsen skal uploades på opgavesiden i Lectio senest inden anden vejledning. Synopsen kan dermed danne udgangspunkt for anden vejledning.

Studieretningsprojekt 

◦ Vejlederne udformer på baggrund af din problemformulering den endelige opgaveformulering, som du får udleveret ved projektperiodens begyndelse. ◦ Studieretningsprojektet kan enten være klassisk eller omfatte arbejde med innovation og udarbejdelse af innovative løsningsforslag. ◦ Der afleveres 15-20 sider à 2400 tegn inklusive mellemrum, det vil sige minimalt 36.000 og maksimalt 48.000 tegn. ◦ Ved studieretningsprojekter, hvor det skriftlige produkt indeholder større mængder af symbolsprog (f.eks. formler), kan disse dele af besvarelsen opgøres ud fra deres omfang på de givne sider uden at tælle antal enheder. Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lignende materialer medregnes ikke i omfanget. Eventuelle bilag betragtes ikke som en del af det skriftlige produkt, der indgår i den samlede bedømmelse. ◦ Ved studieretningsprojekter, hvori et eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af det anvendte materiale være på de(t) fremmede sprog. ◦ Ved studieretningsprojekter, hvori kunstneriske fag eller innovative løsninger indgår, kan en del af det anvendte materiale være et selvproduceret produkt. ◦ Du skal overholde gældende formalia for en større skriftlig opgave. ◦ Der er afsat 10 skoledage til at skrive projektet, hvor du har fri fra anden undervisning og skriftligt arbejde.

Mundtlig eksamen

• Du skal forsvare dit studieretningsprojekt ved en mundtlig eksamen, der finder sted i eksamensperioden i maj-juni.
• Du skal starte med en fremlæggelse på 10 minutter, hvor du præsenterer projektets centrale problemstillinger og vigtigste konklusioner, herunder dokumentation af hvordan du er kommet frem til disse i det skriftlige produkt. Resten af tiden er en faglig samtale mellem dig og din lærer og censor ud fra dit oplæg. I fremlæggelsen og samtalen skal der indgå metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser, som er relevante for projektets gennemførelse.
• Eksaminationstiden er 30 minutter alt inklusive.
• Der gives en samlet karakter for din skriftlige besvarelse af opgaven og den mundtlige eksamen

Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål.

Ved det skriftlige produkt lægges vægt på:

• om opgaveformuleringen er besvaret
• relevant udvælgelse, anvendelse og kombination af viden og metoder fra indgående fag
• den faglige indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder – anvendelse af relevant materiale
• den faglige formidling og fremstillingsform.

 

Ved den mundtlige prøve lægges vægt på:

• den mundtlige præsentation af projektet og dets vigtigste konklusioner
• faglig indsigt og fordybelse i den faglige dialog samt kombination af viden fra indgående fag.
• eksaminandens evne til at foretage metodiske, tværfaglige og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med projekter og valg af indgående fag, herunder argumentation for eventuelt valg af ét fag.

Kilde: Læreplan for studieretningsprojektet

I studieretningsforløbene arbejdes der med skriftlige opgaver, hvor eleven skal blive fortrolige med værktøjer til progression i en opgave, problemorienteret opgaveskrivning og innovative processer. Disse værktøjer introduceres gradvist i skolens studieretningsforløb.

Ordforklaringer til læreplanen for SRP

I læreplanen for studieretningsprojektet (SRP) optræder følgende opgavetekniske ord i formuleringen af læreplanens faglige mål

• Problemformuleringen er det grundlæggende spørgsmål for elevens undersøgelse i et projektarbejde. Dette bygger på en undren, og undersøgelsen skal besvare og konkludere derpå undervejs

 

• Problemstillingen er det, man vil undersøge i de indgående fag, og som uddyber problemformuleringen gennem underspørgsmål. Ofte formuleres problemstillingen som tre underspørgsmål. De første to vil typisk adressere det, som undersøges af fagene hver især (analyser). I den faglige undersøgelse anvendes viden, kundskab og metoder fra fagene. Det sidste vil typisk forbinde fagene (syntese/vurdering)

 

• Opgaveformuleringen er den opgave, læreren stiller eleven. I SRP stiller læreren denne på baggrund af elevens problemformulering og problemstilling.

 

• Hvad er forskellen på en problemformulering og en opgaveformulering? Den eneste grundlæggende forskel er afsenderen. Den første er eleven, mens den anden er læreren for at sikre eksamenssituationen. I praksis kan de være enslydende.

(Kilde: https://uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laereplaner-2017/stx-laereplaner-2017)

Planlægning af en problemorienteret opgave

Flyums 7-trinsmodel
Gennem alle studieretningsforløbene skal eleven lære at arbejde med problemorientering af en flerfaglig opgave. Hertil er  Flyums 7-trinsmodel et nyttigt redskab, der kan bruges til idéudvikling og udarbejdelse af en problemformulering. Det er vigtigt at følge alle 7 trin efter planen.
Modellen kan downloades ovenover inden SR-forløbsbeskrivelserne eller nedenfor dette afsnit om opgaveværktøjer.

Opgavens pentagon
Opgavens pentagon er en metode til at tænke elementerne i en problemorienteret besvarelse med.

1. Hvad spørger du om? (problemformulering)
2. Hvorfor spørger du? (fagligt formål, hensigt, relevans)
3. Hvilket materiale spørger du til? (Empiri, data, kilder, fænomener)
4. Hvad er din synsvinkel? Hvilken faglig teori/metode spørger du med?
5. Hvilken type tekst skriver du, og hvordan er din fremgangsmåde

(Kilde: Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave, Forlaget Samfundslitteratur, 2008)

Taksonomier

Enhver opgave skal strukturere sine niveauer af viden, for at der kan komme progression i teksten og behandlingen af emnet. Måden at tænke disse niveauer på kaldes en taksonomi.

Blooms taksonomi
Blooms taksonomi kan med fordel benyttes inden for især humaniora og samfundsvidenskab. Det er en model, der beskriver et hierarki af viden fra det kendt, givne og simple til det ukendte og komplekse.

SOLO-taksonomien

Solo-taksonomien

John Biggs’ SOLO-taksonomi anvendes særligt inden for de naturvidenskabelige fag og i nogle innovative processer. Ligesom Blooms taksonomi drejer SOLO sig om arbejdet med forståelsesniveauer fra et simpelt “præstrukturelt” til et komplekst “udvidet abstrakt” niveau, men det særlige er her det anvendelsesorienterede sigte. SOLO står for Structure of the Observed Learning Outcome.

(Kilde: frit efter http://www.johnbiggs.com.au/academic/solo-taxonomy/ )

 

Innovation

Faser i en innovativ proces
Innovativt arbejde handler ifølge en bred definition om at skabe nyt af værdi for andre. Vi arbejder processuelt, kreativt og rettet mod at skabe et produkt, der både har solid faglig forankring i tradition og metode og kan finde en ny vinkel.

Når vi arbejder innovativt, er det godt at tilrettelægge sit arbejde ud fra en bevidsthed om faser. Der findes et mange modeller for innovationsprocessen. På Aurehøj har vi valgt denne, der består af seks faser. I hver fase er der nogle spilleregler, der kan hjælpe med til at kvalificere udbyttet af forløbet.

Man kan overordnet se faserne kronologisk som selve forløbets plan, fordi de rummer nogle måder at tænke på, men nogle gange overlapper faserne med hinanden. Eksempelvis kan det være nødvendigt at evaluere sine idéer i den kreative fase for at kunne se de nye koblinger i den innovative fase. Eller det kan være nødvendigt at vende tilbage til nogle af grebene i den kreative fase.

 

Innovations-workshop med fokus på den kreative og innovative fase
Når man kender den udfordring, man skal finde en innovativ løsning på, kan man benytte en række trin til udviklingen af den innovative løsning. Man kan enten benytte alle trin herunder i rækkefølge eller vælge nogle ud.
Gå sammen i grupper à f.eks. 4 personer. I skal bruge to stykker karton i A2-format, som I hænger op på væggen som plancher (det ene bruges i punkt 1-6, det andet i punkt 8-9), samt en eller to blokke post-its og tuscher.
Udpeg en, der holder styr på tiden. Alle intervaller er cirkatider.

1.Skyd løs! (15 min.)
Uden at snakke sammen skriver gruppen 25 idéer på hver sin post-it, hvert gruppemedlem fem-syv idéer. Hæng dem op på jeres karton.
Prøv derefter at gruppere ideerne i fællesskab.
Vælg de fire-fem bedste ideer ud.

2. Idéstafet (15 min.)
Tag hver en post-it med en af idéerne, og hæng den over på det andet stykke karton. Hvad kan idéen bruges til? Skriv løs på en ny post-it, som du hænger under idéen.
Når alle er færdige med deres egen idé, roterer man rundt i gruppen og skriver videre på den næstes idé på en ny post-it og hænger denne under. Bliv ved, til I er nået helt rundt i gruppen.
Undgå at tale om det til bagefter.
Overvej i fællesskab mulighederne i hver idé.

3. Tænk modsat (10 min.)
Overvej, hvordan man ville se på idéen med det modsatte formål, den modsatte løsning, den modsatte modtager.

4. Den varme stol (30 min.)
Tag nu hver sin af de udvalgte idéer – gerne en andens idé. I skal nu på skift begrunde en idé. De andre interviewer ud fra alle de spørgsmål, man kan finde på, eksempelvis:

• Beskriv kort ideen…
• Hvorfor er det en god løsning på problemet?
• Hvem kan bruge løsningen?
• Skal der involveres andre end jer selv?
• Hvordan skal den implementeres?
• Kunne det ikke være et problem at…?
• Hvilke etiske problemer indebærer løsningen?
• Hvad koster den?

5. Vælg den bedst idé ud (5 min.)
Skriv i fællesskab begrundelserne pro et contra for den valgte idé ned på et stykke A4-papir. Tag udgangspunkt i udbyttet af interviewene fra den varme stol.

6. Walk and talk (20 min)
Vælg endeligt den bedste idé. Gå en tur i ca. 15 minutter. På turen skal I overveje, hvordan jeres idé ville se ud, hvis den skulle tegnes som en bygning eller anden form for arkitektur. Når I kommer tilbage, tegner I idéen på det andet stykke karton.

7. Storyboard (25 min)
Udarbejd et storyboard! Dette er opsamlingen på idéudviklingen. Det giver overblik over forskellige aspekter af projektet (efter model af Dorte Fensteen og Kirsten Lauta)

 

Opgaveskrivning og formalia
Det er en vigtig del af uddannelsesforløbet at kunne skrive opgaver, både i gymnasiet og på de videregående uddannelser. Derfor skal du kende de regler, der er for opgaveskrivning i det hele taget. I gymnasiet skal du skrive tre større skriftlige opgaver: dansk- og historieopgaven (DHO), studieretningsopgaven (SRO) og studieretningsprojektet (SRP).

 

Opgaver har selvfølgelig forskelligt indhold, afhængigt af fag og emne, men selve opskriften og reglerne, der ligger bag, er fælles. Et vigtigt formål med gymnasieforløbets tre større skriftlige opgaver er at træne dig i opgaveskrivningen som håndværk. Hvis du kan håndværket, bliver der mere overskud til indholdet.

Skolens skriftlighedskoordinator, Mischa Sloth Carlsen, har udarbejdet en vejledning til formalia til større opgaver i gymnasiet som f.eks. SRP, SRO eller DHO. Den er inddelt i overskuelige afsnit med indholdsfortegnelse, og den kan downloades som pdf herunder: