Strategi og værdigrundlag
Værdigrundlag for Aurehøj Gymnasium
Aurehøjs værdigrundlag er besluttet gennem en proces, hvor alle elever, ledelse og medarbejdere har været involveret i selve formuleringen.
På Aurehøj prioriterer vi musikken som et bærende element for fællesskaber på tværs af klasser og årgange.
Vi ønsker, at Aurehøj stimulerer elevernes kreativitet og derigennem udvikler deres evner til at tænke nyt og handle innovativt.
Vi tilstræber undervisning på et højt fagligt niveau i alle fag, som inspirerer til nysgerrighed, fordybelse og dannelse.
Glæden ved at lære og opmærksomhed på hinanden skal være i højsædet.
Alle bidrager til, at vi på Aurehøj skaber et trygt læringsmiljø, hvor hver enkelt elev har optimale betingelser for at udvikle og engagere sig.
Vi værdsætter hinandens forskelligheder og anerkender, at tolerance og respekt er grundlaget for faglig fordybelse, gode sociale relationer og demokrati.
Undervisningen skal lægge op til et aktivt og ansvarligt medborgerskab med både lokal forankring og globalt perspektiv.
Vi arbejder for, at alle får en viden om og forståelse for klima og bæredygtighed, så vi i fællesskab bliver bevidste om vores eget forbrug og anvendelse af ressourcer
Vores strategi
Kvalitetssikring på Aurehøj
Undervisningsministeriets ”Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser” (§10) beskriver overordnede krav til selvevaluering af uddannelsers kvalitet. På Aurehøj Gymnasium har vi, på baggrund af disse beskrivelser og skolens egne ambitioner om et godt og givende skoleliv for elever og ansatte, valgt en kvalitets sikrings- og evalueringsprocedure, der hvert år tager udgangspunkt i et af bestyrelsen besluttet styringsdokument .
Styringsdokumentet er besluttet i skolens bestyrelse under hensyntagen til, om det er i tråd med skolens værdigrundlag, som ses herover. Værdigrundlaget er blevet til i en proces, hvor alle skolens elever og ansatte har været med, og hvor de har haft ret til at kunne formulere forslag.
Styringsdokument for Aurehøj 2023-24
Strategisk vil Aurehøj arbejde med følgende temaer det kommende skoleår:
Skolekultur:
Vi ønsker at fortsætte arbejdet med skole- og læringskultur på Aurehøj, da vi stadig oplever, at tidligere Corona-nedlukninger har trukket spor ind i elevernes trivsel og læringskultur. Vi vil gerne sikre vores høje faglighed og glæden ved at lære ved et generelt fokus på kulturen i klasseværelset, på lektielæsning, aflevering af opgaver og reduktion af fysisk og skriftligt fravær. Derudover udvider vi fokus det kommende år med et særligt fokus på den digitale dannelse og udvikling.
Vi skal arbejde med skolekultur som et hel-skole-projekt, hvor alle ansatte, elever og forældre involveres. Konkret vil der være følgende tiltag:
- Samlet indsats for at koordinere og udvide de mange forskellige indsatser der er i introforløbet. Der udarbejdes en årsplan, som forlænger og udvider indsatsen i stamklasserne.
- Særligt fokus fra ledelse og studievejledere på at nedbringe det fysiske fravær
- Lærerfaglig udvikling og sparring (KIS)
- Fokus på læringsmiljø frem for præstationsmiljø herunder arbejde med lektier, skriftlige opgaver og fastholdelse af faglighed og dannelse
- Implementering af ny model for samarbejde omkring klasserne og klassemøder
- Læsefordybelse fastholdes i det kommende skoleår for at træne læsefærdigheder og -hastighed
- Arbejde med at klæde eleverne på til at kunne fokusere på læring, så vi undgår plagiat, snyd og misbrug af kilder
- Pædagogisk dag med fokus på fremtidens klasseværelse
- Fokus på mobiltelefoner og digitale forstyrrelser
En bæredygtig og grøn skole:
Vi arbejder fortsat med bæredygtighed og for at Aurehøj skal være en grøn skole. I forlængelse af indsatser omkring biodiversitet og øvrige tværgående tiltag flyttes fokus ind i klasselokalet og i de enkelte fag, hvor det er relevant og giver mening:
- Aurehøj deltager i gymnasiernes nationale klimahandledag den 22. september 2023
- Der kommer solceller på idræts- og musikhustaget
- Uddannelse af lærere inden for bæredygtighed og grøn omstilling ved KU
- Fortsættelse af implementering af bæredygtighed i fagene fysik, biologi, samfundsfag, dansk og naturgeografi gennem Villumfondsprojekt
- Handlerum og bæredygtig omstilling – et innovativt projekt i samfundsfag finansieret af UVM
- Lokale udviklingsprojekter inden for bæredygtighed i filosofi-, samfundsfags-, og danskundervisningen
Musikmiljø
Aurehøjs lange tradition som musikgymnasium har skabt et engageret og kreativt musikmiljø. Et musikmiljø, som skal plejes og udvikles. Vi fortsætter arbejdet med den faglige udvikling af musik med fokus på bl.a. den digitale side af musikken. Dertil kommer udvikling af netværk, som knytter Aurehøjs musikprofil til det omkringliggende musikmiljø:
- Udvikling af kompetencer til undervisning i faget ”Musik og lydproduktion” som vil kunne fungere som et supplement, hvor de musikelever, der i særlig grad interesserer sig for fx produktion kunne have mulighed for at fordybe sig i dette. Dertil kommer investering i udstyr
- Udvikling og pleje af de daglige sociale fællesskaber i musikensemblerne
- Legatansøgning til nyt Steinway-flygel
- Undersøgelse om mulighed for akustikforbedring i Salen
Samarbejde lokalt og med fødekædeskoler– div. musikskoler og efterskoler
Kvalitetssikring gennem Evaluering
På Aurehøj Gymnasium arbejder vi aktivt med ønsket om at bevare den særlige ånd, som vi mener skolen rummer og som tydeligt udtrykkes i vores værdigrundlag. Af den grund gennemføres der flere forskellige typer selvevaluering og evaluering på skolen:
Undervisningsevaluering: Formelt set skal alle hold evaluere undervisningen systematisk minimum én gang om året, men den daglige undervisning evalueres løbende over året i samarbejde mellem klasserne/holdene og underviseren. Ofte evalueres der ved afslutningen af de enkelte undervisningsforløb både i forhold til undervisningens planlægning og gennemførelse og i forhold til elevernes udbytte. Denne daglige evaluering er altså en integreret del af skoleårets afvikling. For at se hvilke typer spørgsmål, der typisk bruges til en undervisningsevaluering, så tryk på knappen herunder.
Elevtrivselsundersøgelse: Hvert år afholder skolen en egentlig Elevtrivselsundersøgelse blandt alle skolens elever – hvis du vil læse resultatet af den seneste kan du gøre det her. Aurehøj Gymnasium har i de år, at elevtrivselsundersøgelsen er blevet lavet, ligget over landsgennemsnittet i den samlede elevtrivsel.
Karaktergivning og samtaler: Der gives karakter i 1g i marts og maj/juni, 2g i november, marts og maj/juni og 3g i november marts og maj. Den enkelte lærer giver mundtlig feedback på standpunkts/årskarakterer, hvis eleven ønsker det – ofte gennem karaktersamtaler. Ligeledes afholdes der også forældrekonsultationer i 1g og 2g.
Klassemøder: Der er lagt en fast struktur på Aurehøj for, hvornår de enkelte klassers lærere skal mødes og med hvilke dagsordener, f.eks. kan det være specifikke fokuspunkter ang. fravær, elevernes forberedelse til timerne, klassefællesskabet og trivslen. På baggrund af disse møder koordinerer lærerne, hvordan der skal handles i den enkelte klasse og i forhold til enkelte elever, der har særlige udfordringer. Klassens studievejleder deltager altid ved disse møder. Desuden afholder repræsentanter fra ledelsen og klassernes studievejledere også møder, hvor de ligeledes koordinerer, men her har særligt fokus på enkeltindivider.
Årsprøver/terminsprøver: Endelig evalueres elevernes faglige udbytte af uddannelsen ved de afsluttende prøver, både de obligatoriske, men også flere ekstra skriftlige og mundtligt årsprøver.
Karaktergennemsnit, frafaldsprocent og fraværsprocent: På Aurehøjs hjemmeside figurerer tal angående, hvordan eleverne klarer sig karaktermæssigt til studentereksamen, hvor mange elever, der fuldfører uddannelsen, og hvad den gennemsnitlige fraværsprocent er. Disse tal drøftes i ledelsen og i Pædagogisk Udvalg og i bestyrelsen, hvis tallene vækker grund til bekymring eller undren. Flere af disse tal hænger også direkte og indirekte sammen med indholdet af styringsdokumentet for det enkelte skoleår – således kan tiltag i forbindelse med skolekulturen f.eks. påvirke gennemførselsprocenten.
Screeninger og forskellige typer vejledning: Elevernes refleksion over egen læring hjælpes på vej af henholdsvis studievejledere, teamlærere og faglærere. Med udgangspunkt i læse- og matematikscreeninger udfordres elevernes faglige overvejelser og valg af studieretning allerede i grundforløbet i elevsamtaler med studievejledere og teamlærere. Gennem karrierevejledning, som sker i samarbejde med Studievalg København, anspores eleverne endelig til evaluering af deres individuelle formål med gymnasieuddannelsen og anvendelsen af den i et videre studieforløb. Læs yderligere om de forskellige typer af vejledning på Aurehøj her.
Øvrige indsatser til gavn for elevtrivsel, fastholdelse og fravær: et meget aktivt elevråd, elevrepræsentation i øvrige skoleudvalg, introudvalg, elevudvalg, frivillig undervisning, koordinator for elevtrivsel, koordinator for ungdomskultur, ledelses-/lærer-/elevbårne skolekulturelle aktiviteter, åbenhed overfor elevaktiviteter i og udenfor skoletiden, mentorordning, studiecafé, studievejledning, talentarbejde og sorggruppe.
Bæredygtighedsstrategi for Aurehøj
Forholdet mellem menneske og natur har været én dannelsens hjørnestene i det almene gymnasium i mange år – både inden for de klassiske naturvidenskabelige discipliner, men også inden for humaniora og samfundsfag. Med de massive økologiske udfordringer som præger vores samtid, f.eks. global opvarmning og faldende biodiversitet, så har vores elever i endnu større grad end før brug for, at deres uddannelse giver dem forklaringer på årsagerne til krisen, forståelse for deres egen påvirkning på Jordens økosystem og ressourcer og deres rolle og forslag til handle- og løsningsmuligheder på området.
I tråd med dette har Folketinget besluttet i juni 2023, at der i formålsparagraffen for de gymnasiale uddannelser skal indføres en formulering om, at ”eleverne skal (…) lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden, herunder medmennesker, natur, miljø, klima og samfund”. Således er det nu også formelt set blevet en central dannelsesopgave for en gymnasial uddannelse – og en del af den almene dannelse – at eleverne skal være bevidste om deres eget klimaaftryk og deres egen rolle i en antropocæn tidsalder. Væsentligt er det dog også, at gymnasiet bliver et sted, hvor eleverne kan uddanne sig til at komme med forslag til løsninger på nutidens klimaudfordringer, sådan at undervisning om bæredygtighed også får et løsningsorienteret fokus.
I tillæg til det klima- og miljømæssige fokus på bæredygtighed fokuserer vi på Aurehøj også meget på den sociale bæredygtighed, f.eks. inkluderende fællesskaber, ikkekrænkende sprogbrug, fokus på globalt udsyn, ligestillingsmæssige perspektiver m.m.
Fokusområder
Aurehøj Gymnasiums indsats på bæredygtighedsområdet kan inddeles i en række hovedtiltag:
Driften, bygningerne og skolens område – Skolens energiforbrug, indkøb af inventar og kontorartikler, bygningernes vedligeholdelsesstand og skolens grønne områder.
Undervisningen – Den daglige kerneydelse – undervisningen – både i form at moduler i klasserne, men også i form at fælles temadage og -uger og fællestimer/arrangementer
Eksterne samarbejder – Samarbejde med et fokus ud af skolen, både kommunalt, men også regionalt og ud i samarbejde inden for EU og Norden.
Engagement – Elever og ansattes mulighed for deltagelse for at sætte en grøn dagsorden – og også en mulighed for at ’nudge’ til en grøn dagsorden, hvis den forsvinder i trængslen af vigtige emner.
Social bæredygtighed – Har skolen et tilgængeligt ungemiljø med stærke klassefællesskaber, en/et miljø præget af ikkekrænkende adfærd/sprog og en undervisning, der sætter fokus på forskellige former for ligestillingsproblematikker?
Konkrete tiltag inden for fokusområderne
Driften, bygningerne og skolens område– Generelt har vi på Aurehøj optimeret varme- og strømforbrug for at nedsætte skolens klimaaftryk. Konkret har vi fået skiftet gamle, utætte vinduer, vi har automatiseret en stor del af lyset på fællesarealerne og radiatorer bliver styret med en fastsat (lav) maksimumstemperatur. Solceller opsættes på skolens idrætshal i skoleåret 2023-24 for yderligere at satse på bæredygtig energi. For at øge biodiversiteten på skolens grund er haven ved Den Gule Villa og Rektorhaven ved Rektorboligen blevet bi- og insektvenlig, vha. nyplantede buske, træer og stauder, der skaber fødegrundlag for insekter og dermed andre arter.
Undervisningen – Med helskoledage som f.eks. en klimahandledag i september sættes der et fokus på bæredygtighed i mange afskygninger – både helt praksisnært f.eks. i form af en forskellige recycling og upcycling-værksteder, men også på makroplan med workshops om cirkulær økonomi eller aktivisme.
Ligeledes har Aurehøj en årlig tværfaglig innovationsuge for 2g’erne, som fokuserer på FN’s verdensmål, hvor eleverne skal komme med konkrete løsningsforslag til aktuelle problematikker på bl.a. bæredygtighedsområdet.
Forskellige projekter kører på skolen støttet af fondsmidler, der har til formål at integrere bæredygtighed i den hverdagslige undervisning, både i naturvidenskabelige og humanistiske fag. Således er der et igangværende projekt støttet af Villumfonden, hvor der i fagene fysik, naturgeografi, dansk, samfundsfag og biologi arbejdes med at lave konkrete undervisningsforløb, der kan deles, og som har en klar progressionsplan for inddragelse af bæredygtighed i undervisningen.
Ligeledes deltager samfundsfag i skoleåret 2023/24 i et innovationsprojekt, hvor der ligeledes er fokus på bæredygtighed.
På tre årlige klassemøder om hver enkelt klasse aftales det bl.a. på hvilken måde de enkelte fag skal have fokus på bæredygtighed i enkelte undervisningsforløb
Eksterne samarbejder – Aurehøj Gymnasium er en af grundlæggerne af Danske Gymnasiers Klimaalliance, og vores rektor er med i styregruppen. Igennem Danske Gymnasier kan vi sikre, at bæredygtighed ikke kun bliver for få enkelte skoler, et nichetema på nogle skoler, men i stedet bliver det bredt forankret og en naturlig del af den danske gymnasieskole.
På kommunalt plan arbejder Aurehøj Gymnasium tæt sammen med Gentofte Kommune og de andre gymnasier i kommunen om bæredygtighed i gymnasiet, og vi er med i flere kommunale projekter. Det lokale engagement giver muligheden for, at eleverne kan opleve helt nære løsninger, og at de lærer at engagere sig i den natur, de har lige uden for vinduet. Der kan desuden også arrangeres lokale ekskursioner og fokuseres på karrierelæring ved besøg på lokale virksomheder og offentlige institutioner.
I 2022 vandt Aurehøj Gymnasium Gentofte Kommunes Klimapris i 2022, der gives for årets bedste klimainitiativer til virksomheder, ikkekommunale offentlige institutioner eller frivillige foreninger i Gentofte Kommune.
Engagement – Eleverne på Aurehøj Gymnasium er meget engagerede i udvalgsarbejdet generelt, og vi forsøger på denne måde at kanalisere denne energi over i målrettede udvalg, der fokuserer på bæredygtighed. F.eks. sidder engagerede elever i Aurehøjs Grønne Udvalg og Aurehøj Klima- og Miljøudvalg, der arbejde med emner som: skolens energiforbrug, arrangementer med fokus på klima, tøjloppemarkeder, kantinemadens CO2-aftryk, affaldssortering og en række andre klimatiltag.
Social bæredygtighed
Skolens elevråd inddrages i høj grad i beslutninger om f.eks. arrangementer, de fysiske rammer og diverse nye initiativer og har let ved at få taget nye ideer op af skolens ledelse – således trænes eleverne i demokratisk deltagelse, der konkret kan forandre og forbedre deres hverdag. Skolens mange elevudvalg medvirker til at skabe fællesskaber på tværs af studieretninger, årgange og generel diversitet.
Skolen har i bestyrelsen fået godkendt et tillæg til personalepolitikken for forebyggelse af krænkende adfærd – både i handlinger og tale – og skolens studie- og ordensregler bruges også tydeligt til at introducere eleverne for retningslinjer for ikkekrænkende, ikkeekskluderende adfærd, der sikrer social sammenhængskraft og modarbejder ensomhed.
Elevbårne udvalg som Røde Kors-Udvalget og undervisningsforløb som f.eks. SR3-innovationsugen arbejder i høj grad med globalt udsyn og fokus på at forbedre vilkårene for verdens svageste. Det samme forsøges opnået med fællestimer, hvor fokus løftes ud fra det hverdagslige og ind i andre kontekster såsom verdensdele, historiske perioder, andre samfundstyper osv.
