Translokationstale 2023

Årets translokationstale 2023 ved rektor Anette hestbæk jørgensen

Kære studenter årgang 2023

Først og fremmest et stort og varmt tillykke med Studentereksamen! Nu blev det jeres tur til at sidde her til Aurehøjs højtidelige translokation. Tre års slid og slæb, fest og fællesskab, op- og nedture. Nu har I huen på hovedet og om lidt venter bevis og håndtryk. Rundt om jer sidder stolte og glade familier.

Jeg har glædet mig til at holde min translokationstale for jer – translokationen er afslutningen på eksamensperioden, på skoleåret og på jeres tre år på Aurehøj. Tre år med både en demokratisk dannelse, bæredygtig dannelse, digital dannelse, almen og faglig dannelse. I har det seneste år bl.a. mødt Benjamin Koppel, som kom med litterært input krydret med musik. Jakob Ellemann, som besøgte os i forbindelse med valget, Kristian Lindhart, som fortalte om verdens tilstand med fokus på Ukraine og Jan Grarup, som viste billeder fra verdens brændpunkter.

Uddannelsesdebatten de seneste år har gået meget på en kritik af, at alt for mange unge går i gymnasiet. Senest med Reformkommissionens rapport, hvor drøftelse om adgang til gymnasiet endnu engang blusser op. Men jeg tror på, at vi skal uddanne flest muligt – bedst muligt! Hvis vi skal sikre vores demokrati, skal vi sikre at samfundets borgere er demokratisk dannet – I skal møde verden og I skal klædes på til verden. I en tid med fake news og stigende misinformation, skal I have evnen til at være kritiske i den digitale mediestorm.

Når Grundtvig stiller spørgsmålet – ”er lyset for de lærde blot”, så skal vi huske på, hvor langt vi er nået. Gymnasiet er i dag den foretrukne vej for de danske unge. Det skyldes ikke mindst det ungemiljø, som de unge finder på gymnasiet. Et miljø, som vi her på Aurehøj oplever som inkluderende men også fagligt udfordrende. Værdierne fra vores værdigrundlag som nysgerrighed, fordybelse og dannelse er med til at bære jer igennem en gymnasietid.

Men gymnasietiden kan også være en svær tid for mange unge. Medierne er fyldt med historier om unges mistrivsel. Et tema, som et af vores SRP-projekter omhandlede med overskriften ”mistrivsel i litteraturen og den offentlige debat”. Når selv politikkerne bliver ramt af stress og mistrivsel, så er der noget galt. Det er en trivselsudfordring, som vi også mærker sporene af her på Aurehøj. Center for Ungdomsforskning peger på tre overordnede årsager til den stigende mistrivsel: tempo, præstationskrav og psykologisering. De peger også på, at fællesskaber kan være en del af, om end ikke hele løsningen. Det er være en del af et fællesskab har en positiv effekt på os mennesker. Men det kan også gøre ondt, hvis vi ikke er en del af fællesskabet.

I julen sang vores 1g-elever Andreas Odbjergs sang ”Hvad skal verden med sådan en som mig” til Danmarks Radios juleshow. En sang, som en elev i 3m også har arbejdet med i SRP-sammenhæng. Eleven har skrevet en ny sang med titlen ”Udstrakte arme”. Jeg oplever, at Odbjerg sætter så fint ord på de dilemmaer, som er på spil blandt jer unge. Han spørger – ”Måske burde jeg have en plan, men jeg tager det dag for dag, jeg ved ikke hvad jeg laver”. Usikkerheden ift. de mange valg og forventninger står i kontrast til oplevelsen af at være et ”mirakel fra den dag, jeg blev født”.

På den ene side oplever I at have været stjerner i jeres familie, og på den anden side, bliver det sværere, når man bliver ældre og selv skal tage ansvar for det liv, som man lever. Man kommer i tvivl om, hvad man skal bruge sit liv på, hvem er de gode venner? Her spørger Odbjerg så, hvad skal verden med sådan en som mig? Det er en tvivl som mange af jer måske har tumlet med undervejs i jeres gymnasietid. Det eksistentielle spørgsmål – hvad er min opgave i verden. Vi blev ramt af netop dette spørgsmål lige før vinterferien, hvor Allan, vores kære elev, valgte den ultimative udvej. I sådan en situation minder vi hinanden om, at der er et andet valg. Et valg, hvor man vælger at kæmpe for livet. For alt det skønne.

Odbjerg prøver ligeledes at finde balancen og slutter således – Jeg ved ikke hvor jeg ender, Prøver på at finde balancen. Vent og se, jeg skal nok få styr på det. Man kan sige, at det er et billede på, hvad vi i dag kalder for en ny form for sensitiv robusthed – hvor man både er stærk og følsom. Hvis man skal være sårbar, skal man samtidig også være stærk. Sårbarhed er blevet en ny normal. Samtidig skal vi huske, at alle har negative tanker. Det er vigtigt at kunne håndtere og rumme disse tanker.

Mange forskere og filosoffer har kredset rundt om den eksistentielle udfordring – meningen med livet. Den danske psykolog, Per Schultz Jørgensen, sagde følgende i et interview i 2022: ”Den eksistentielle fordring er at finde, skabe og fastholde meningen med ens liv og ens eget ansvar for denne mening. Meningen opstår i mødet med udfordringerne, og når man indgår i engagerende, reflekterende og tætte fællesskaber med andre”.

Igen nævnes fællesskaberne som en vigtig faktor. Det er netop dette, som er en vigtig del af Aurehøjs værdigrundlag. Fællesskabet på tværs af klasser og årgangene. Selvom I startede på Aurehøj under Corona, som påvirkede jeres første år her på skolen, så håber jeg, at I alligevel har mærket disse stærke fællesskaber. Fællesskaber, som mærkes gennem engagement i udvalg, igennem musikken og igennem de stærke bånd, som I har imellem søsterklasserne.

Men meningen opstår også i mødet med udfordringerne. Som Odbjerg formulerer det i en anden af hans tekster (som VOX synger senere), så vender lyset tilbage, selv når vi oplever, at vi er allermest svage.

Du er gået i sort
Du siger livet er lort
Du kan sove i tusinde år
Jeg er her når du vågner
Du føler dig svag
Men lyset vender tilbage
I morgen er der ogs’ en dag

Vi skal skabe rummelige fællesskaber, hvor der er rum til forundring og engagement, rum til nysgerrige samtaler om livets mening. Vi skal have plads til at drømme, at være os selv. Vi skal hjælpe hinanden og særligt jer unge til at rettet blikket ud mod de andre, det andet menneske og ud mod verden.

Man kan tale om en verdensvendthed, hvilket er et begreb som Svend Brinkmann anvender. Han tager udgangspunkt i, at alle mennesker er som nogen andre, som alle andre og som ingen andre (gentage). Alle har følelser og behov – men alle er også et unikt menneske.

Han mener, at hvis vi tænker, at vi er som alle andre, kan det være med til at afhjælpe mistrivsel. I unge skal have et frikvarter fra jer selv og blot nøjes med at være et menneske. Med det mener han, at I skal blive mere verdensvendte. Han opfordrer til at mærke mindre efter, og at orientere sig udenfor sig selv. Det verdensvendte kalder på dannelsen, det, som vi er sammen om i gymnasiet.

Hartmut Rosa, som er en tysk sociolog, taler om den øgede acceleration og livstempo. Vi er i konstant bevægelse og hvis man stopper op, så er man også på vej tilbage. Det gode liv er at have travlt – hvilket skaber en form for Fo-Mo. Rosa mener, at der er behov for en form for resonans, som særligt vigtigt i uddannelsessystemet. Resonans er svingninger, og i Rosas terminologi er det svingninger imellem individet og verden. Det er, når verden påvirker os og vi lader os bevæge. Det at have en omverdensrettet undervisning – noget, som er større end en selv gik igen i flere af de foredrag, der har beriget Aurehøj i år.

Vi sanser resonans og opfanger og genkender tillid. Jeg tror på, at vi vælger de fællesskaber til, som er baseret på tillid og hjælpsomhed, fordi vi fornemmer, at her kan vi trives. Igen oplever jeg, at musikken er medskaber af sådanne fællesskaber.

En anden måde at se ud i verden er på og en måde at skabe resonans er, at forholde sig til de store kriser, som presser sig på – klimakrise, naturkrise, biodiversitetskrise… Vi lever nu i den antroprocene tidsalder, hvor mennesket er megapåvirker. Vi ved efterhånden alle, at vi ikke kan fortsætte upåvirket på denne måde uden, at det giver store problemer for vores efterkommere. Der er allerede store klimaproblemer i Europa, med for meget vand i Italien, tørke i Spanien og her i Danmark mærker vi nu også konsekvenserne af en lang periode uden regn med højt tørkeindex, som har aflyst Sankt Hansbål over hele landet.

Michael Paulsen, som er forsker på SDU, taler for en Antroprocæn respons på tidens udfordringer. Vi skal finde nye måder at leve vores liv på med et større fokus på en mere bæredygtig levevis. Det betyder, at vi ikke skal hente mere ud af jordens ressourcer end det, som vi kan genetablere. For eksempel skal vi ikke fælde flere træer end vi kan plante igen.

Det kræver en anden verdensforståelse. En mere livsvenlig og naturorienteret forståelse med et liv på nye betingelser. En livsvenlig sameksistens, hvor man har blik for eget aftryk og afhængighed af naturen. Bæredygtig dannelse handler om en udvidet relationsforståelse – et nyt livs- og natursyn. I forlængelse af dette skal vi huske, hvad kunsten kan bidrage med i en krisetid. Netop dette har en af eleverne i 3m har skrevet SRP-projekt omkring. Vedkommende arbejdede med vigtigheden og relevans af kunst under kriser. Konklusionen i projektet er, at litteraturen kan være med til at skabe håb og påvirke os til handling. I modsætning til statistikker og fakta, så kan kunsten tale til vores følelser, empati og refleksion. At kombinere fornuft og logisk tænkning med kunsten evne til at ramme os følelsesmæssigt, har en større effekt, hvis vi skal finde motivationen til en ny måde at leve vores liv på.

Et andet emne, som har fyldt meget det sidste halve år er kunstig intelligens og Chat-GPT. Kunstig intelligens er blevet en game-changer, som kan hjælpe os i mange livets forhold. AI er ved at blive vores personlige assistent, som kan komme med gode råd og relevante oplysninger. AI kan søge igennem vores feriebilleder, oversætte og færdiggøre sætninger, skabe billeder og musik eller lede efter tegn på sygdom. Noget som et SRP-projekt fra 3j tog udgangspunkt i, hvor kunstig intelligens og brugen af dette inden for brystkræftsscreening kunne øge hastigheden i processen.

Og, ja, Chat-GPT kan hjælpe med at skrive opgaver, give de gode pointer til dansktimens gennemgang af en novelle. Alt sammen noget, som har givet mange lærere grå hår det seneste halve år. Men Chat-GPT kan også give misinformation i metermål, så kritisk kildekritik bliver endnu vigtigere. I skal huske, at I er dem, som kan få den kreative idé, I har evnen til at tænke kritisk, se muligheder og håndtere det uforudsete.

Nu er I færdige med gymnasiet – vi håber, at vi har klædt jer på med dannelse, men også at vi har styrket nogle af de kompetencer, som er vigtige i en fremtid – kritisk sans, at være nysgerrig undersøgende, at tro på egne evner og at være kreativt tænkende. Har I fået noget af dette med, så tror jeg på, at I vil finde en vej, at I vil være med til at håndtere nogle af klodens store kriser og at I vil kunne håndtere de nye AI-tjenester og at I vil være verdensvendte.   

Til slut vil jeg sige tak til jeres familier for, at vi har måttet låne jeres skønne unge mennesker. Tak til alle lærerne, som har været med til at motivere jer, udfordre jer, uddanne og danne jer.

Tak til jer studenter – vi sender jer nu ud i verden med dannelse i rygsækken. I skal ud i verden og gøre en forskel, som dem I nu er hver især. Husk, at I er som alle andre, som nogen andre og som ingen andre! Jeg vil slutte med gruppen Barcelonas ord:

Måske, først når det blir’ stille
Ka’ vi høre, lyden af livet

Lyden af livet, som vi hører det hver dag på Aurehøj!
Stort og hjertelig tillykke med studentereksamen