Kategori: Samfundsvidenskab
Samfundsvidenskab på Aurehøj
Rigtig mange unge interesserer sig for demokrati, rettigheder, global udvikling, identitet, og hvordan vi fordeler pengene i samfundet. I de samfundsfaglige studieretninger opbygger eleverne en evne til kritisk stillingtagen overfor den massive strøm af information, som de bliver mødt med. Der arbejdes hele tiden på baggrund af helt aktuelle begivenheder og dilemmaer, og fagene giver en stor mængde teoretisk viden og analytisk forståelse, der kan give forskellige bud på en forståelse af samfundet.
Samfundsfag-Engelsk
Samfundsfag-Matematik
Interesseret i en studieretning med samfundsvidenskab
Er du optaget af samfundet, politik, økonomi og den verden, vi lever i – både i Danmark og internationalt? Så skal du vælge en samfundsvidenskabelig studieretning.
Studieretning med: Samfundsfag A - Engelsk A
Her kobler vi samfundsfag og engelsk på A-niveau. Du får både indsigt i politiske, sociologiske og økonomiske temaer og et solidt engelskfagligt grundlag med litteratur, kultur og sprogforståelse – især fra den engelsktalende del af verden og på engelsk som et moderne ”lingua franca”; et verdenssprog.
Hvorfor vælge den?
- De to fag supplerer hinanden godt og belyser de samme spørgsmål fra forskellige vinkler – fra demokrati og populisme til klima og multikulturalisme.
- I denne studieretning beskæftiger vi os altid med aktuelle forhold som eksempelvis valgkampe, økonomiske sammenhænge, identitetsdiskussioner og meget mere.
- Studieretningen peger mod mange videregående uddannelser, fx samfundsvidenskab, internationale studier, sprog og kommunikation – herunder også CBS-uddannelser i business.

Studieretning med: Samfundsfag A - Matematik A
Denne studieretning har fokus på de sociale, politiske og økonomiske forhold i Danmark og verden – med matematik som redskab til at forstå data og sammenhænge. Kombinationen gør dig skarp på statistiske mål og (u)sikkerhed, økonomiske modeller, vælgerundersøgelser og meget mere.
Hvorfor vælge den?
- Du arbejder kvantitativt med samfundsproblemer: tal, tabeller, grafer og beregninger bliver en del af din argumentation.
- Du lærer at gennemskue usikkerhed i tal, forstå statistiske metoder og sætte resultater ind i en samfundsmæssig kontekst. Ligesom i studieretningen med samfundsfag og engelsk, er denne studieretning præget af en stor mængde aktuelle emner.
- Studieretningen giver adgang til mange videregående uddannelser, fx økonomi, statskundskab og samfundsvidenskab, men med faget matematik på A-niveau åbnes ekstra mange døre.

udvalgt i samfundsvidenskab
hvad siger vores elever...
VIL DU LÆSE MERE OM AUREHØJ GYMNASIUMS TALENTARBEJDE OGSÅ INDEN FOR SAMFUNDSVIDENSKAB?
det seneste i samfundsvidenskab
Forskerspirer
Forskerspirer Forskerspirer Fredag den 28.01.22 var der med lidt corona-forsinkelse...
Læs mereFællestime om det amerikanske præsidentvalg
Fællestime om det amerikanske præsidentvalg Tirsdag d. 20. oktober havde vi besøg af lektor i...
Læs mere







