FORÆLDRE TIL NYE 1.G’ERE
INFO TIL NYE 1.G-FORÆLDRE
Praktisk information til at få jeres unge på plads og godt i gang med det første år på aurehøj
Vi anbefaler, at I sikrer, at jeres unge er kommet på Lectio, og dernæst at I sammen udforsker Lectio, som vi anvender som fælles kommunikationskanal gennem hele gymnasietiden. Vær opmærksomme på, at man som forælder ikke har sit eget password, men at man skal bruge den unges.
I forældre har ret til at følge med i dagligdagen på Lectio til den unge bliver 18 år – og dermed er myndig. Herfra anbefaler vi, at I følger med og understøtter den unge.
På Lectio kan I orientere jer i forhold til skema, aflysning af timer, lektier, afleveringsfrister, fravær, arrangementer, aktiviteter og ture m.m. Derudover kan både elever og lærere sende og modtage beskeder. Alle klasser i 1.g får besøg af en repræsentant fra skolens ledelsesgruppe, som fortæller om gældende retningslinjer og procedurer for registrering af elevfravær.
Vi betragter gymnasieårene som et fuldtidsjob og mere til, hvis vi kigger på lektiemængde, undervisningstid og tilbud om deltagelse i frivillige sociale og musiske aktiviteter. Derfor opfordrer vi til, at I som forældre taler med jeres unge om oplevelsen af arbejdspres, trivsel og prioritering af tid til fritidsjob. Ligeledes anbefaler vi, at afholdelse af ferie planlægges til selve skoleferien, sådan at de unge ikke får oplevelsen af at komme bagud eller får en unødvendig forhøjelse af fraværsprocenten.
sidste nyt til forældre
Torsdag den 22. august afholdt rektor Anette Hestbæk Jørgensen og vicerektor Kasper Rolskov et forældremøde for forældre til nye 1.g’ere. Oplægget kan ses her.
Trivsel og understøttende tilbud
Alle elever får tilknyttet en studievejleder, der både tager sig af den faglige og sociale trivsel samt samtaler om begyndende fravær. Alle 1.g’ere har samtale med klassens team og studievejleder forud for valg af studieretning. 1. g’erne får introduktion og har prøvemoduler i forbindelse med valg af studieretning. Der skal vælges studieretning inden den 1. oktober 2024. Allerede nu er det en god idé at starte samtalen hjemme om valg af studieretning.
Andre understøttende tilbud
Alle 1.g’ere screenes for ordblindhed af vores uddannede læsevejledere i løbet af grundforløbet. Læsevejlederne hjælper desuden med læsestrategier og understøttende ordblindeværktøjer gennem hele gymnasietiden.
Ligeledes bliver alle 1.g’ere screenet i faget matematik. Screeningen bruges til at guide valget af studieretning, og vi har uddannede matematikvejledere til at hjælpe elever, der har svært ved faget.
Eleverne kan få hjælp til aflevering af skriftlige opgaver i vores studiecafé, hvor 3.g’ere med fagligt overskud og gode formidlingsevner sidder klar til at hjælpe to eftermiddage om ugen.
Talentarbejde og talentudvikling
Aurehøj Gymnasium deltager i en lange række talentudviklingsprogrammer indenfor flere forskellige fakulteter. Vi sender ligeledes elever afsted til diverse faglige konkurrencer, f.eks. George Mohr. Der er også et samarbejde med de andre Gentoftegymnasier om at afholde Masterclasses i f.eks. international politik, verdenslitteratur, tysk historie, workshops i jazz, medicinalkemi og andre aktuelle emner.
Læs mere her på Aurehøjs hjemmeside om talentaktiviteter
Vores studieretningsudbud
Naturvidenskabelige studieretninger:
1. Matematik A, Fysik A, Kemi B
2. Matematik A, Kemi A, Fysik B
3. Matematik A, Fysik B, Kemi B “Naturflex”
4. Matematik A, Bioteknologi A, Fysik B
5. Biologi A, Kemi B
Læs mere om Naturvidenskab på Aurehøj
Samfundsfaglige studieretninger:
6. Samfundsfag A, Engelsk A
7. Samfundsfag A, Matematik A
Læs mere om Samfundsfag på Aurehøj
Sproglige studieretninger:
8. Engelsk A, Fransk Fortsættersprog A, Samfundsfag B
9. Engelsk A, Tysk Fortsættersprog A, Samfundsfag B
10. Engelsk A, Italiensk A Begyndersprog, Latin C
Musiske studieretninger:
11. Musik A, Engelsk A
12. Musik A, Matematik A
På uddannelsesguiden kan du få et indblik i, hvilke videregående uddannelser ovennævnte studieretninger giver adgang til. Læs om adgangskortet
Oversigt over udgifter i gymnasietiden
Oversigt over udgifter i gymnasietiden
Faste udgifter Introudgift 1.g (dækker kopiomkostninger, matematikmaterialer, introforløb og introtur) Studietur i 3.g (betales i 3 rater i løbet af 2.g) |
765 kr. 6.000 kr |
Obligatoriske udgifter i alt pr. elev | 6.765 kr. |
Frivillige udgifter Musikrejse for elever i Aurehøj Classic og Aurehøj Phil, anslået |
3.500 kr. |
Andre udgifter Egenbetaling ved udvalgte ekskursioner |