MasterClass efterår 2021
Masterclass efterår 2021
Aurehøj samarbejder med de øvrige Gentofte-gymnasier om at udbyde en række MasterClasses for særligt interesserede og dygtige 2. og 3.g elever. Undervisningen ligger ud over læreplanerne for fagene og varetages af gymnasielærere og evt. også af universitetslærere. Emnerne spænder vidt, så der skulle være lidt for enhver smag. Forløbene finder sted om efteråret, og man bliver informeret i klasserne om ansøgningsprocedure og frister. Programmet vil desuden være at finde på skolens hjemmeside. Efter endt forløb, får man et diplom.