Select Page

Aurehøjs sprogentusiaster

9 apr 2024 | Ikke-kategoriseret, Opslagstavle, Skolens liv, Sprog, UNESCO-skole

talentforløb for sproglige elever

En del af Aurehøjs elever vælger at dykke ned i det sproglige område af deres studie. Til dem, der ikke kan få nok af sprog er der nu opstartet et talentforløb der forener sproginteresserede fra fem gymnasier; Nørre Gymnasium, Gefion Gymnasium. Christianshavns Gymnasium, Roskilde Gymnasium og Aurehøj Gymnasium. 

Vores talentfulde sprogelever får mulighed for at udforske deres interesse for sprog i et masterclass-forløb, arrangeret fire gange årligt. Forløbet giver eleverne en platform til at dyrke deres kærlighed til sprog sammen med ligesindede, og samtidig bliver de repræsentanter for sprogfagene. Gennem dette forløb tilegner de sig ikke kun ny viden, men også et netværk på tværs af de fem gymnasier, der kan inspirere andre elever på Aurehøj til at vælge sprog og sproglige studieretninger.

Denne uge blev det første arrangement afholdt på Gefion, hvor vores elever sammen med andre sprogentusiaster deltog i sproglige øvelser og faglige oplæg.

Masterclass-forløbet er en del af UNESCO-sprognetværkssamarbejdet, hvor Aurehøj samarbejder med de øvrige gymnasier nævnt ovenfor. Vi er stolte over at være en del af dette vigtige initiativ, der fremmer sproglig mangfoldighed og udvikling.