Italienskelever vinder sprogkonkurrence
Italienskelever vinder hovedpræmien i sprogkonkurrence
Et stort tillykke til italienskeleverne Silje, Søren & Kirstine samt Sophie, Pauline, Alva, Oline & Marie for henholdsvis 1. pladsen og 2. pladsen i italienskkategorien i den landsdækkende sprogkonkurrence Dyrk Sproget, afholdt af Det Nationale Center for FremMedSprog.
Juryen roste 1. pladsen for deres kreative, sjove og inspirerende kombination af musik og sprog og deres frie, varierede og nuancerede italiensk, og 2. pladsen for deres kreative idé, deres veloplagte formidling og deres klare, tydelige og sammenhængende italiensk.
Hovedpræmien til vindergruppen er et gavekort på 5000,- kr. – her overrakt af Søren Nørrelund-Madsen fra Det Nationale Center for FremMedSprog (NCFF) – som skal bruges til et fagligt/socialt arrangement på sprogholdet, og andenpræmien er en biograftur og en sweatshirt.