Translokationstale 2026

Årets translokationstale 2026 ved rektor Anette hestbæk jørgensen

Kære studenter årgang 2026

Først og fremmest et stort og varmt tillykke med Studentereksamen! Nu blev det jeres tur til at sidde her til Aurehøjs højtidelige translokation. Tre års slid og slæb, fest og fællesskab, op- og nedture. Nu har I huen på hovedet og om lidt venter bevis og håndtryk. Rundt om jer sidder stolte og glade familier.

En afslutning er en ny begyndelse. En afslutning på tre gymnasieår og begyndelsen på resten af livet. I tænker måske mest på, hvad I skal lave i jeres sabbatår, eller blot hvad der skal ske den kommende uge.

I dag markerer ikke kun afslutningen på tre års skolegang – men begyndelsen på noget, der stadig er ved at tage form. I sidder her. Med huerne på hovedet, blikket mod fremtiden og tre år i rygsækken, som I aldrig kommer til at glemme.

I har lige lyttet til ”Du skal plante et træ”. Et stærkt symbol her på Aurehøj er vores kastanjetræ, som møder jer i skolegården hver dag. Vi bruger bladet som vores logo.

Kastanjebladet ligner en åben hånd. En hånd, der tager imod, når man begynder på Aurehøj. En hånd, der hjælper, når man har brug for det. Og i dag en hånd, der giver slip og sender jer videre.

Piet Hein fortæller med digtet et budskab om at gøre noget, der gør en forskel for andre. Man skal være en del af noget større, som går ud over en selv.

Du har del i en fremtid.
For dén skal du plante et træ.

Du skal yde en indsats for det samfund, som du er en del af og vi er alle et led i de fællesskaber vi indgår i.

Træer bruger mange år til at vokse sig store og stærke – på Aurehøj bruger I tre. Tænk selv tre år tilbage til foråret 2023. Den tid, hvor I var på vej til at blive 1.g’ere på Aurehøj. Der er sket virkelig meget på tre år – både for jer personligt, udviklingsmæssigt og dannelsesmæssigt. I er blevet voksne unge mennesker. Tre år, hvor I har lært om verden – almen dannelse, som vi kalder det i gymnasiet.

Ligesom et træ ikke kun vokser opad, men også nedad med rødder, har jeres tid på Aurehøj ikke kun handlet om at samle viden. I har også slået rødder. Rødder i værdier, venskaber og erfaringer, som I tager med jer videre.

Vi har i dette forår arbejdet med Aurehøjs strategi 2030 og alle klasser har været involveret i at bidrage med tanker og input til, hvilken skole vi vil være.

Medborgerskab, demokrati og dannelse er et af områderne i vores strategi.

Dannelse er retten til at fordybe sig hele livet, dannelse er at tilegne sig det bedste af det, der er tænkt og skrevet. Dannelse er også at være verdensvendt – at se verden åbne sig og samtidig at forstå, at livet er uforudsigeligt.

 de tre år, I har gået på Aurehøj, har verden ændret sig markant. Krig i Europa og Mellemøsten, geopolitiske spændinger og voksende usikkerhed har gjort fremtiden mindre forudsigelig. Mange taler om afslutningen på en æra og begyndelsen på en ny verdensorden. Netop derfor bliver uddannelse, dannelse og evnen til at tænke kritisk vigtigere end nogensinde.

Formand for EU-kommissionen, Ursula Von der Leyen, talte i januar 2026 om dialogens ånd, som i en splittet og konfliktfyldt verden, er vigtigere end nogensinde før. Vi bør samarbejde endnu mere i Europa hen imod større uafhængighed inden for energi, økonomisk kapital, og sikkerhed – ikke mindst blev der bakket op om Danmark og Grønlands territoriale suverænitet. Verden har forandret sig permanent og vi må forandre os med den.

Når verden forandrer sig hurtigt, hjælper det at have rødder. Og nogle gange hjælper det også at vende sig mod de store tænkere og filosoffer. Hannah Arendt, som var en tysk-amerikansk politisk filosof beskrev allerede for 75 år siden den verden, hun levede i, således: “I en uforståelig verden i konstant forvandling er masserne nået til det punkt, hvor de på én gang vil tro på alt og ingenting og tænke, at alt er muligt, og intet er sandt.”

Sådan kan man også beskrive den verden, vi er en del af i dag. Vi er ikke længere enige om, hvilken virkelighed vi lever i – alt er til forhandling. Når vi lever i en ny og foranderlig verden, bliver fælles uddannelse og dannelse et af de vigtigste fundamenter for vores demokrati.

Vi mødte sidste efterår utryghed her på Aurehøj gennem vores graffitisag. Vi måtte stå op for vores værdier i mødet med antisemitisk og racistisk graffiti på skolen. Det har fået os til at se på hinanden og rykke tættere sammen om de værdier, som vi står for.

Vi havde bl.a. besøg af Middle East Peace Ensemble til nytårskoncert, som kombinerer musik fra tre forskellige religioner og kulturer. Vi arrangerede denne koncert for at markere, at musik forener og at dialog, respekt og nysgerrighed på hinanden er vejen til fred.

Og i maj kunne vi holde fernisering for vores nye diversitetsvæg, hvor Sally fra 3.k har vist os, hvordan vi ved at bo og tale sammen kan skabe bedre forståelse mellem mennesker. Maleriet understreger værdier som rummelighed og omfavnelse af menneskers forskelligheder. Tak til Sally for værket ”Alle bor vi side om side”.

Engagement og fællesskaber på tværs er et andet af vores fokusområder i Aurehøjs nye strategi.

Kastanjebladet består af flere enkeltstående blade, der vokser ud fra det samme punkt. Sådan er et gymnasium også. I kommer med forskellige interesser, baggrunde og holdninger, men I har været en del af det samme fællesskab. Vi har en lang tradition for søsterklassefællesskaber på tværs af årgange, ligesom vi også har tradition for de mindre fællesskaber, som udvalgene er.

Til skolens nytårskoncert delte jeg den danske musikgruppe Apachas råd med jer om, at man skal finde sit eget band – et fællesskab handler ikke om, hvem eller hvor mange vi er, men om at gøre noget sammen. Vi har brug for hinandens problemer. Vi har brug for at se og mærke hinandens besværligheder – for at kunne forstå os selv og den verden, vi alle sammen er en del af.

Og til dig der ikke har fundet dit band endnu eller synes det kan være svært at finde det – husk at intet er statisk, tingene kan ændre sig i morgen. Der altid nogen, der har brug for dig. Men det kræver en handling fra dig. Enhver handling indebærer muligheden for en ny begyndelse, siger Hannah Arendt. Hun mener, at begyndelser ikke bare en start; det er menneskets grundlæggende evne til at skabe noget nyt og uforudsigeligt.

Musik er en fantastisk mulighed for at få budskaber ud til andre. Lilly fra 3.j skrev et SRP-projekt i kombinationen musik og dansk, der omhandler gruppen Barselonas album “Væbnet Hjerte” (2023). Her konkluderer hun, at albummet inddrager nutidige fænomener som den digitale verden og det moderne diagnosesamfund. De digitale platforme skaber en distance i relationer, hvilket gør at kommunikation mellem mennesker bliver mere upersonlig. De unge påvirkes af de digitale platforme, idet de konstant skal iscenesætte sig selv og fremvise deres bedste sider, hvilket understøtter en perfekthedskultur.

Vi taler meget om perfekthedskulturen hos jer unge. Mit råd er: Lad være med at gå efter det perfekte liv – find i stedet glæden i det uperfekte. Husk at møde modstand er at leve et liv. Vi møder alle konflikter, sorg og problemer. Det er gennem modstand, vi bliver klogere på os selv.

Psykologen Joachim Meyer blev i maj 2026 interviewet til Zetland omkring det, at vi alle møder problemer og udfordringer gennem livet. Det vil sige problemer med det liv, vi og særligt jer unge, lever. Det kan være uløste konflikter med forældre. Det kan være et besvær med at finde sin plads i vennegruppen eller i verden i det hele taget. Det kan være kvaler over, hvad man skal vælge at bruge sit liv på, eller hvad man skal uddanne sig til.

Vi skal huske, at nogle gange skal man gøre ting, også selvom det er farligt. ”Ellers er man ikke noget menneske, så er man bare en lille lort”. Sådan siger Jonatan til Karl i Astrid Lindgrens bog Brødrene Løvehjerte, og det siger han ikke, fordi han mener, at Karl bare skal tage sig sammen, livet er hårdt, og kom nu i sving. Jonatan forsøger at lære Karl, at hans frygt og angst i livet er livsfænomener, der peger imod, at verden er et farligt sted. Men frem for at lade angsten styre, skal han i stedet kultivere sit livsmod.

Et træ vokser ikke stærkt, fordi vejret altid er godt. Det vokser sig stærkt, fordi det lærer at stå imod blæst og storme. Sådan er det også med mennesker. Modstand er ikke kun noget, der står i vejen for livet. Ofte er det netop gennem modstanden, at vi vokser.

Modstand kan man også møde, når man er født med et handicap. Det har Alma fra 3.a skrevet et SRP-projekt omkring. Hun har arbejdet med, hvordan diskrimination af mennesker med handicap finder sted, og har undersøgt om litteratur kan medvirke til samfundsmæssige forandringer af dette. Gennem en analyse og fortolkning af Caspar Erics digtsamling Crip, har hun set på, hvilken rolle et værk som Crip kan spille som samfundskritik og som mulig forandring af forholdene for mennesker med handicap.

I dag forlader I Aurehøj. Men jeg håber, at I tager lidt af kastanjetræet med jer. Ikke bladene eller grenene, men det, som træet symboliserer: fællesskab, dannelse og modet til at række hånden ud til andre.

For under hver hue her i dag er der ikke kun en student. Der er en stemme, en drøm og en evne til at ændre noget.

I skal plante et træ ude i verden. Skabe skygge for andre. Skabe rum for andre. Sætte jeres aftryk.

Verden er ikke færdig. Den bliver til – hver dag – og den har brug for jer.

Husk at sige tak. Til hinanden. Til jeres lærere. Til dem, der har støttet jer, når I havde mest brug for det.

I dag er jeres dag. Ikke fordi alt slutter. Men fordi noget nyt begynder.

Og i dag siger jeg: Tak – tak for jer – og hjerteligt tillykke med huen.